Hjemløsereformen: Isabel frygter at de mest udsatte hjemløse bliver tabere i ny reform

Fra 2020 til 2022 var herberget Mændenes Hjem i Lille Istedgade på Vesterbro i København midlertidigt genhuset på et nedlagt plejehjem i Valby, fordi herberget skulle renoveres. Det er en tur på knap fire kilometer – cirka 10 minutter på cykel. Alligevel var der beboere, som aldrig rigtig fulgte med. Når man er afhængig af stoffer, kan fire kilometer være langt.

– De, der kunne finde ud af at tage med til Valby, havde det relativt godt, og stofbruget faldt, fordi de ikke længere var så tæt på stofscenen. Men de mest kaotiske blev herinde, mistede deres værelser og var overladt til gaden. Så der var run på madrasserne i vores hvilerum i Sundhedshuset, fortæller Isabel Lysholm Jensen.

Hun er socialrådgiver på Mændenes Hjem, men arbejder primært med udgangspunkt i det tilknyttede Sundhedsrum på Halmtorvet, hvor stofbrugere, hjemløse og andre gademennesker kan komme forbi uanmeldt og få hjælp til alt mellem himmel og jord. Eneste undtagelse er faktisk stofindtag, for det foregår i stofindtagelsesrummet H17, som også drives af Mændenes Hjem, lidt længere henne ad gaden.

– Jeg plejer at sige, at jeg laver det samme som en sygeplejerske – bare på det sociale område. Man har fået et brev, man ikke kan forstå, der er en regning, man ikke har fået betalt, eller man har misset et møde på jobcentret og er blevet sanktioneret. Jeg er brobygger og brandslukker, fortæller Isabel Lysholm Jensen, som tilføjer, at hun også godt kan vaske et sår og sætte et plaster på, hvis Sundhedsrummets tre faste sygeplejersker er optaget.

Der er også ansat en fodterapeut, og det er der brug for, da en hjemløs ifølge Isabel Lysholm Jensen i snit går 30.000 skridt om dagen.

Udredning på 90 dage

Den 1. oktober trådte hjemløsereformen i kraft. Hidtil har kommunerne fået refunderet halvdelen af deres udgifter til hjemløses ophold på herberger og forsorgshjem efter servicelovens paragraf 110. Nu kan kommunerne kun få statsrefusion i fire måneder – og fra 2026 i højst tre måneder. Pengene skal i stedet bruges på at yde bostøtte til hjemløse, der skifter en herbergsplads ud med en bolig.

Målet er at undgå måned- og årelange herbergsophold, og Isabel Lysholm Jensen understreger, at hun er glad for intentionen: At få de hjemløse hurtigere ud af herbergerne og ind i en passende bolig for så at tage fat på at stabilisere deres liv. Reformen er bare ikke målrettet de mennesker, der bor på Mændenes Hjem eller dem, der kan finde på at overnatte der, mener hun.

– De mennesker, der flytter ind på Mændenes Hjem, er dem, der ikke kan være andre steder. Jeg har meget svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre for kommunens myndighedssocialrådgivere at lave en udredning og en handleplan på tre til fire måneder.

– Vi har også rigtig mange udenbys borgere, som ofte ikke aner, hvem deres handlekommune er. Så finder man ud af, at det måske er Vordingborg, men vores målgruppe kommer ikke til at flytte i en lejlighed i Vordingborg. Deres liv er her i storbyen, siger hun.

Rykker tættere på borgerne

Samarbejdet mellem myndighedssocialrådgivere og personalet på herbergerne er en af hjørnestenene i hjemløsereformen – og Mændenes Hjem og de øvrige herberger i København samarbejder tæt med kommunens Hjemløseenhed.

For at blive klar til hjemløsereformen begyndte Københavns Kommune allerede sidste år at forberede et forløbsprogram, blandt andet med et pilotprojekt på kvindeherberget på Sundholm.

– Kommunen var bekymret over, hvad det ville koste, hvis hjemløse boede på herberg så længe, som tallene viste. Så vi brugte 15 måneder på at forberede os på, hvordan vi kunne få en hurtigere afklaring ved at rykke tættere på borgerne, og en dag om ugen sad jeg på Sundholm og behandlede sager, fortæller Kamilla Dahl Malmroes, der var ansat som socialrådgiver i Hjemløseenheden indtil august i år.

Det har nu ført til, at socialrådgiverne fra Hjemløseenheden en gang om ugen rykker ud på de største herberger i København og i nabokommunerne Frederiksberg og Gentofte.

– Vi skal gennemføre tre samtaler med den hjemløse borger på tre måneder, og så skal borgeren i princippet være udredt og indstillet til den rigtige bolig og støtte. Men vi ved godt, at det er urealistisk, at vi kan afklare alle sager på 90 dage, siger Sanna Folkvang, som er socialrådgiver i Hjemløseenheden.

Hun understreger, at der ikke ligger noget pres om at blive færdig ”til tiden”, selv om kommunen står foran en stor ekstraudgift, fordi statsrefusionen i forbindelse med ophold på herberg som nævnt er skåret ned til fire måneder.

– Vi har fra ledelsen fået udtrykkeligt at vide, at vi ikke skal føle os pressede af de ændrede refusionsregler, når vi arbejder med den enkelte borgers sag. Vi er godt klar over, at det kommer til at tage tid at rykke borgeren fra herberg til egen bolig. Måske kan vi lynhurtigt indstille til bolig, men det hjælper jo ikke meget, hvis boligen ikke er der, siger Sanna Folkvang med henvisning til manglen på billige boliger i København.

