DS efterlyser mere resocialisering og mindre bureaukrati i Kriminalforsorgen
Med den nye aftale om Kriminalforsorgens økonomi tilfører politikerne 600 millioner kroner over de næste fire år til blandt andet flere fængselsbetjente. Helt nødvendigt, mener Dansk Socialrådgiverforening, som samtidig efterlyser politisk fokus på den resocialiserende indsats og en afbureaukratisering af området.
Den nye aftale om Kriminalforsorgens økonomi, som er vedtaget af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, tilfører området 600 millioner kroner fra 2018 til 2021.
Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, mener, at det er helt nødvendigt med flere ressourcer.
– Det er tiltrængt, for arbejdsforholdene i fængslerne har været under al kritik i mange år, og fængselsbetjentene er ramt af højt stressniveau og sygefravær. Derfor giver det god mening, at der skal afsættes penge til at øge sikkerheden i fængslerne ved konkrete tiltag som opgradering af metaldetektorer og flere fængselsbetjente.
Majbrit Berlau er dog kritisk over for, at pengene primært går til fængselsbetjentene.
– Desværre har politikerne ikke samme fokus på fængselsbetjentenes kolleger, der tager sig af det resocialiserende arbejde, altså dem, der arbejder for, at de indsatte ikke falder tilbage i kriminalitet efter løsladelse.
Socialrådgivere ikke nævnt i aftalen
Majbrit Berlau henviser til det vigtige arbejde med resocialisering som eksempelvis behandling af misbrug, kurser i at håndtere egne følelser samt mentorordninger – indsatser, som kræver en professionel indsats fra medarbejdere med et højt fagligt niveau.
– Det resocialiserende arbejde er ikke kun godt for dem, der finder en ny livsbane uden kriminalitet, men også for samfundet som helhed og ikke mindst de borgere, som ellers kunne være blevet ofre for forbrydelserne. Alligevel nævner aftalen hverken socialrådgivere eller de øvrige faggrupper, der arbejder med resocialisering. Det er tydeligt, at bandeproblemerne fylder meget for partierne bag aftalen, og det er helt naturligt, da bande- og rockermedlemmer udgør en særlig udfordring for fængselsvæsnet. Vi må bare ikke glemme, at indsatte, både dem i og uden for banderne, på et tidspunkt bliver løsladt til et liv i fri hed, hvor de gerne skulle kunne klare sig selv uden at ty til kriminalitet.
DS: Brug for afbureaukratisering
Majbrit Berlau påpeger, at hvis indsatsen skal lykkes, er samarbejdet mellem kommunerne og Kriminalforsorgen om hele resocialiseringsforløbet afgørende.
– Der skal være bedre sammenhæng i indsatsen, fra de indsatte træder ind i fængslet, til de er tilbage i samfundet i et liv uden kriminalitet. Det kræver en langsigtet plan tilpasset den enkelte, som sikrer en ordentlig overgang fra fængsel til frihed, og ruster den indsatte til arbejdsmarkedet. For os er implementeringen af aftalen derfor helt afgørende, men Kriminalforsorgen har de seneste år indført nye krav om dokumentation og registrering, som stjæler vores tid.
Tillidsrepræsentant: Brug tiden rigtigt
Socialrådgiver Betina Svinggaard arbejder i Horserød fængsel, hvor hun er tillidsrepræsentant. Hun glæder sig over, at der kommer flere fængselsbetjente – det styrker det tværfaglige samarbejde og relationsarbejdet, som er en vigtig del af Kriminalforsorgens arbejde – men hun bakker også op om kritikken fra Dansk Socialrådgiverforening.
– Jeg kunne godt have ønsket, at der havde været mere plads til resocialisering i flerårsaftalen. Vi arbejder med at lave fine afsoningsplaner, men det er ikke altid, at vi har mulighed for at henvise de indsatte til at deltage i recidivhæmmende indsatser, fordi indsatserne – eller programmerne – forløber i afgrænsede perioder. Den resocialiserende indsats bør styrkes blandt andet ved at sikre løbende optag ude i fængslerne, så de indsatte altid har mulighed for at deltage i resocialiserende indsatser, siger Betina Svinggaard, der sidder i samarbejdsudvalget i Område Hovedstaden samt det centrale samarbejdsudvalg for hele Kriminalforsorgen.
Samtidig håber hun, at der bliver plads til afbureaukratisering, selv om det ikke er direkte nævnt i aftalen. Og hendes opfordring til politikere og ledere lyder:
– Brug os, der sidder med området til daglig. Og hun har selv et afbureaukratiseringsforslag parat.
– Hvis en borger på overførselsindkomst skal i fængsel i mere end 30 dage, så skal vi søge alle ydelser til vedkommende igen i forbindelse med løsladelse. Jeg foreslår en grænse på 60 dage – hvor borgeren får sin sag i kommunen gjort passiv – så vi ikke ved korte afsoninger skal bruge tid på at søge om de ofte nøjagtig samme ydelser, som de fik, inden de kom i fængsel. Så kan vi i stedet bruge tiden på dialog med kommunerne om den gode udslusning fra fængslet.