Faggruppe satte markant aftryk på nyt skilsmissesystem

Timing betyder alt, hvis man vil have indflydelse på den politiske beslutningsproces. Jo tidligere man sender sine input til ordførerne, jo større er sandsynligheden for, at de bliver brugt i de politiske forhandlinger. Det fortæller socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som to gange på et år har holdt ’kaffemøde’ med bestyrelsen i Dansk Socialrådgiverforenings faggruppe af socialrådgivere, som arbejder på kvindekrisecentrene, om det nye skilsmissesystem.

– Det lykkedes faggruppen at komme ind så tidligt i processen, at ordførerne og ministeren har haft tid til at tænkte grundigt over deres input og gå seriøst til værks, siger Pernille Rosenkrantz- Theil til fagbladet Socialrådgiveren.

Efter det første møde sendte faggruppen et indlæg med fem fokuspunkter til børne- og socialminister Mai Mercado (K) og ordførerne på området. Det indlæg blev en fælles referenceramme i forhandlingerne, fortæller Pernille Rosenkrantz-Theil.

– Når vi tog problemstillingen om vold i skilsmisseramte familier op i forhandlingslokalet, så vidste alle, hvad vi talte om, fordi vi havde læst indlægget fra faggruppen, og så refererede vi alle til den samme diskussion, forklarer hun.

Fokus på vold

Da politikerne begyndte at løfte sløret for, at de havde et nyt skilsmissesystem i tankerne, satte bestyrelsen for Faggruppen Kvindekrisecentre sig sammen for at finde ud af, hvordan de kunne få indflydelse på det nye system. Det fortæller Stine Rought, som er formand for faggruppen.

– Politikerne var meget optagede af, at der skal mere fokus på børnene, og det var vi jo glade for. Men det var vigtigt, at der også kom fokus på vold mellem forældrene, og hvordan det påvirker børnene. Når børn oplever vold i familien, får de voldsoplevelser og udvikler respons på volden, hvilket faktisk vil sige, at børnene udsættes for psykisk vold, pointerer hun.

Når en voldsudsat kvinde har ophold på et kvindekrisecenter, så er sagsbehandlingen og afgørelserne i Statsforvaltningen ofte af afgørende betydning for både kvinden og hendes børn. Både i forhold til familiens sikkerhed her og nu, og særligt afgørende er det for børnenes trivsel og udviklingsmuligheder fremover. Derfor anser Faggruppen Kvindekrisecentre det som afgørende, at volden fastholdes som et tema, der skal belyses, undersøges og vurderes, inden der træffes afgørelser om bopæl, forældremyndighed og samvær.

– I dag ser vi alt for ofte, at kvinden skal bære bevisbyrden. Når hun ikke kan bevise, at hun har været udsat for vold, er der sandsynlighed for, at volden ikke tillægges afgørende vægt i afgørelsen, men blot beskrives som et højt konfliktniveau mellem forældrene. Det medfører i flere tilfælde, at der ikke er nogen, der undersøger, hvordan volden på virker børnene, og forældreevnen bliver heller ikke undersøgt, fortæller Stine Rought.

I den lov, som alle Folketingets partier vedtog lige inden jul, bliver det skåret ud i pap, at alene mistanken om vold mellem forældrene gør, at sagen ryger i det ’røde spor’. Her bliver sagen hastebehandlet og forældrenes personlige egenskaber og evne til at drage omsorg for barnet bliver undersøgt.

– Det fremgår meget tydeligt af loven, at volden fremover skal være et tema i sagsbehandlingen. Selv om der ikke er enighed om, at der har været vold, så skal det undersøges og afdækkes nærmere, simpelthen af hensyn til barnet, siger Stine Rought.

Overse ikke psykisk vold

Hele det nye skilsmissesystem bliver bygget op omkring en inddeling af sagerne efter sværhedsgrad. De sager, hvor forældrene er enige om forældremyndigheden og barnets bopæl, bliver grønne sager. De mere komplicerede sager visiteres til enten det gule eller det røde spor. De gule sager forsøges i første omgang løst i de nyoprettede Familieretshuse, hvor der er fokus på konflikthåndtering og frivillige aftaler. Hvis der er mistanke eller påstand om vold imellem forældrene, så bliver sagen automatisk visiteret som en rød sag, som ryger direkte i familieretten.

Dansk Socialrådgiverforening ser generelt meget positivt på det nye system, som hele vejen igennem har fokus på barnets trivsel, og som lægger op til et tæt samarbejde med de kommunale myndigheder. I bestyrelsen for Faggruppen Kvindekrisecentre er de særligt glade for, at det bliver anerkendt, at vold ikke bare er noget, der foregår mellem de voksne.

