Guiden: Sådan skaber du deltagelse i samtaler med børn og unge
Det kræver både bevidsthed og øvelse at få børn og unge til at deltage i deres egen sag. Her får du nogle bud på, hvordan du kan udvikle og forbedre din faglige praksis.
Der er tre overordnede temaer, som du skal være opmærksom på i mødet og samtalen med barnet eller den unge: Samtalens struktur og organisering. Relation og udviklingsstøtte. Den formelle opgave.
Disse tre fokusområder hænger uløseligt sammen. Som socialrådgiver kan du næppe løse din formelle opgave i samtalen, for eksempel at få den unge til at fortælle vigtige oplysninger til brug for sagen, uden at du har opbygget et vist niveau af kontakt og tillid, og uden at der er tid og ro til at udfolde den unges opfattelse af sin situation.
I bogen ’Samtaler med unge – at balancere mellem relation og myndighed’ har Helle Antczak og Signe Steensbæk udviklet en samtalemodel med i alt 11 dimensioner:
Samtalens struktur og organisering
- Ydre rammesætning
- Tematisk rammesætning
- Samtalens dialogform
Relation og udviklingsstøtte
- Positivt empatisk klima
- At styrke den unges selvbillede
- Støtte til udvidet forståelse
- Tilpasning af samtalen
Den formelle opgave
- At indhente informationer fra den unge
- At informere den unge
- Samarbejde om problemløgning
- At påtage sig fagligt ansvar
De gode spørgsmål i ungesamtalen
Vær bevidst om, hvordan du stiller spørgsmål i samtalen med den unge:
Åbne spørgsmål er bedst, fordi de inviterer den unge til at fortælle: Hvordan er det at se din mor igen efter så lang tid? Hvad er det mon der gør, at du ikke har været i skole i to uger?
Lukkede spørgsmål er gode til at indsamle fakta: Går du i skole hver dag? Er du startet på misbrugscentret?
Valgspørgsmål kan hjælpe de unge, som måske har svært ved at svare på helt åbne spørgsmål: Vil du helst tale med mig alene, eller vil du gerne have din
mor med?
Påvirkende spørgsmål kan for eksempel bruges for at styrke den unges positive selvbillede: Hvad siger det om dig, at du klarede den svære situation med din bror på sådan en god måde?
Observer og lær af din egen praksis
Ved at observere din egen praksis kan du udvikle og blive bedre til at inddrage børn og unge i din sagsbehandling. Især er videoobservation en effektiv og lærerig måde at gøre det på, fordi det er helt synligt, hvad der sker i dynamikken og relationen mellem den unge og socialrådgiveren. Og det er muligt bagefter at analysere, få feedback fra for eksempel en supervisor eller kollega og bruge læringen i kommende samtaler.
Som kollegaer kan I også give hinanden sparring på samtaler med eller uden videooptagelser. I kan gå sammen parvis eller i mindre grupper og tilrettelægge systematisk analyse og refleksion med afsæt i hinandens samtaler.
Lundys model for deltagelse
Lundys model for deltagelse kan fremme børn og unges stemmer, når FN’s børnekonventions artikel 12 skal implementeres. Artikel 12 handler om børn og unges ret til at udtrykke deres mening og blive hørt. Modellen er velegnet til socialrådgivernes myndighedsarbejde og består af fire pejlemærker:
Rum
Skab et samtaleklima og -rum, hvor den unge trygt kan udtrykke sine oplevelser og danne selvstændige meninger om både problemer og løsninger.
Stemme
Hjælp den unge på et oplyst grundlag med at beslutte, hvordan deltagelsen bedst kan ske. Hvordan vil den unge for eksempel helst mødes med socialrådgiveren og andre fagprofessionelle? Giv også den unge adgang til vigtig viden om sin egen sag.
Publikum
En ’stemme’ er ikke nok. Den unge skal også have mulighed for at fremlægge sine synspunkter for den eller dem, som rent faktisk træffer beslutningerne, for eksempel i visitationsudvalget eller på gruppe- og netværksmøder.
Indflydelse
De, som træffer beslutningerne, skal være åbne overfor at lade den unges synspunkter få indflydelse i sagen og dermed reelt være en del af beslutningsprocessen, dog under hensyntagen til barnets alder og modenhed og faktorer som trivsel, lovgivning og mulighederne for at sætte indsatser i gang i praksis.
Flere undersøgelser fra bl.a. VIVE og Ankestyrelsen har vist, at børn og unge ikke inddrages nok i behandlingen af deres egen sag i kommunen, og at samtaler med dem ikke sker i det omfang, loven kræver.
Læs mere i ’Inddragelse af børn og unge ved valg af indsats og opfølgning’ på ast.dk og ’Udsatte unges inddragelse i kommunernes sagsbehandling’ på vive.dk.
Kilder: Samtaler med unge – at balancere mellem relation og myndighed af Helle Antczak og Signe Steensbæk, Akademisk Forlag, 2020.
MinRådgivningsPartner Folder om videobaseret supervision fra Københavns Professionshøjskole og Trygfonden.
Har du tips, tricks eller metoder, som kan gøre livet bedre for kolleger eller borgere? Så kontakt redaktionen på guide@socialraadgiverne.dk og del dem.