Efteruddannelse i sexologi: Alle kan få ondt i seksualiteten

Danmark har fået sine to første socialrådgivere med en master i sexologi: Joan Lysholdt og Anette Crone Jessen. De ser begge et stort behov for at inddrage sexologien i socialt arbejde og ønsker at gøre op med den berøringsangst, som knytter sig til seksualitet. For som de siger: Alle kan få ondt i seksualiteten.

Joan Lysholdt og Anette Crone Jessen

Foto: Hung Tien Vu

Skal socialrådgivere kunne lave helhedsorienteret sagsbehandling, er seksualitet nødt til at have en langt større plads i det socialfaglige arbejde. For alle kan få ondt i seksualiteten.

Det mener socialrådgiverne Joan Lysholdt og Anette Crone Jessen, der i maj afsluttede deres toårige masteruddannelse i sexologi fra Aalborg Universitet.

Selv om deres fælles masterafhandling fokuserede på ”Seksualitetens betydning i socialfagligt arbejde med unge”, mener de begge, at der er et generelt behov for at medtænke og inddrage seksualitet i det socialfaglige arbejde.

– Seksualitet skal indgå på lige fod med for eksempel fysiske, psykiske, familiære og sociale forhold, fordi seksualitet også er en raskhedsfaktor og med til at skabe glæde og sunde og meningsfulde liv, siger de.

Seksuel sundhed

Masterafhandlingen, som de afsluttede med topkarakter, havde som formål at undersøge, om socialrådgivere ser seksualitet som en del af det socialfaglige arbejde, og de interviewede blandt andet fire kommunalt ansatte socialrådgivere, som arbejder med unge.

Interviewene viste, at socialrådgiverne opfatter seksualitet som naturlig, væsentlig og af stor betydning for de unges trivsel, at unges seksualitet opfattes som relevant for socialfagligt arbejde, og at seksualitet inddrages, når det er påkrævet.

– Men deres svar viste også, at unges seksualitet ikke har en plads i socialrådgivernes helhedssyn – seksualitet bliver ikke inddraget i socialrådgivernes systematiske arbejde med unges sundhed, trivsel og udvikling. Socialrådgiverne ser det udelukkende som deres opgave at tale om seksualitet, når det handler om mistanke om overgreb eller om at sikre, at de unge får prævention, fortæller Joan Lysholdt.

Der er dog behov for at brede samtalen om seksualitet langt mere ud, og netop sårbare og udsatte unge har behov for rådgivning og støtte til at udvikle en sund og positiv seksualitet, fordi de ofte har svært ved at grænsesætte, passe på sig selv og indgå i ligeværdige sunde forhold. De kan være mere udsat for gråzoneprostitution og tidlig seksuel debut. Samtidig kan der også ligge sexologiske problemstillinger bag skolevægring og mistrivsel – endnu en grund til at inddrage seksualitet i det socialfaglige arbejde, mener de to.

Tovejs-tabu

Masterafhandlingen viser også, at det at inddrage seksualitet er forbundet med berøringsangst, blufærdighed og tabu – faktisk er der tale om tovejs-tabu, fordi socialrådgiverne tænker, at hvis borgeren ikke bringer seksualitet på banen, så gør jeg det heller ikke, og borgeren tænker præcis det samme.

– Socialrådgiverne tager ikke ansvaret for at initiere en samtale om seksualitet, fordi de frygter, at kontakten og relationen til den unge ikke kan bære, når de bevæger sig ind på emnet, men netop ved at bringe seksualitet på banen, viser vi, at seksualitet er vigtigt for den bio-psyko-sociale trivsel og udvikling, siger Anette Crone Jessen.

Manglende viden spænder også ben – for selv om socialrådgivere uddannes til at lave helhedsorienteret sagsbehandling, så er sexologi ikke en del af uddannelsen, og derfor føler mange socialrådgivere sig ikke fagligt rustet til at håndtere seksuelle emner i mødet med borgerne.

Indsigt og viden

Før masteruddannelsen i sexologi oplevede såvel Anette Crone Jessen som Joan Lysholdt også, at de manglede indsigt, viden og metoder til at være tryg og komfortabel i samtaler om seksualitet.

– Jeg sprang lidt hen over de her samtaler eller oplevede mig i hvert fald meget kluntet og kejtet i dem. Jeg sad i mit arbejde med en følelse af, at det meget var moral, erfaringer og holdninger omkring seksualitet hos den enkelte socialrådgiver, der var basis for beslutninger om for eksempel børnefaglige undersøgelser og underretninger – ikke viden, siger Anette Crone Jessen og fortsætter:

– For selv om man som socialrådgiver kan sidde med sin egen personlige mønstergenkendelse og tænke, at den her unge har alt for mange skiftende partnere, og at vedkommende måske ikke kan grænsesætte og muligvis har været udsat for overgreb, så er det ikke sikkert – og her skal vi socialrådgivere turde gå ind i samtalen med åbenhed og nysgerrighed i stedet for egne holdninger.

Utryghed stopper samtalen

Joan Lysholdt valgte også at tage masteruddannelsen i sexologi, fordi hun flere gange havde haft samtaler med borgere, hvor hun kom til kort.

– Jeg tabte kæben og vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige, da en borger pludselig fortalte mig, at hun og hendes mand aldrig havde haft samleje i deres 14-årige ægteskab, og at han nu var begyndt at gå i dametøj.

– Eller da en mand med diabetes fortalte om rejsningsproblemer, og en kvinde i et cancerforløb gerne ville tale om, at det gjorde ondt, når hun havde sex, på grund af arvæv i skeden.

