EKSPERT: Der er brug for en præcis diagnose på det haltende samarbejde i psykiatrien
Professor i sundhedsøkonomi, Jakob Kjellberg, peger på mangel på kommunale data som en stor udfordring, når politikerne skal beslutte sig for den rigtige indsats for at løfte psykiatrien med den kommende 10-årsplan.
Patienter bliver sendt for tidligt hjem fra fyldte afdelinger, fordi den næste i køen er mere syg. Psykisk syge borgere bliver kastebold – og falder alt for ofte ned mellem to stole og forskellige lovgivninger, fordi regioner, kommuner og praktiserende læger ikke finder fælles løsninger og sørger for, at den psykiatriske behandling indgår i en samlet sundhedsmæssig indsats, som også har fokus på bolig, netværk, skole, job og økonomi. Selvskadende teenagere finder ligesindede i hemmelige netværk på de sociale medier – i stedet for at få hjælp.
Historierne og udfordringerne er talrige, og tallene taler sit tydelige sprog. Ondt i sindet er blevet Danmarks største sundhedsproblem, hvis man måler på antal år, mennesker lever med dårligere evne til at fungere i deres liv. Psykiske lidelser står for en fjerdedel af den samlede sygdomsbyrde – hvilket er mere end både kræft og hjerte-kar-sygdomme, der står for henholdsvis 17 og 15 procent.
Zoomer man ind på børn i alderen 5-14 år, tegner psykiske lidelser sig for over 20 procent af den samlede sygdomsbyrde og er dermed den hyppigste gruppe af sygdomme blandt børn og unge i dag.
Flere unge med psykisk sygdom
Hver fjerde dansker rammes af en psykisk sygdom, inden de fylder 50 år. Hvis man ser på hele livsforløbet, er tallet op mod hver tredje dansker. Cirka 15 procent af børn og unge under 18 år har været i behandling for en psykisk lidelse.
Samtidig er antal danskere med psykiatriske diagnoser i kraftig stigning. Ifølge tal fra Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum var der fra 2018 til 2019 kommet 6000 flere med en psykiatrisk diagnose hos voksne over 18 år. Stigningen i psykiatriske diagnoser er især sket blandt de unge. I 2014 havde 67 ud af 1000 15-17-årige en psykiatrisk diagnose, mens det var steget til 88 i 2019 – en stigning på 31,3 procent.
Gennem de seneste år er der samtidig sket en stor stigning i antallet af patienter, der er i kontakt med psykiatrien på hospitalerne. I 2010 var det 114.000 patienter, og i 2018 var det steget til over 153.000 – en stigning på 34 procent – og igen ses den største stigning i antallet af patienter på børne- og ungdomsområdet.
Omkring en fjerdedel af alle psykiatriske indlæggelser efterfølges af en genindlæggelse.Samtidig er der de seneste 20 år sket en betydelig stigning i retspsykiatriske patienter, og hos kommunerne er antallet af borgere, der modtager psykosociale indsatser steget med 17 procent fra 2014 til 2017.
Flere voksne oplever samtidig med den psykiske problemstilling også sociale problemer, sundhedsproblemer, misbrug mv., og analyser fra Kommunernes Landsforening viser, at der fra 2015 til 2018 kom 5000 flere voksne til de kommunale bo- og bostøttetilbud.
Løft af socialpsykiatri
Så på alle fronter presses systemerne af et stigende antal patienter, og hos Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening og diverse foreninger som Bedre Psykiatri peger man blandt andet på flere ressourcer, sammenhænge i patientforløb, større fokus på forebyggelse og bedre behandling med øget fokus på det levede liv for patienterne som nogle af løsningerne på psykiatriens udfordringer.
Fra de 44 foreninger og organisationer – heriblandt Dansk Socialrådgiverforening – bag Psykiatriløftet peges blandt andet på vigtigheden af, at alle med psykisk sygdom får de bedste muligheder for at blive raske og leve et liv med størst mulig livskvalitet og samfundsdeltagelse. Ikke mindst, at mennesker med psykiske vanskeligheder får kvalificeret hjælp og støtte tidligt, så tæt på deres hverdag som muligt, og når de er motiverede.
Og fra flere fronter – inklusive formanden for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner, Sophie Hæstorp Andersen (A) – peges der på nødvendigheden af et løft af den kommunale socialpsykiatri.
