Er flere adoptioner en god idé?

Vi skal have is i maven

Rikke Nørholt Samson, Socialrådgiver og familieplejekonsulent, Rudersdal Kommune. Formand for Faggruppen Familiepleje

– Det, der er vigtigt i forhold til adoptioner, er ikke, om der er flere eller færre, men at arbejdet op til en eventuel adoption går grundigt til værks med en helhedsanalyse. Det kræver rettidig omhu, og vi skal have is i maven, hvis der opstår et politisk pres om, at flere børn skal bortadopteres. Adoption må ikke blive et politisk budskab.

– Når man vælger et så alvorligt indgreb som adoption, så er det fordi forældrene har store udfordringer. Der er en stor sandsynlighed for, at baby er genetisk disponeret for psykisk sygdom eller retardering, og derfor skal man sikre adoptionsfamilierne ekstra opmærksomhed og samme mulighed for støtte som plejefamilier.

Åben adoption er bedst

Sisi Ploug, Projektkonsulent i ”Fremskudt funktion” i Region Syddanmark. Formand for Faggruppen Børn, Unge og Familier

– Flere adoptioner kan aldrig være et mål i sig selv. Dansk Socialrådgiverforening lægger i sit notat op til en form for åben tvangsadoption, hvor der stadig kan være kontakt med den biologiske familie. Og det er den rigtige vej.

– Vi skal også være opmærksomme på, at det er nødvendigt at investere i at klæde socialrådgiverne på til at varetage den krævende og komplekse opgave, som en adoptionssag er. Den enkelte socialrådgiver kommer ikke til at have 10 tvangsadoptioner om året, så der vil være brug for tæt sparring med ledelse og VISO i disse sager.

At føle sig valgt til

Charlotte Vindeløv, Skole- og dagtilbudssocialrådgiver, Horsens Kommune. Medlem af DS’ hovedbestyrelse

– Jeg er enig med regeringen i, at en adoption kan være et godt fundament, men jeg er tilhænger af, at barnet kan finde tilbage til sine biologiske rødder. Da jeg var 10 år, blev jeg frivilligt anbragt først på institution og senere i familiepleje.

– Jeg ville ønske, at mine plejeforældre kunne have valgt mig mere til – og at der ikke var penge indblandet. Men jeg sætter pris på, at de gav mig en tryg verden at blive almindelig i. De har gjort deres bedste, men det var enormt vigtigt at føle mig valgt til. Og dér tror jeg, at en adoption ville have gjort en stor forskel. Men alle børnesager er unikke, og skal behandles som sådan.

Vederlag ved adoption

Tanja Stefansen, Socialrådgiver, Struer Kommune, børne- og familiecentret. Kasserer i Faggruppen Børn, Unge og Familier

– Jeg tror ikke på målet om flere bortadoptioner. Vi bør i stedet rette fokus på lovgivningen om “videreført anbringelse” – hvor der på grund af særlig tilknytning kan besluttes anbringelse på ubestemt tid – og her give mulighed for at lave en ”videreført anbringelse” også på de nyfødte.

– Vi kan ikke lukke øjnene for, at opgaven vil være den samme, hvad enten barnet er i pleje eller adopteret. Derfor bør man åbne op for, at plejefamilier kan adoptere barnet uden at miste deres ret til vederlag og supervision. På den måde kan barnet vokse op med samme juridiske rettigheder som plejefamiliens biologiske børn, og man vil give barnet ro og sikkerhed.

---

 

DS efterlyser mere fleksible adoptionsformer

Dansk Socialrådgiverforening foreslår mere lempelige regler i forhold til samvær og åbenhed i forbindelse med adoptioner og bedre mulighed for at plejefamilier, der adopterer deres plejebarn, kan få støtte uden forudgående børnesag. Derudover bør det etableres flere typer af adoptioner – eksempelvis en adoption, hvor adoptivbørn har mulighed for at kunne ophæve adoptionen, og en adoptionsform, hvor de tidligere plejeforældre fortsat modtager vederlag.

DS’ hovedbestyrelse drøftede på deres seneste møde adoptionsområdet på baggrund af regeringens udmeldinger om, at den ønsker flere adoptioner. Foreningen mener også, at der i nogle ganske få og helt særlige sager kan være god grund til at vælge en adoption uden samtykke ved fødslen eller meget tidligt i barnets liv.

» Læs hele notatet ”Anbringelsesområdet – det mener Dansk Socialrådgiverforening”