Forskeren: ”Kan vi forvente, at de kan klare sig selv, når de er 18 år?”
I forlængelse af aftalen ”Børnene først” skal efterværnsindsatsen nytænkes. Derfor har VIVE lavet tre analyser af det, vi ved om efterværn lige nu. Katrine Iversen er projektleder på analyserne.
I har forsket i efterværn i en del år. Hvad er det, der ikke fungerer i måden, det bliver tænkt på?
Kommunerne giver selv udtryk for, at det socialfaglige skøn i forhold til hvem, der skal have efterværn, kan være vanskeligt. For man skal beslutte at give efterværn et halvt år før, anbringelsen ophører, og måske er den unge i god trivsel på det tidspunkt.
Men så sker der noget livsændrende – at de skal flytte og klare sig selv – og måske har den unge så brug for hjælp der? En anden udfordring er, at der er ret store forskelle på serviceniveauet: I de kommuner, hvor færrest får efterværn, er det 12 og 30 procent. – og i dem, der giver flest, er det mellem 80 og 100 procent. Og det kan ikke forklares umiddelbart med, at unge i nogle kommuner klarer sig bedre end unge i andre kommuner – der ER bare forskel på serviceniveauet i kommunerne.
Du har i et debatindlæg peget på flere ting, der skal tages højde for i en indsats. For eksempel inddragelse af den unge selv. Hvorfor sker det ikke?
Måske på grund af et presset kommunalt system? Samtidig kan en sagsbehandler måske opleve, at den unge er inddraget, men det er ikke altid den unges oplevelse.
Vi har for eksempel mødt unge, der fik besked om: Din anbringelse ophører, du får en støttekontaktperson til hjælp med det praktiske. Og så siger den unge: ”Det praktiske kan jeg godt klare, jeg har brug for en at snakke med.” Og her har nogle unge oplevet at få svaret: Det kan du ikke få efterværn til. Det bidrager til, at de unge ikke oplever sig hørt.
Det betyder også noget, hvor længe efterværnet varer. Hvordan har det betydning?
Hovedparten af efterværnsindsatser afsluttes, inden den unge er fyldt 20 år – og i mange tilfælde før den unge er funderet i voksenlivet.
For eksempel fordi de er i gang med en ungdomsuddannelse. Men dem kan man jo droppe ud af og hvad så? Al vores viden peger på, at det betyder noget, at man får hjælp i længere tid.
Hvis socialrådgivere læser jeres nyeste vidensindsamling om efterværn, hvad vil du så gerne have, de tager med?
Vi har efterhånden virkelig meget viden, og jeg oplever stor velvilje fra alle sider – men økonomien følger ikke med. Så myndighederne har altså besluttet, at de her børn skal anbringes, og det er en indgribende og dyr indsats – men vi følger den ikke til dørs.
De unge er i snit to år bagud udviklingsmæssigt, de er typisk svage på kontakter og netværk. Så kan vi forvente, at de kan klare sig selv, når de er 18 år?
Katrine Iversen
Chefanalytiker. Hun arbejder med dokumentation og evaluering af velfærdsydelserne i den offentlige sektor. Hun er projektleder på tre analyser om efterværn. Find dem på vive.dk.