”Det er ingen kunst at sætte folk i fængsel – kunsten er at få dem godt ud igen”

Med tal, der viser, at to ud af tre indsatte begår kriminalitet, inden for de første to år efter de har forladt fængslerne, er socialrådgiverne ansat i Kriminalforsorgen enige med både Kriminalforsorgens ledelse, Fængselsforbundet og landets politikere om, at situationen kræver handling. I en tid med stærkt politisk fokus på straf og sikkerhed i fængslerne er det oplagt at efterlyse flere fængselsbetjente i forbindelse med, at der til efteråret skal forhandles en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen. Men det bør være lige så oplagt at efterlyse flere socialrådgivere, der står for en stor del af det kriminalitetsforebyggende og resocialiserende arbejde.

Det mener Lars Sund, socialrådgiver, tillidsrepræsentant og Dansk Socialrådgiverforenings repræsentant i CASU – det centrale arbejds- og samarbejdsudvalg i Kriminalforsorgen.

– Jeg har stor respekt for, at der efterlyses flere fængselsbetjente for at kunne opretholde sikkerheden og relationsarbejdet i fængslerne, men det er vigtigt at forstå, at de forskellige personalegrupper er hinandens forudsætninger i forhold til at kunne løse opgaven i Kriminalforsorgen. En opgave, der handler om at fuldbyrde domme og hjælpe domfældte og arrestanter til at få skabt et nyt liv uden kriminalitet.

Stort arbejdspres

Lars Sund understreger, at den allerstørste udfordring handler om manglende mulighed for at lave kriminalitetsforebyggende arbejde på grund af for stort arbejdspres.

– Det er ingen kunst at sætte folk i fængsel – kunsten er at få dem godt ud igen. Det er jo nemt at låse folk inde i 23 timer i døgnet i fængslet, men det er svært at lave forandringsarbejde med mennesker, der er så skadede, som mange af dem vi har, og det er socialrådgivernes job – sammen med vores fængselsbetjente – at lave det forandringsarbejde, siger Lars Sund og uddyber:

– Vi er ret dygtige til at identificere borgernes udfordringer, men socialrådgiverne har ofte for travlt til at lave de motiverende samtaler, som skal skabe de nødvendige forstyrrelser i de dømtes hoveder, så de kan se, at deres værdier ikke stemmer overens med deres handlinger: ’Det er vigtigt for dig at være en god far, men var du en god far, da du slog ham manden ned?’ Og det er naturligvis ikke gjort med en enkelt samtale.

– Det at skabe forandring i menneskers adfærd er benhårdt arbejde, men vi har for travlt. Samtidig mangler der ressourcer i vores programvirksomhed; de interne forandringskurser i Kriminalforsorgen som ’Nye Veje’ og ”Anger Management’, forklarer Lars Sund.

2/3 er ikke i fængsel

Blandt de mange opgaver, socialrådgiverne varetager i Kriminalforsorgen, er både screeningen af afsonere og dømte i forhold til, hvilke udfordringer den enkelte har for at komme ud i et liv uden kriminalitet – og de motiverende samtaler. Socialrådgiverne er også tovholdere til kommunen og andre samarbejdspartnere i forhold til misbrugsbehandling, bolig, uddannelse, job og meget mere.

Langt de fleste af de cirka 450 socialrådgivere i Kriminalforsorgen arbejder, hvor der ingen fængselsbetjente er i sigte.

– Der er socialrådgivere i fængsler og arresthuse, men hovedparten af os arbejder i KiF – Kriminalforsorgen i Frihed, på pensioner og i fodlænkeafdelinger. Vi sidder faktisk med to tredjedele af de dømte, for de er slet ikke i fængsel, fortæller Lars Sund og henviser til, at socialrådgivere både fører tilsyn med betinget dømte, med prøveløsladte, psykisk syge kriminelle og med klienter i samfundstjeneste eller som afsoner med fodlænke.

Socialrådgiverne står blandt andet for tilsynet med pt. 8.188 klienter i KiF. Til sammenligning er der 4.163 aktive fængsels- og arrestpladser – fordelt på 2.681 afsonere og 1.485 varetægtsfængslede.

Straf klogere

Af andre udfordringer nævner Lars Sund manglen på supervision, som er nødvendig for at højne kvaliteten af det socialfaglige arbejde og bearbejde den høje følelsesmæssige påvirkning, så man kan rumme og holde til at se mennesket bag kriminaliteten.

