Det nytter ikke bare at investere
For ikke at miste gnisten undervejs i et investeringsprojekt, er det afgørende med en grundig foranalyse, hvor man finder ud af, hvilke målgrupper, man kan opnå bedre resultater med, siger Helle Bro, afgående socialdirektør i Holstebro Kommune.
For Helle Bro, som har været socialdirektør i Holstebro Kommune de seneste 19 år, er investeringstilgangen som sådan ikke noget nyt.
– Hos os er investeringer et integreret redskab blandt andre redskaber til at skabe udvikling, øget kvalitet og effektiviseringer, fremhæver Helle Bro.
For cirka 15 år siden lagde kommunen ud med at investere i beskæftigelsesområdet.
– Dengang valgte man at ansætte flere socialrådgivere, og det gav mulighed for at afdække de lediges kompetencer bedre og skabe større ejerskab hos den ledige til jobsøgning og opkvalificering, fortæller Helle Bro og fortsætter:
– Herude vestpå spekulerer vi på, hvad skal der til for, at vi kan skabe de bedste resultater. At kunne levere både øget værdiskabelse og bedre resultater er en forudsætning for, at politikerne bliver ved med at se investeringer som et redskab, som de gerne vil understøtte.
Helle Bro, der oprindeligt er uddannet socialrådgiver, understreger, at det er vigtigt at lave en grundig foranalyse, før man sætter et investeringsprojekt i gang.
– Vores tilgang er, at det nytter ikke bare at investere. Du kan godt ansætte flere medarbejdere eller oprette nye tilbud, uden at det nødvendigvis skaber den tiltænkte merværdi. Så det handler om, at investeringerne skal være målrettede og vidensbaserede. Der kan være ændringer i metoder, nogle bestemte borgergrupper, hvor vi kan se, at hvis vi fik mere tid her, eller hvis vi fik nogle nye metoder indarbejdet, så kunne vi også opnå noget nyt.
Det er oplagt at investere i flere medarbejdere, men det er ifølge Helle Bro oftest ikke tilstrækkeligt.
– Tid er nogle gange det, der er brug for, men tid er ikke altid svaret. Man skal i en analyse få afklaret, om man har de kompetencer, der skal til. Jeg tror, at nogen går for hurtigt i gang. De får ideen og mister gnisten undervejs, fordi det ikke er forberedt godt nok. Det kan være, at man finder ud af, at nogle af de forudsætninger, man har lagt ind som for eksempel, at borgere skal ud i egen bolig, slet ikke er til stede.
På tværs af forvaltninger
Helle Bro understreger, at det er afgørende at få de forskellige samarbejdspartnere med på ideen. Og det handler også om at få kommunalpolitikere til at tale sammen på tværs af de forskellige udvalg.
– I direktionen har vi formået at skabe en fælles forståelse på tværs af forvaltninger. Også når regnestykket skal gå op i forhold til, hvilken forvaltning, der udfører indsatserne, og hvilken forvaltning, der leverer pengene, og hvem der nyder godt af gevinsten. Vi sætter temaet på de forskellige udvalgsdagsordener, hvis vi eksempelvis investerer i en forebyggende indsats for eksempel til unge eller til borgere med stress og udbrændthed. Her er det socialog sundhedsudvalget, der skal levere tilbuddet, men det er arbejdsmarkedsudvalget, der leverer pengene. Så kommer det på dagsordenen i de to udvalg, hvor det fremgår, hvem der skal bidrage økonomisk til det. Formålet er at forebygge, at borgerne skal have ydelser på sygedagpengeområdet, og derfor er det arbejdsmarkedsudvalget, der bidrager økonomisk til de nødvendige investeringer.
Evnen til at sige nej
Hun understreger, at det er vigtigt at turde at sige nej til politikerne, hvis de bliver for investeringsivrige.
– Nogle gange, hvor en politiker spørger, om der er mulighed for at investere på et område, må jeg sige nej, fordi der ikke kan forventes et afkast. Hvis de eksempelvis tror, at vi kan opnå mirakler med nogle borgere, som har et meget lavt funktionsniveau. Da skal vi som ledelse formå at sige, at her skal I ikke forvente et afkast. Så det er også vigtigt at have evnen til at sige nej.