Guiden: Opbakning fra medlemmerne giver magt ved forhandlingsbordet
Det er både vigtigt, at forhandlerne har styr på medlemmernes prioriteringer, og at medlemmerne har forståelse for, hvad der er realistisk at opnå. Jo mere opbakning forhandlerne har, jo bedre resultater kan de forhandle hjem, forklarer arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen.
Den næste måned skal socialrådgiverne diskutere, hvad de ønsker, at Dansk Socialrådgiverforening prioriterer i de kommende overenskomstforhandlinger. Den proces skulle egentligt være startet i foråret, men er blevet udskudt af corona-nedlukningen. Men selv om det bliver en lidt mere presset proces end sidst, så er det vigtigt, at socialrådgiverne engagerer sig, så forhandlerne får et stærkt mandat at forhandle ud fra, forklarer arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen.
– Når man sidder ved forhandlingsbordet, er det vigtigt, at man er der som repræsentant for sine medlemmer og helt klokkeklart kan signalere over for modparten, hvad medlemmerne kan acceptere og hvad de ikke kan acceptere. Når man har medlemmerne med sig, giver det magt ved forhandlingsbordet, siger hun.
Corona-joker
En anden vigtig faktor i de offentlige overenskomstforhandlinger har altid været befolkningens opbakning. Og her er corona ifølge Nana Wesley Hansen lidt af en joker.
– På den ene side har den brede offentlighed virkelig fået øjnene op for værdien af de offentligt ansattes arbejde. De offentligt ansatte har udvist stor omstillingsparathed og har måske nogle forventninger til, at det skal honoreres i overenskomstforhandlingerne, siger Nana Wesley Hansen.
På den anden side er det primært privatansatte, der har mistet deres arbejde og dermed deres indtægtsgrundlag under corona-krisen.
– Der er ingen tvivl om, at corona-krisen har givet medvind til de offentligt ansatte, men spørgsmålet er, om de privatansatte vil have forståelse for krav om lønforhøjelser til de offentligt ansatte lige nu, lyder det fra Nana Wesley Hansen.
Økonomisk usikkerhed
Endelig er der den økonomiske usikkerhed, som corona-krisen har medført. Den vil helt sikkert også få betydning for OK21, vurderer Nana Wesley Hansen.
– Med reguleringsordningen (se boks, red.) har man bundet lønudviklingen i det offentlige sammen med lønudviklingen i det private, og den udvikler sig ikke helt, som man havde regnet med. Udfordringen er, at man skal forsøge at ramme en lønudvikling, som svarer til det, der vil komme på det private område, og det kan godt blive lidt svært, når der er den her økonomiske usikkerhed, siger hun og pointerer, at hvis der ikke er så meget at hente på lønnen, kan det være en god idé at have andre temaer med til forhandlingsbordet.
| Forstå reguleringsordningen |
|---|
| Reguleringsordningen er en mekanisme, som skal sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i den private og den offentlige sektor, så de offentligt ansatte lønmæssigt følger med udviklingen i den private sektor, samtidig med at det offentlige arbejdsmarked ikke bliver lønførende. Hovedprincippet er, at lønnen reguleres med 80 procent af forskellen mellem de konstaterede lønstigninger i den private og den offentlige sektor. Hvis der eksempelvis i den private sektor har været en lønstigning på 4 procent, mens lønudviklingen i den offentlige sektor er steget 3 procent, får de offentligt ansatte en regulering på 80 procent af den ene procent – det vil sige 0,8 procent. Hermed bliver den samlede lønstigning på det offentlige område på 3,8 procent. På samme måde vil lønnen i det offentlige blive reguleret nedad, hvis lønnen falder på det private arbejdsmarked. |
Nana Wesley Hansen er lektor på FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. Hendes primære forskningsområde er overenskomster og kollektivt samarbejde i den offentlige sektor.
Hun har forsket i OK18-forløbet og har blandt andet udgivet artiklen ’OK18: en forklaring af forløbet og en ny forståelse af magtbalancen’.