Efterlyser lavere sagstal

I forbindelse med forløbsprogrammet blev det udregnet, at en sagsbehandler ideelt set burde have 17,5 sager ad gangen. Sanna Folkvang oplyser, at sagstallet pt. ligger på mellem 25 og 45 pr. medarbejder. Til gengæld har hun og hendes kolleger som noget nyt fået kompetence til at tildele social bostøtte – CTI, ICM og ACT (se boks side 21) – uden først at skulle gennem et visitationsudvalg.

– Det er rigtig godt og hensigtsmæssigt, at vi har fået bevillingskompetence. Det er med til at skabe en mere smidig proces, og det er der i høj grad brug for set i lyset af tidsfristerne i reformen. Vi er fagligt dygtige, og som socialrådgivere sidder vi tættest på de borgere, der skal have støtte, så det giver mening, at vi også har bevillingskompetence, pointerer hun.

Sanna Folkvang håber, at hun og kollegerne på sigt får et lavere sagstal – helst et, som matcher det, der bliver anbefalet i forløbsprogrammet.

– Med den række af nye opgaver, som følger med reformen, får vi uden tvivl mere travlt. Vi skal have et tættere samarbejde med herbergene, skrive afgørelsesbreve og lave kontrakter med udbydere af bostøtteforløb samt lave opfølgninger på de forskellige bostøtte-forløb.

Svingdørsbeboere

CTI, som er den mindst omfattende og mest benyttede bostøttemodel, vil sjældent være tilstrækkelig for de hjemløse, som opholder sig på Mændenes Hjem, vurderer Isabel Lysholm Jensen.

Mange ryger ud og ind af deres værelser – for eksempel i forbindelse med indlæggelser eller fængselsophold – og har brug for massiv støtte, hvis de skal flytte i en bolig for sig selv eller et andet botilbud. For de har aldrig lært, hvordan man bor.

– Vi har mange svingdørsbeboere. De ryger ud af herberget og kommer så tilbage kort tid efter. Nogle har aldrig boet i egen bolig, andre kan slet ikke lide at opholde sig indenfor og bruger derfor måneder på herberget på at øve sig i at være på deres værelse med lukket dør. De er vant til at have mennesker omkring sig hele døgnet, fortæller Isabel Lysholm Jensen.

Etisk dilemma

Herberget på Mændenes Hjem har beboere fra hele Danmark, og fordelingen i antallet af borgere fra Københavns Kommune og andre kommuner svinger meget. Pt. er eksempelvis kun fire af 28 værelser på herberget optaget af borgere med bopæl i Københavns Kommune. Og der kan være stor forskel på, hvordan Mændenes Hjem og en kommune vurderer en borgers behov for bolig og bostøtte.

– Hvis en kommune vurderer, at en borger skal i egen bolig, og jeg vurderer, at vedkommende ikke vil have gavn af egen bolig, fordi vedkommende har en frygt for at bo alene eller er alt for psykisk ustabil, så opstår der et etisk dilemma. Jeg får svært ved at opfordre den borger til at skrive under på en lejekontrakt, forklarer Isabel Lysholm Jensen og tilføjer:

– Hvis man kigger ind på nogle af beboernes værelser, er det åbenlyst, at mange af dem ikke umiddelbart er i stand til at håndtere et liv i egen bolig. Desværre afspejler det rod og kaos, de lever i, også deres mentale tilstand.

– Det er ikke fedt at bo på herberg i årevis, det ved vi godt. Og det er fint, at reformen tvinger kommunerne til at gøre noget. Reformen passer bare ikke til vores mennesker. Så hvis den skal virke, skal vi have nogle flere paragraf 107- og 108-pladser (længerevarende botilbud, red.) og måske skæve boliger. Housing First er fint, men det kræver virkelig solid hjælp, hvis man har et stofbrug eller en ubehandlet psykiatrisk diagnose. Så kan det være svært at få en borger i egen bolig.

---

Fakta Hjemløsereformen

Den 1. oktober trådte hjemløsereformen i kraft. Hidtil har kommunerne fået refunderet halvdelen af deres udgifter til hjemløses ophold på herberger og forsorgshjem efter servicelovens paragraf 110.

Nu kan kommunerne kun få statsrefusion i fire måneder og fra 2026 i højst tre måneder. Pengene skal i stedet bruges på at yde bostøtte til hjemløse, der skifter en herbergsplads ud med en bolig.

Hovedelementerne i hjemløsereformen er:

• Omlægning af refusionsordningen, så den statslige refusion efter et kort ophold på et herberg overgår til støtte til borgeren frem for at dække udgifter for lange ophold på herberger.
• Ny bostøtteparagraf i serviceloven, der skal understøtte øget brug af de specialiserede støttemetoder efter Housing First-tilgangen.
• Krav om, at kommuner skal udarbejde handleplaner for alle borgere på herberger.
• Kommunerne får mulighed for at udskrive borgere fra herbergerne, hvis de kan stille med en egnet bolig og social støtte i stedet.
• Kommunerne får bedre mulighed for at tilbyde huslejetilskud i udslusningsboliger

---

Fakta Bostøtte

Kommuner har i mange år ydet bostøtte til mennesker, som har svært ved at klare sig alene i hjemmet. Men med reformen har bostøtte efter Housing First fået sin egen paragraf i serviceloven. Man taler normalt om tre metoder:

• Critical Time Intervention (CTI) er den mest benyttede. Her får den hjemløse tilknyttet en fast kontaktperson, der kan hjælpe med overgangen fra herberg til egen bolig, men kun i ni måneder.
• Intensive Case Management (ICM) er i princippet det samme som CTI – bare uden tidsbegrænsning.
• Assertive Community Treatment (ACT) er den mest omfattende. Her varetages støtten af et tværfagligt indsatsteam med både bostøttemedarbejder, sygeplejerske, misbrugsbehandler, psykiater og socialrådgiver.