Selv om der de seneste 10 år har været fokus på at ligestille mennesker med psykisk sygdom, og psykiatriske patienter i 2015 fik ret til at blive udredt og behandlet inden for en måned lige som somatiske patienter, så oplever borgerne alligevel lange ventelister for eksempel på kommunale tilbud.
Stor ulighed
Kigger man på økonomien, er der de senere år givet flere penge til psykiatrien – især til behandlingspsykiatrien, men der er dog stadig stor ulighed i forhold til, hvor mange penge der bruges på det somatiske og det psykiatriske område. Mange interessenter mener, at psykiatrien i mange år er blevet udsultet. Selv om mange flere har fået brug for hjælp, så er pengene ikke fulgt med, og der er blevet færre penge pr. patient i psykiatrien i hospitalsregi.
Sundheds- og Ældreministeriet lavede i august 2019 en opgørelse over de tilrettede driftsudgifter for henholdsvis psykiatri og somatik – her er udgiften til psykiatriske patienter faldet med 13 procent fra 2010 til 2018. I somatikken er udgiften kun faldet med 4,7 procent.
Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd mener dog ikke, at det er overraskende, at udgiften pr. patient i psykiatrien er faldet.
– Det kan da for pokker ikke komme bag på nogen, at der bruges færre penge pr. patient i psykiatrien, når vi har fået en masse flere patienter med lettere lidelser som angst og depression. De svært skizofrene med et meget højt omkostningsniveau er til gengæld relativt konstant, siger han.
– Samlet set over en længere periode, ja, der er psykiatrien kommet bagefter somatikken. Det gjorde den i 00’erne på grund af kræftpakker og fokus på at nedbringe ventetider, men der er heller ikke et retskrav om, at psykiatri og somatik skal vokse lige meget. Det handler om politiske prioriteringer, og der kan man sige, at der er brug for et løft, hvis man skal komme i mål med de politiske ønsker til psykiatrien.
Mangel på kommunale data
Generelt mener Jakob Kjellberg, at psykiatrien er bedre end sit rygte, men han er helt enig i, at der er nogle udfordringer. Blandt andet i arbejdsdelingen mellem regioner og kommuner og i nødvendigheden af et bedre samarbejde og bedre sammenhænge i patientforløb.
– Den helt store udfordring ligger dog i at få diagnosticeret det haltende samarbejde lidt bedre – for hvad går egentlig galt, siger Jakob Kjellberg.
Samtidig peger han på mangel på kommunale data som en stor udfordring, når politikerne skal beslutte sig for den rigtige indsats for at løfte psykiatrien med den kommende 10-årsplan.
– Psykiatrien er meget anderledes end somatikken, fordi rigtig mange psykiatriske patienter bliver ikke helbredt. De skal leve med sygdommen, og derfor ligger langt den største del omkring psykiske lidelser i kommunerne, men vi har hele tiden fokus på den regionale psykiatri, fordi den har vi data på.
– Vi har et enormt dårligt overblik og næsten ingen data på det kommunale område – og det er bare nemmere for politikere at allokere penge til det målbare, så de bagefter kan sige, hvad de fik for pengene. Så jeg er bange for, at vi misser den store problemstilling. Ikke fordi den regionale del skal ignoreres, men skal 10-årsplanen for psykiatrien for alvor løse psykiatriens udfordringer, skal problemstillingen adresseres bredt, og spørgsmålet er, om nogle få og enormt omkostningstunge sengepladser til de svært syge løser psykiatriens udfordringer.
Bred konsensus er første skridt
Som led i 10-årsplanen for psykiatrien blev der i finansloven for 2020 afsat 600 millioner kroner årligt fra 2020 og frem til at styrke psykiatrien på det regionale område.
– Rigtig mange af pengene er endt som sengepladser i regionen, men spørgsmålet er, om det virkelig er den bedste udnyttelse af ressourcerne. Hvis man anvender alle de 600 millioner kroner til finansiering af ekstra sengepladser, vil man kunne drive cirka 450 sengepladser. Måske var det bedre at bruge pengene på eksempelvis at tilbyde intensiv sundhedsfaglig og lægelig ekspertise på bocentrene eller på ambulante teams, siger Jakob Kjellberg.
Trods udfordringen med manglende data mener Jakob Kjellberg bestemt ikke, at politikerne skal vente med at sætte ting i værk for at løse psykiatriens udfordringer.
