”Jeg besluttede mig for at have is i maven”

Hun kunne ikke få øje på, hvad der kunne erstatte socialrådgiverne i ­daginstitutionerne og deres indsats med at opspore børns mistrivsel. ­Derfor gik Sofie Schieck også til kamp, da politikerne i København ville spare hende og kollegerne væk.

”Jeg besluttede mig for at have is i maven”

Foto: Lisbeth Holten

Sidste år regnede Sofie Schieck og hendes kolleger med, at det var en formsag, at projektet med daginstitutionssocialrådgivere ville blive forlænget i forbindelse med budget 2020. Men den gang røg projektet ud allerede ved de københavnske politikeres 1. behandling.

– Vi var ret chokerede og skrev et brev til alle medlemmer af Borgerrepræsentationen. Og heldigvis lykkedes det børne- og ungeborgmesteren at skaffe penge til et år mere, siger hun.

Så i år var Sofie Schieck og hendes kolleger forberedte på budgetforhandlingerne. De holdt møde med socialborgmesteren og sendte endnu et brev til politikerne – som var underskrevet både af daginstitutionssocialrådgivere og de såkaldte klyngeledere, der står i spidsen for grupper af daginstitutioner.

Afværgede spareplan

Indsatsen battede. Daginstitutionssocialrådgivere gik fra at have været et projekt til at være et varigt tilbud. Sofie Schieck er stille et øjeblik i telefon, da hun skal svare på, hvad det betød for hende:

– Jeg blev virkelig, virkelig glad. For jeg er bekymret for den forebyggende, tidlige indsats. Små børn viser ikke ret tydeligt, når de mistrives, og jeg kunne ikke få øje på, hvad der kunne erstatte vores tilbud til at opspore børns mistrivsel. Flere kolleger søgte væk, fordi der har været meget usikkerhed om finansieringen. Jeg besluttede mig for at have is i maven og tænke: Hvis vi klæder beslutningstagerne ordentligt på, så skal det nok lykkes. Altså, vi koster ”kun” 9,2 millioner kroner om året.

Brobygger til forvaltningen

Så Sofie Schieck fortsætter arbejdet fra sin kontorplads på Amager. Hun dækker 20 daginstitutioner, der bruger hende til alt fra dialog med pædagogerne, før en bekymring måske bliver en underretning, til et møde med forældrene, når bekymringen tager til – og som brobygger til forvaltningen.

– Måske siger et barn en dag: Min far slår. Det kan være et barn, som pædagogerne i forvejen er bekymrede for. Men når der er bekymring for et barn, står pædagogerne i en svær dobbeltposition som forældrenes tætteste samarbejdspartnere. Der kan jeg hjælpe med at lave en afklaret bekymringsvurdering, og jeg kan også være med til møderne med familien og dermed tage noget af trykket fra pædagogerne.

Ved møderne med forældrene får Sofie Schieck især sin diplomuddannelse i systemisk familieterapi i spil.

– Vi socialrådgivere er trænede i at tage den svære samtale om det, der bekymrer. Der er forældre, der har oplevet underretninger før, og dem kan jeg hjælpe med at oversætte og formidle, hvad der sker. For mig er det noget af det mest tilfredsstillende, at en familie, der har haft meget modstand på systemet, kommer igennem en børnefaglig undersøgelse, får hjælp, og at samarbejdet med institutionen stadig er godt. Så er jeg lykkedes.


CV Sofie Schieck
44 år, København

  • 2016 – Socialrådgiver i daginstitutioner, Borgercenter Børn og Unge Amager
  • 2015 – Diplomuddannelse i systemisk familieterapi
  • 2009 – Tillidsrepræsentant i 10 år, Borgercenter Børn og Unge Amager
  • 2006 – Myndighedssags­behandler, Borgercenter Børn og Unge Amager
  • 2006 – Uddannet socialrådgiver