Forskeren: ”Herbergerne har ikke ressourcer til så komplekse borgere”
De ældre stofbrugere er en overset gruppe, der har brug for en langt bredere indsats, end de får lige nu. Det viser en undersøgelse, som lektor, ph.d. Mette Kronbæk har været med til at gennemføre.
Hvorfor undersøge de ældre stofbrugere, der bor på herberger?
Først er det værd at bemærke, at vi taler om meget tidlig aldring, for mange af dem er ikke over 50 år. Den kronologiske alder er ikke brugbar.
Vi har haft en interesse for området de senere år, for det er en ny målgruppe inden for socialt arbejde, og der mangler tilbud og fokus til dem. De er parkeret på metadon, og så får de ikke rigtig andre tilbud.
Vi har før lavet undersøgelser, hvor det viste sig, at herbergerne ikke kan imødekomme alle de behov, de ældre stofbrugere har. De er for eksempel ikke gearet til at arbejde med mennesker med hjerneskader, demenssymptomer, ødelagte kroppe, som er typiske for denne gruppe. Herbergerne gør alt det, de kan. Men de har ikke ressourcer til så komplekse borgere.
Hvorfor ender de på herberg?
Nogle har aldrig haft egen bolig. De har turet rundt og boet på herberger og på gaden.
Der er ikke tale om mennesker, der lige pludselig er blevet boligløse som ældre. De har levet hele deres liv i systemet.
En af de ældre stofbrugere, vi interviewede, sagde stolt, at han havde boet på alle herberger i hele Danmark.
Mange har en del fysiske gener – hvad betyder det for deres liv?
Ud over de fysiske smerter så betyder det også, at de oplever en stor ensomhed. Når man er stofbruger, så lever man i et stofmiljø – og det baserer sig på voldskapital: Man skal være fysisk stærk, navigere i miljøet. Det kan de her mennesker ikke mere. Så de kan ikke gå nogen steder – de er svage, og de bliver snydt og rullet, når de bevæger sig udenfor.
Vi snakkede med en ældre stofbruger, der var blevet placeret i en lejlighed i en forstad. I de to år, hun havde boet der, havde hun kun haft besøg af professionelle socialarbejdere. Mange af dem har børn, og de har en eller anden form for relation til deres børn. Men de har i det hele taget skrøbelige relationer.
Hvad vil I gerne have, at socialrådgivere bruger jeres undersøgelse til?
At de har en opmærksomhed på hele den ældre stofbrugers problematik. I socialt arbejde er der megen kategorisering af mennesker: Man er for eksempel enten hjemløs eller stofbruger, og så bliver man ved med at være det.
Men selvom man er hjemløs, kan man jo godt blive kognitivt skadet. Mange af dem har eksempelvis hjerneskader – og fejler 20 andre ting, der nok ville udløse henvisning til andet end et herberg, hvis man altså ikke var blevet placeret i kategorien hjemløs.
Mette Kronbæk
Lektor, ph.d. på socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Hendes primære fokus er rusmiddelbrug – i spændingsfeltet mellem forbrug og misbrug. Hun har lavet undersøgelsen sammen med sin kollega Kristian Fahnøe.
» Læs mere om undersøgelsen på ucviden.dk