Hårdere straffe hjælper ikke på radikalisering

Hårdere straffe taler til offeret, men hjælper ikke med at stoppe radikalisering. Det siger forsker Tina Wilchen Christensen, der blandt andet er medforfatter til rapporten: ”Bevægelser i og på tværs af ekstreme grupper og bande- og rockermiljøet”.

Jeres tilgang i rapporten er, at der mangler ord og begreber til at beskrive bevægelser på tværs af kriminelle og ekstremistiske grupper. Hvad mener I?

Vi undersøgte begrebet ’cross-over’, som er bevægelsen fra kriminelle, voldelige netværk til ekstreme islamiske grupper. I Danmark er det blevet til, at man kommer fra et veldefineret bande- eller rockermiljø og så bevæger man sig til lige så veldefinerede ekstreme grupper. Men så skarpe er kanterne ikke, de er langt mere bløde. Så der mangler større forståelse for, hvordan miljøerne fungerer.

 

Hvad betyder det, at vi ikke helt forstår bevægelsen mellem kriminelle miljøer og de mere ekstreme, radikaliserede?

At man måske lægger fokus forkert. For eksempel behøver det ikke kun at være dårligt, hvis man er bande- eller rockermedlem og begynder at gå i moskeen. I moskeen tilbyder man både et fællesskab og et kodeks for, hvordan du skal opføre dig. Men den store opmærksomhed på islamisk ekstremisme – som jeg bestemt ikke skal forsvare – betyder, at man måske mister blik for, at der også kan være noget positivt ved at deltage i et religiøst fællesskab.

 

I øjeblikket er der fokus på, at hårdere straffe er vejen frem. Med afsæt i din forskning: Hvad vil det løse?

Med hårde straffe taler du til offeret, og justitsministeren vil gerne være jernnæven, der taler til en vælgergruppe i ”Vestjylland”. Men det hjælper ikke ret meget – hvis overhovedet. De tungest belastede kommer ind og sidde, og her tillærer de sig måske en meget hårdere attitude og kultur, de er nødt til at have beskyttelse, de bliver institutionaliseret og får svært ved at leve uden for fængslet og så videre.

 

Hvad kan vi gøre i stedet?

Man skulle have endnu mere fokus på den gode udgang, og at man starter rehabiliteringen i fængslet. Allerede her skal man motiveres til at deltage i noget, der måske kan være en levevej, når man kommer ud. Mange har ikke redskaberne til refleksion – og til at deltage i vores middelklassekultur, hvor man ikke skal bruge vold og intimiderende adfærd for at klare sig.

 

Hvis politikerne sagde til dig: Sig, hvad vi skal gøre, og så gør vi det – hvad ville du så anbefale som det første, de skulle sætte i gang?

At lave et andet exitprogram end det, politiet står for – og som det ikke er så vanskeligt at komme med i. Al forskning viser, at hvis nogen viser motivation til at komme ud af for eksempel bandemiljøet, så skal der handles indenfor 24 timer. Du skal gribe den enkelte, når han er klar.

 

Tina Wilchen Christensen, forsker ved C-REX, Senter for ekstremismeforskning ved Oslo Universitet.