Forskeren: ”De dømte er ikke enten indsatte eller løsladte”

Socialrådgivere skal have blik for de overgange, som dømte mennesker befinder sig i – for der kan findes barrierer, som spænder ben for en vellykket resocialisering.

Forskeren: ”De dømte er ikke enten indsatte eller løsladte”

Du forsker i resocialisering inden for kriminalitetsområdet, og peger på, at der kan være andre ­barrierer for de dømte end de mest åbenlyse. Hvilke?

De dømte er ikke enten indsatte eller løsladte. De rummer begge dele, og det kan være svært. I artiklen i ’Uden for nummer’ er der et eksempel med Halfdan, der er tidligere kriminel og nu uddannet socialrådgiver. Halfdan kæmper. For han savner både det liv, han havde som kriminel med hurtige biler og så videre, og samtidig ’tilhører’ han nu livet som socialrådgiver, hvor det ikke giver point at fortælle om sin kriminelle fortid i frokostpausen. På trods af, at det set udefra går ham godt, og at han er i fremdrift, har han store og svære overvejelser om sit liv.

Hvad betyder det for sådan en som Halfdan, hvis man ikke får øje på de barrierer?

Halfdan siger selv, at han vågner op lige som i et mareridt og er tilbage i isolationscellen hver dag. Han føler sig fanget på en krog. Han er med andre ord ved at knække nakken på det, fordi han ikke hører til nogen af stederne. På trods af hans ’succesfulde’ deltagelse i samfundet føler han sig ikke veltilpas i det liv, han lever. Det er den slags kampe, der betyder, at folk ikke altid gør, som vi gerne vil have.

Hvad kan man gøre for at få blik for de overgange eller kampe – og bruge dem konstruktivt?

Socialrådgiverne skal have øje for, at den kamp inde i de dømte ikke slutter, bare fordi man er kommet ud og kommet i job. Det er ens identitet, man ikke kan leve videre med. Så det er vigtigt at italesætte det, og det kan være svært, fordi i mange kommuner er indsatsen fragmenteret: I fængslet skal de have dem løsladt, i jobcentret skal de have dem i job, i voksen-udsatte skal de have dem i bolig – så der er ingen steder at italesætte, at de faktisk har begået en forbrydelse mod fællesskabet. Det bliver tabubelagt, men det ER der jo. Så bare det at begynde at italesætte det, kan gøre overgangen nemmere for de dømte.

Du underviser på socialrådgiveruddannelsen. Hvad kan de studerende bruge din forskning til?

Jeg håber, at den kan være med til, at de bliver bedre til at se menneskene på tværs af lovgivninger. For det sociale arbejde er jo mennesker. På studierne opdrager vi dem måske for meget til at se sager, borgere og lovgivninger – og for lidt til at se mennesker.


Læs forskerens artikel ”Hvordan kan man overkomme at blive et gement borgerdyr” i ’Uden for nummer 41, der sendes ud med denne udgave af Socialrådgiveren.


Om forskeren
Charlotte­ ­Rosenberg
er lektor og ph.d. i sociale forandrings­processer. Hun underviser socialrådgiver­studerende i samfundsvidenskab på Professions­højskolen Absalon. Hun er forfatter til artiklen: ”Hvordan kan man overkomme at blive et ”gement borgerdyr” i ’Uden
for nummer’ 41, der sendes ud med denne udgave af Socialrådgiveren.