Så supervision står – ligesom flere ressourcer og dermed mere tid til kriminalitetsforebyggende arbejde – højt på ønskelisten til den nye flerårsaftale. Det samme gør øget brug af fodlænke, øget brug af udstationering til pensioner, løbende kompetenceudvikling og socialfaglig ledelse. Samtidig kunne Lars Sund godt tænke sig, at Danmark begynder at straffe klogere.

– Det kan virke kontraproduktivt for det resocialiserende arbejde, når mindre overtrædelser som rygning medfører straks-sanktioner som strafcelle eller udgangsspærring, for de dømte kan miste incitamentet til at holde sig på den rette sti.

Øget brug af fodlænke

Andreah Jahnke Pedersen er formand for Faggruppen Kriminalforsorgen i Dansk Socialrådgiverforening og arbejder i Fodlænke­afdelingen i KiF i Næstved. Hun er helt enig i Lars Sunds analyse af situationen og nævner supervision som et ufravigeligt ønske fra socialrådgiverne.

– Vi arbejder med mange forskellige klienter: Klienter med personlighedsforstyrrelser, psykisk sårbare, sædelighedsforbrydere og mange har også misbrugsproblemer. En del af de dømte har modstand mod dommen, og alt i alt stiller det høje følelsesmæssige krav til os socialrådgivere, så vi har brug for supervision både for at sikre kvaliteten i vores arbejde og et godt arbejdsmiljø, siger hun.

Lige som Lars Sund menerAndreah Jahnke Pedersen, at øget brug af fodlænke er en god idé, da det kan lette arbejdspresset i fængslerne, er mindre stigmatiserende og opleves som mindre indgribende.

– Øget brug af fodlænke er en god idé, fordi det tillader de dømte at være i deres nærmiljø – det miljø, de kommer ud til efter endt straf; familie, arbejde, uddannelse. På den måde fastholder man de dømtes livsbetingelser, som er med til at give dem brød på bordet og betale deres husleje, forklarer Andreah Jahnke Pedersen.

Hun håber – lige som Lars Sund – på en flerårsaftale, der afspejler en kriminalforsorg, der prioriterer socialrådgivere og det kriminalitetsforebyggende arbejde.

– Det er et kæmpe arbejde at forebygge kriminalitet, og skal Kriminalforsorgen lykkes med at gøre dømte til gode samfundsborgere, kræver det også en klar prioritering af os socialrådgivere.

Direktør: Kritisk situation

Ina Eliasen satte sig i direktørstolen hos Kriminalforsorgen den 1. juli 2020, og hun kalder situationen i Kriminalforsorgen for kritisk.

– Vi står i en kritisk situation – med to store grundproblemer: For høj belægning i fængslerne og mangel på fængselsbetjente. Da den nuværende flerårsaftale blev lavet, var det med en forventning om, at vi kunne lukke pladser, men der er sket det modsatte.

– Vi har høj belægning, et stigende antal dømte, et tungere klientel og mangel på fængselsbetjente, og det giver større arbejdspres til alle – både inden for murene og uden for murerne, og det smitter af på alt og går også ud over det kriminalitetsforebyggende arbejde, som socialrådgiverne laver, siger hun.

Selv om Ina Eliasen har lavet en strategi for 2021 med et meget entydigt fokus på rekruttering og fastholdelse af flere fængselsbetjente, så understreger hun, at strategien også handler om at få løftet arbejdsmiljøet for alle ansatte i Kriminalforsorgen. Også socialrådgivere.

– Selv om vi taler rigtig meget om fængselsbetjente, vil jeg gerne slå fast, at vi ikke kan løfte opgaven i Kriminalforsorgen, hvis vi ikke gør det på tværs af faggrupper. Jeg har tidligere arbejdet med udvikling af den kriminalitetsforebyggende indsats, og jeg er meget opmærksom på, hvor central en opgave socialrådgiverne løfter på det felt.

Socialrådgivernes vigtige rolle

Da socialrådgiverne varetager mange forskellige funktioner i alle Kriminalforsorgens forskellige enheder, har Ina Eliasen svært ved at lave en entydig definition på socialrådgivernes rolle i Kriminalforsorgen.