– Jeg blev forlegen i situationerne, havde ikke viden nok og blev i tvivl, om jeg skulle rådgive ud fra, hvad jeg ville sige til en veninde. Men det her er jo mit arbejde, og det ville være uprofessionelt, så jeg sagde nærmest ingenting, og når en borger kan mærke, at jeg som socialrådgiver ikke er tryg i samtalen, stopper samtalen selvfølgelig.

– I dag ville jeg på en helt anden måde være gået ind i samtalen – nysgerrigt og undersøgende. Hvad synes du fungerer? Har du været i dialog med din mand? Jeg ville måske have spurgt ind til, om hun havde søgt intimitet andre steder – og på samme måde med de andre borgere være gået langt mere ind i samtalen og talt om seksualitet lige så naturligt, som andre aspekter af deres trivsel, fortæller Joan Lysholdt.

Åbner nye døre

Da de begyndte på masteruddannelsen i september 2019, arbejdede Joan Lysholdt som socialrådgiver i Sundhedscentret i Sønderborg Kommune og Anette Crone Jessen som familiebehandler i Favrskov Kommune.

I dag arbejder Joan Lysholdt som socialrådgiver i Modtagelsen i Myndighed, Børn, Unge og Handicap i Sønderborg Kommune og Anette Crone Jessen som underviser og koordinator i organisationen Kvisten, der arbejder med unge og voksne udsat for seksuelle overgreb. Jobbet hos Kvisten fik Anette Crone Jessen specifikt, fordi hun havde taget masteruddannelsen.

– En efteruddannelse åbner nye døre, pointerer Anette Crone Jessen.

For Joan Lysholdt har masteruddannelsen ført til undervisningsopgaver – både internt i organisationen i Sønderborg og eksternt. Hun skal undervise i seksualitet i det socialfaglige arbejde på såvel den sociale diplomuddannelse som på 3. og 6. semester på socialrådgiveruddannelsen – begge i Aabenraa.

– Med vores masteruddannelse i sexologi stempler sexologien for alvor ind i det socialfaglige arbejde, og her i kommunen skal jeg til en start lave temadage om seksualitet for medarbejdere på specialskoler og for kollegaer, der arbejder med børn med handicap, fortæller hun.

Vilkår under uddannelsen

Begge peger på, at det er absolut nødvendigt med familiens opbakning, når man tager en masteruddannelse. Ud over de otte gange tre fulde dage, de har været i Aalborg eller København på skolebænken, har det krævet en masse forberedelse og eksamen i forbindelse med hver undervisningsgang – samt selve masterafhandlingen.

– Det kræver en kæmpe planlægning, og vi har brugt utallige weekender, ferie, hele juleferien, pinse og mange sene aftener på uddannelsen, fortæller Anette Crone Jessen.

Hvor Joan Lysholdt fik uddannelsen, bøger, ophold med videre betalt af Sønderborg Kommune og havde en dag fri til læsning inden hver undervisningsgang, har Anette Crone Jessen betalt hver en krone selv – og heller ikke fået fri til forberedelse. Begge har dog fået løn, mens de var afsted på skolebænken.


Fem gode råd

Hvis du som socialrådgiver vil tage hul på samtalen om seksuel sundhed, er her fem gode råd fra Anette Crone Jessen og Joan Lysholdt:

  1. Brug nogle ord, du er komfortabel med at bruge.
  2. Vær nysgerrig, åben og lyttende.
  3. Lad vær med at have en forforståelse baseret på dine egne fordomme.
  4. Tvivl ikke på, at du kan tage samtalen.
  5. Søg viden – men forstå, at du ikke behøver at vide alt.

Master i sexologi

  • Masteruddannelsen i sexologi kan kun læses på Aalborg Universitet.
  • Undervisningen foregår i Aalborg og København.
  • Uddannelsen varer to år på deltid og giver 60 ECTS-point.
  • Deltagerbetaling er 120.000 kroner.
  • Der optages studerende hvert andet år. Næste studiestart er i 2023.

» Læs mere på aau.dk


Sådan får du råd — søg Kompetencefonden
De fleste former for efter- og videreuddannelse koster penge. Er du ansat i en kommune eller en region, har du mulighed for at få tilskud til din kompetenceudvikling fra DS – enten via Den Kommunale Kompetencefond eller Den Regionale Kompetencefond, som er et resultat af Dansk Socialrådgiverforenings overenskomstforhandlinger.

» Læs mere på socialraadgiverne.dk/kompetencefonde


Hvilken efteruddannelse skal jeg vælge?

Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, at du i et karriereperspektiv og i den udstrækning det kan lade sig gøre, tager en kompetencegivende uddannelse, når du skal vælge efteruddannelse.

For socialrådgivere er en kompetencegivende efter- og videreuddannelse lig med en diplomuddannelse, en masteruddannelse eller en kandidatuddannelse.

Diplom
Diplomuddannelser er erhvervsrettede videregående uddannelser på niveau med mellemlange videregående uddannelser. Tages oftest på deltid.

Master
Masteruddannelser er erhvervsrettede videregående uddannelser på niveau med en længerevarende videregående uddannelse. Tages som udgangspunkt på deltid.

Kandidat
Kandidatuddannelser er som udgangspunkt en toårig længerevarende videregående uddannelse, der tages på fuld tid. En række kandidatuddannelser er åbne for socialrådgivere og professionsbachelorer. En kandidatuddannelse kan give adgang til ph.d.-uddannelse.

» Læs mere på socialraadgiverne.dk/efteruddannelse

Kurser af kortere varighed

Hvis du ønsker at ajourføre og dygtiggøre dig inden for dit aktuelle arbejdsområde, udbydes der mange relevante korte kurser og læringsforløb. Deltagelse i sådanne kurser giver dog ikke formelle eller anerkendte kompetencer i forhold til anden uddannelse og det øvrige arbejdsmarked.

» Find efteruddannelseskurser på socialstyrelsen.dk og ug.dk