EKSPERT: Flere adoptioner går imod international retspraksis
Skal bortadoptioner overholde international retspraksis, er et traditionelt børnefagligt perspektiv ikke tilstrækkeligt. Alle hensyn i forhold til børn, forældre og søskende skal identificeres og afvejes, og der skal i videst muligt omfang være samvær med biologisk familie. Det konkluderer Hanne Hartoft, forsker i børneret.
Statsministeren vil fremover bortadoptere flere børn, men ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv er der mange udfordringer ved bortadoptioner, og så går ønsket om flere bortadoptioner stik imod tendensen i international retspraksis. Hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg er man ikke begejstret for bortadoptioner af børn, og der er meget strenge krav, fortæller Hanne Hartoft, forsker i børneret og lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.
– Med den praksis, vi kan se fra Menneskerettighedsdomstolen, er den ene store retssikkerhedsmæssige udfordring, at det er helt afgørende, at man som sagsbehandler får identificeret og beskrevet alle de hensyn, der er i spil. Et traditionelt børnefagligt perspektiv med vægt på barnets basale behov og kontinuitet i opvæksten er simpelthen ikke fuldt tilstrækkeligt, hvis international retspraksis skal overholdes, pointerer Hanne Hartoft.
– Socialrådgivere er uddannede til at beskrive andre mennesker, men når man ser på retspraksis ved bortadoptioner, er det en mega svær øvelse. For på den ene side er der ingen fast drejebog, men samtidig lægges der meget vægt på en afvejning af de her forskellige hensyn – og på en tydelig vægtning af, hvad taler for det ene, og hvad taler for det andet, fortsætter hun.
Ifølge Hanne Hartoft skal alle hensyn frem: Hvad taler i barnets interesse? I forældrenes interesse? Er der hensyn til søskende?
– Menneskerettighedsdomstolen lægger også vægt på for eksempel kultur og religion som særlige hensyn. Altså hvad er det for en kultur, barnet kommer fra, og vil adoptionsfamilien respektere den kultur, fortæller hun.
Hele familien følger med
Den anden store retssikkerhedsmæssige udfordring ved bortadoptioner handler, ifølge Hanne Hartoft, om at finde frem til de rigtige adoptanter.
– Hidtil har det været en form for incitament for potentielle adoptivfamilier, at et adoptivbarn kunne betragtes som familiens eget barn, og at de kunne tage barnet 100 procent til sig, men der er retspraksis helt anderledes i dag. I dag skal man være indstillet på, at man får hele familien med i købet, fordi man i retspraksis arbejder stadig mere med, at barnet skal have kontakt med sin biologiske familie, forklarer Hanne Hartoft.
I et retssikkerhedsmæssigt perspektiv frygter Hanne Hartoft, at det bliver stadig vanskeligere at finde frem til tilstrækkeligt mange adoptivfamilier.
– Det kan blive en stor udfordring, og det retssikkerhedsmæssige handler jo om, at hvis det så ikke går godt med bortadoptionen, så går det skidt for rigtig mange mennesker, siger Hanne Hartoft.
Retspraksis kræver mere samvær
Kravet omkring mere åbne og gennemsigtige adoptioner med kontakt til den biologiske familie, biologiske søskende med videre fremgår af FN’s Børnekonvention artikel 9, stk. 3., hvor der står, at ”deltagerstaterne skal respektere retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv.”
Og FN’s Børnekomité har understreget i den generelle kommentar nr. 14, artikel 3, at barnets bedste skal være et altafgørende hovedhensyn i adoptionssager, hvilket er stærkere end ”et primært hensyn”.
Reglen i den danske forældreansvarslov om samvær mellem biologisk familie og det bortadopterede barn (§ 20 a) er ændret flere gange for at sikre, at dansk ret er i overensstemmelse med international praksis.
– Før stod der i bestemmelsen, at der ”i helt særlige tilfælde” kunne fastsættes samvær mellem biologisk familie og det bortadopterede barn, men ordlyden ”i helt særlige tilfælde” er nu sløjfet af bestemmelsen, og det har man gjort på grund af den internationale retspraksis, fortæller Hanne Hartoft.
Med international retspraksis in mente bakker hun også op om forslaget fra Dansk Socialrådgiverforening om mere åbne adoptioner med fokus på netop at sikre de bortadopterede børn samvær med deres biologiske familie – herunder søskende.
Søskende et vægtigt hensyn
Når myndigheder – herunder socialrådgivere – i dag adskiller søskende i forbindelse med adoption, ligger det inden for lovens rammer, men Hanne Hartoft tror, at fokus vil ændre sig.
– En søskenderelation er en beskyttelsesværdig relation – også i retslig forstand, og da tendensen fra Menneskerettighedsdomstolen er, at man skal være opmærksom på alle hensyn og alle relationer, kommer vi til at se en tendens, hvor myndighederne skal være mere indstillede på at støtte op om søskenderelationen, end de nødvendigvis er i dag, siger Hanne Hartoft.
Jura versus forskning
Om der er grundlag for flere bortadoptioner, som statsminister Mette Frederiksen efterlyser, er Hanne Hartoft stærkt i tvivl om.
– Reglerne i Danmark er blevet ændret et par gange, og det er blevet gjort lettere at bortadoptere, og det har ikke haft nogen effekt. Samtidig går statsministerens efterlysning imod den tendens, jeg som jurist ser fra Menneskerettighedsdomstolen. Omvendt viser forskningen også, at ud fra et udviklings- og omsorgsperspektiv er en tidlig indsats helt afgørende, så jeg er virkelig i tvivl.
Inden en ny adoptionslov eventuelt bliver vedtaget, er det ifølge Hanne Hartoft helt afgørende – ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt – at et bredt udsnit af børn og unge med kvalificerede meninger bliver spurgt til råds.
– En så vigtig lovgivning skal kvalificeres af så mange som muligt, og de mest kvalificerede er de børn og unge, der har prøvet at blive bortadopteret eller været tæt på det, siger Hanne Hartoft.
– Ligesom det er ekstremt vigtigt at lytte til fagfolk, der ved noget om tilknytningsforstyrrelser. Så behovet for tidlig indsats tages alvorligt, samtidig med at behovet for at kende sine rødder anerkendes. Jeg håber ikke, at politikerne lader sig styre af følelser og ønsket om at signalere handlekraft. Det er spørgsmålet alt for betydningsfuldt til, mener hun.
Aldrig en rutineopgave
Foreløbig arbejder socialrådgivere under gældende lovgivning, og i arbejdet med bortadoptioner mener Hanne Hartoft, at socialrådgivere skal have særligt fokus på gruppen af ”dårligt begavede forældre”.
Gruppen beskrevet som ”dårligt begavede forældre” er, ifølge Hanne Hartoft, nok nærmest det mest oplagte område i forhold til bortadoptioner, da situationen synes at være stationær. Det handler ikke om forældre, der drikker eller er narkomaner – begge dele noget, forældrene kan komme sig over.
– Men netop fordi gruppen er så oplagt, er det ekstremt vigtigt, at der aldrig går rutine i socialrådgivernes arbejde. Man skal være meget opmærksom på, hvorfor barnet lige nøjagtig i den her situation skal tvangsadopteres, og hvorfor vi ikke kan klare det ved at sætte ind med hjælp i hjemmet i stedet, siger Hanne Hartoft.
Hanne Hartoft, forsker i børneret og lektor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet