DS støtter investeringer, men advarer mod spekulation

Vi skal (…) investere i forebyggende og mere helhedsorienterede indsatser, og det bliver der nu langt bedre mulighed for med den nye sociale investeringsfond.

Sådan lød det fra innovationsminister Sophie Løhde (V), da regeringen sidste år præsenterede sin idé om en ny, social investeringsfond. Nu ligger der et konkret forslag, som Dansk Socialrådgiverforening (DS) lige som en række andre organisationer har sendt høringssvar til.

Kort fortalt vil regeringen oprette en fond, der skal fremme og udvikle samarbejder mellem det offentlige (kommuner, regioner og staten), civilsamfundet (for eksempel frivillige organisationer) og private aktører (for eksempel pensionskasser), som både skal udvikle velfærden og spare offentlige udgifter.

Dansk Socialrådgiverforening støtter regeringens målsætning om at fokusere mere på forebyggelse og helhedsorienterede sociale indsatser og har længe talt varmt for, at det offentlige investerer i det sociale arbejde. Selv om udviklingen er relativt ny, har flere kommuner allerede vist, at investeringer i indsatsen til udsatte mennesker i mange tilfælde faktisk betaler sig både for den enkelte borger og for kommunekassen.

”Ikke alle grupper kan give økonomisk afkast ved ændret indsats, men flere kan – og det kommer oven i den bedring af borgernes liv, som selvfølgelig er et afgørende resultat”, skriver DS i høringssvaret.

Uklare betingelser

Hvis de penge, der kan spares ved at investere i sociale indsatser, kommer det offentlige til gode og dermed kan bruges på at hjælpe andre udsatte grupper, er det en spændende udvikling. Men, påpeger DS, det fremgår ikke klart af lovforslaget, om den nye fond kan støtte offentlige investeringer, hvis ikke private aktører inddrages.

Til gengæld åbner forslaget for en ny måde at finansiere sociale indsatser på – en model fra Storbritannien, der de seneste otte år har bredt sig til andre lande som USA, Tyskland og Finland. Modellen går ud på, at det offentlige, for eksempel en kommune, hyrer en privat aktør – det kan være en socialøkonomisk virksomhed eller frivillig organisation – til at hjælpe en gruppe af borgere med sociale problemer. Kommunen lægger dog ikke selv pengene for indsatsen, men tegner en kontrakt med en privat investor, for eksempel en pensionskasse, som så betaler udføreren af opgaven. Hvis indsatsen når de mål, der er fastlagt i kontrakten, får investoren sine penge igen plus et aftalt afkast fra kommunen. Hvis ikke, betaler kommunen ikke. Denne del af lovforslaget er DS af flere årsager meget bekymret over.

Advarer mod fokus på afkast

For det første er der en risiko for, at de private investorer får indflydelse på, hvilke indsatser der sættes i gang. DS påpeger, at det offentlige har en forpligtelse over for alle borgere, ikke kun dem, det økonomisk kan betale sig at hjælpe. Det skal derfor være borgernes behov for hjælp, og ikke investorernes krav om afkast, der styrer prioriteringen af sociale indsatser.

For det andet opstår der en lang række praktiske problemer. Hvordan sikrer man for eksempel, at den private aktør og investoren ikke blot fokuserer på den del af en gruppe borgere, der er lettest at hjælpe og dermed når målet i kontrakten?

For det tredje er der en risiko for, at fokus på økonomisk afkast kommer til at overskygge andre målsætninger med socialpolitikken, og i høringssvaret understreger DS, at det offentlige har en forpligtelse over for alle borgere, ikke kun dem, det økonomisk kan betale sig at hjælpe. Det skal derfor være borgernes behov for hjælp, og ikke investorernes krav om afkast, der styrer prioriteringen af sociale indsatser.

Læs også DS-formand Majbrit Berlaus leder.