– Vi syntes, at vi kunne finde vores fem fokuspunkter i udspillet, så vi sad egentlig efterladt med en følelse af tilfredshed. Nu er vi meget opmærksomme på, hvordan screeningen og visitation af sagerne kommer til at fungere, og hvordan intentionerne i lovforslaget udmøntes i praksis. Det er det helt afgørende for, at der blive tale om en forandring, som er formålstjenestelig for børns rettigheder til at leve et trygt liv uden vold og voldsoplevelser, siger Stine Rought.

Der bliver lige nu arbejdet på et screeningsværktøj, som skal være klar til, at det nye system kan træde i kraft 1. april 2019. Dansk Socialrådgiverforening har i den forbindelse stillet sine faggrupper til rådighed for Børne- og Socialministeriet.

– For at alt det andet kan fungere, skal man være sikker på, at sagerne bliver visiteret rigtigt. Det er for eksempel sindssygt vigtigt, at psykisk vold, også mod børnene, bliver belyst og anerkendt, så sagerne kan visiteres til det rette spor, understreger Stine Rought.

Del jeres praksisviden

Efter regeringen i sommer præsenterede det nye skilsmissesystem, holdt Faggruppen Kvindekrisecentre deres andet møde med Pernille Rosenkrantz-Theil. Blandt andet for at spørge til, hvordan deres faglige input var blevet taget imod og brugt af politikerne.

– Hun bekræftede os i, at de faktisk havde vores indlæg i hånden, mens de sad og forhandlede. Vi har været med til at påvirke det nye system i en retning, som er positiv for vores målgruppe, siger Stine Rought, som også modtog et brev fra børne- og socialminister Mai Mercado, som skrev, at hun havde noteret sig faggruppens fem fokuspunkter.

Det har givet Stine Rought og resten af faggruppens bestyrelse mod på at fortsætte det politiske lobbyarbejde. – Vi vil også gerne inspirere andre faggrupper til at gøre det samme. Når man står ude i marken og kan se, at systemet ikke fungerer for den målgruppe, man arbejder med, så er det jo fantastisk at kunne bringe sin praksisviden ind på det niveau, hvor der bliver truffet beslutninger, som er vigtige for vores målgrupper, siger hun.

Fakta om det nye skilsmissesystem

• Der bliver etableret en ny myndighed, Familieretshuset, hvor alle sager starter, og hvor familierne mødes med rådgivning og konflikthåndtering.
• Indgribende afgørelser træffes ved dom i Familieretten, og alle klagesager behandles i domstolssystemet.
• Der etableres en børneenhed, som skal sikre et klart fokus på barnets trivsel i processen.
• Styrket samarbejde med kommunen, som også får mulighed for at indbringe en sag for Familieretshuset.

Faggruppen Kvindekrisecentres anbefalinger om lobbyarbejde

• Indlægget skal komme på det rigtige tidspunkt for at få opmærksomhed fra ordførerne, gerne så tidligt i den politiske proces som muligt. Skriv konkret og brug gerne eksempler fra praksis.
• Kend politikernes kæpheste og sørg for at skrive til den rigtige politiker, som er interesseret i faglig sparring om et bestemt område. Politikerne er generalister og har derfor brug for specialistviden på nicheområder inden for det sociale felt.
• Følg op når loven er vedtaget og trådt i kraft. Faggrupper kan påvirke fortolkning af loven i vejledningen igennem den politiske ordfører, som I har været i kontakt med. Særligt hvis ordføreren er en del af aftalekredsen, er der direkte adgang til ministeren, som kan ændre i vejledningen.

Kilde: Faggruppebestyrelsesmedlemmerne Astrid Lyng Hjule, Dan Back Olsen og Mathilde Vigstrup Rasmussens noter fra mødet med Pernille Rosenkrantz-Theil.

Faggruppens fem fokuspunkter

• Ved påstand om vold skal tvivlen komme barnet til gode.
• Vold skal anerkendes som vold.
• Barnets perspektiv og barnets ret til en tryg tilværelse skal i centrum.
• Påstand om vold bør som minimum give anledning til at undersøge og udrede barnets relation til begge forældre.
• Styrkelse af faglighed og viden om vold.

Kilde: Faggruppen Kvindekrisecentre

Om DS’ faggrupper

• DS har 27 faggrupper og faglige selskaber med tilsammen 12.922 medlemmer.
• Faggrupperne har i 2018 gennemført 36 medlemsarrangementer med i alt 1.300 deltagere.
• 12 af faggrupperne deltager i DS’ ressourcegrupper og bidrager til politiske interessevaretagelse.
• 7 faggrupper sidder i følgegrupper og arbejdsgrupper i forskellige styrelser og ministerier.
• 6 faggrupper har i 2018 bidraget til DS’ kommunikations- og pressearbejde.