– Fælles for dem alle er, at de kitter rigtig mange ting sammen. De er meget tæt på klienterne i form af afdækning, samtaler, og de er tovholdere til kommuner og andre – til livet bagefter, så socialrådgiverne spiller en ekstrem vigtig rolle i det kriminalitetsforebyggende arbejde.

Ina Eliasen er også klar over, at socialrådgiverne efterspørger yderligere supervision end den
”fokuserede supervision”, der med seneste flerårsaftale blev besluttet indført til medarbejderne på de afdelinger, der vurderes at have størst behov.

Flerårsaftalen er en politisk aftale, der skal forhandles i efteråret, og derfor kan Ina Eliasen hverken udtale sig om flerårsaftalen eller gå mere konkret ind i, hvad der skal ske i forhold til socialrådgivernes arbejdsforhold.

Minister erkender udfordringer

I løbet af efteråret skal justitsminister Nick Hækkerup forsøge at rette op på situationen med en ny flerårsaftale, og han har i flere artikler erkendt, at Kriminalforsorgen har store udfordringer.

Vi har forgæves forsøgt at få et interview eller en skriftlig kommentar fra justitsministeren for at høre, hvordan han med den nye aftale vil styrke det kriminalitetsforebyggende og resocialiserende arbejde i Kriminalforsorgen, og hvordan han ser socialrådgivernes rolle i den sammenhæng.

Det har ikke været muligt, men i februar udtalte Nick Hækkerup til Avisen Danmark:

”Synes jeg vores nuværende muligheder for at lave resocialiserende arbejde er gode nok? Nej. Vi har problemer med at få tid til resocialiseringsindsatserne. Altså arbejdet med at gøre dem, der sidder i fængslerne, klar til at komme ud på den anden side, så de ikke falder tilbage i kriminalitet. Vi står med en række problemer, som er skabt over en årrække og som stikker dybt. Det er strukturelle problemer, som ikke kan knipses væk.”

DS efterlyser bedre arbejdsvilkår

Dansk Socialrådgiverforenings formand, Mads Bilstrup, opfordrer politikerne til at investere i det kriminalitetsforbyggende arbejde i forbindelse med, at de skal forhandle en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen.

– Så godt som alle klienter i Kriminalforsorgen har kontakt med en socialrådgiver – og vores medlemmer løfter en stor og afgørende samfundsopgave. En ny flerårsaftale bør prioritere bedre arbejdsvilkår — herunder bedre løn — for socialrådgivere og andre faggrupper, som arbejder med kriminalitets­forebyggelse. Socialrådgiverne skal igen kunne få supervision, og de skal have langt bedre mulighed for at bruge deres faglighed, som netop er en vigtig del af det kriminalitetsforebyggende arbejde, som mindsker tilbagefald til kriminalitet og dermed skaber færre ofre.

---

Bag om historien
I løbet af efteråret skal Folketingets partier forhandle en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen for årene 2022-2026. Aftalen skal tage hånd om en situation, hvor justitsminister Nick Hækkerup (S) har udtalt, at Kriminalforsorgen står med en række problemer, som ikke bare kan knipses væk.

Blandt udfordringerne er personalemangel, overbelægning, manglende resocialiseringsindsatser og manglende afkriminalisering. Ifølge Danmarks Statistik begår to ud af tre indsatte kriminalitet, inden for de første to år efter de har forladt fængslerne.

---

Fakta om Kriminalforsorgen

Der er i alt 4.400 medarbejdere i Kriminalforsorgen. Heraf 2.200 fængselsbetjente og 450 socialrådgivere.

Ved udgangen af 2020 var der 14 fængsler, 41 arresthuse/arrestafdelinger og Københavns Fængsler. Derudover 13 KiF-afdelinger (Kriminalforsorgen i Frihed), syv pensioner og tre steder med asylpladser.

I slutningen af juni var der 4.163 aktive fængsels- og arrestpladser fordelt på 2.681 afsonere og 1.485 arrestanter.

I Kriminalforsorgen i Frihed er der pt. 8.188 i tilsyn – fordelt på 1.214 prøveløsladte, 2.629 foranstaltningsdømte, 2.090 i samfundstjeneste og øvrige domme og særvilkår. Tilsynet udføres primært af socialrådgivere.

På Kriminalforsorgens pensioner er der pt. 203 pladser.

I fodlænkeenhederne afsoner pt. 316 i eget hjem.

Kilde: Kriminalforsorgen