– Vi kan ikke vente på data, og der er masser af problemer at tage fat på: Bosteder, hele misbrugsområdet, den manglende sammenhæng, hvorfor så mange gymnasiepiger mistrives, og hvorfor det er så svært at være ung, mener Jakob Kjellberg.
Om den kommende 10-årsplan for psykiatrien vil løse psykiatriens udfordringer, kan han ikke svare på. Der har været adskillige psykiatriplaner før denne, og hvad de helt præcist har ført til, er vanskeligt at sige.
– Men der er altid perspektiver i planer, og forhåbentlig kommer vi et stykke videre. Denne gang er der i hvert fald en bred konsensus – både politisk og via de 44 foreninger og organisationer, som har lavet Psykiatriløftet, og første skridt er altid en fælles erkendelse af problemet, lyder det fra Jakob Kjellberg.
Tal på psykiatrien
- Psykisk sygdom er den største sygdomsbyrde, vi har i Danmark – større end kræft og hjerte-kar-sygdomme. Det skyldes, at psykisk sygdom ofte rammer tidligt i livet, koster mange sygedage og sender mange ud af arbejdsmarkedet.
- OECD skønner, at psykisk sygdom – herunder dårlig mental sundhed – årligt koster det danske samfund 110 mia. kr.
- Psykiatriens udgifter var i 2018 godt 10 mia. kr. Heraf samtaleterapi (almen praksis) 117 mio. kr., psykologhjælp 132 mio. kr. (kun angst og depression), (NB. tilskudsordning til psykologhjælp var på sammenlagt godt 241 mio. kr.) psykofarmaka 600 mio. kr., speciallægepraksis 290 mio. kr. og som den største post psykiatriske sygehuse/afdelinger på 8,9 mia. kroner.
- ’Kigger man i budget 2019 for Danske Regioner – under nettodriftsudgifter på sundhedsområdet – står psykiatriske sygehuse og afdelinger for 8,8 mia. kroner. Til sammenligning står de somatiske sygehuse for 77,5 mia. kroner
Kilde: Danske Regioner/Bedre Psykiatri.
Kræftsygdom koster fire gange mere end psykisk sygdom
I slutningen af 2018 satte Etisk Råd fokus på, hvordan man kan understøtte en mere retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen, og lavede notatet ”Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen”. Her fremgår det, at mens man bruger cirka 15.000 kroner pr. patient pr. år i sundhedsvæsnet på langvarigt psykisk syge, bruger man cirka 58.000 kroner på kræftpatienter.
DS: Sundhedssocialrådgivere er en del af løsningen
– DS arbejder for bedre sammenhæng i psykiatrien, og sundhedssocialrådgiverne er en del af løsningen. Derfor er vi gået med i Psykiatriløftet, og derfor bidrager vi til sundheds- og socialstyrelsernes kortlægning af psykiatriområdet, siger Dansk Socialrådgiverforenings næstformand Ditte Brøndum og uddyber:
– Det er forebyggende, når psykiatriske afdelinger inddrager sundhedssocialrådgivere i den fagprofessionelle behandling. Det har vist sig afgørende, at patienten hurtigt får ro og tryghed omkring de sociale og jobmæssige problemer som kan følge med en psykisk sygdom, hvorefter patienten også kan fokusere på den psykiatriske behandling.
– Omkring 300 socialrådgivere arbejder i dag på de psykiatriske sygehuse. Sommerens aftale om 600 ekstra millioner kroner til psykiatrien understreger også muligheden for at løse de generelle rekrutteringsproblemer i psykiatrien ved at ansætte flere socialrådgivere. Det er der behov for, efter at flere psykiatrisygehuse løbende har skåret i antallet af socialrådgivere igennem de seneste 10 år. Derfor er det også positivt, at der fra flere regioner er signaler om at opprioritere ansættelse af sundhedssocialrådgivere – og modellen med et psykiatriens hus giver rigtig god mening.
Ditte Brøndum er Dansk Socialrådgiverforenings repræsentant i følgegruppen til ’udarbejdelse af statusrapport for mental sundhed og psykiske lidelser til 10-årsplanen for psykiatri’. Følgegruppen arbejder på tværs af de øvrige nedsatte arbejdsgrupper i forbindelse med psykiatriplanen.