De fleste plejeanbragte børn får ekstra støtte
5 HURTIGE: Hvilken støtte får plejeanbragte børn – og hvad hjælper den? Det kigger en gruppe forskere fra VIVE på. I den første delundersøgelse har de kortlagt støtten, og det har seniorforsker Iben Bolvig blandt andet stået for.
I har set på, hvilke støtteforanstaltninger 925 anbragte børn og unge modtager, mens de er i familiepleje. Hvorfor?
Først og fremmest for at få et overblik over, hvor meget støtte børnene får ud over selve anbringelsen. 7 ud af 10 plejeanbragte børn får en eller anden form for støtte: Specialundervisning, psykologhjælp, specialskole og så videre. Derudover er der indirekte støtte i form af støtte til plejeforældre, som kan være samtaler med familiekonsulenten, supervision og så videre. Målet er efterfølgende at undersøge, hvilken effekt støtten har på barnet.
I fremhæver, at gruppen af anbragte børn i familiepleje er præget af en stor uensartethed. Hvorfor er det vigtigt at bemærke?
Det er tydeligt, at der er en stor gruppe, der har været anbragt længe og ofte hos den samme plejefamilie, som er i god trivsel. Så er der en anden, hvor der er ret massive problemer, og hvor der bliver givet mange støttetiltag. Det er for eksempel dem, hvor anbringelsen har været svær. Hvis man skal se på effekten af støttetiltag, skal man passe på ikke at sammenligne de to grupper, så det eksempelvis ser ud som om, at dem, der får psykologhjælp, klarer sig dårligere. Det gør de ikke nødvendigvis. De har bare meget sværere problemstillinger.
Myndighedssagsbehandlerne i undersøgelsen vurderede, at omkring 70 procent af børnene trivedes godt. Det samme vurderede plejefamilierne. Men en grundig, såkaldt SDQ-test viste, at over 40 procent af børnene var i ret dårlig trivsel. Hvad kan man bruge den oplysning til?
At nogle børn vurderes at trives godt, selvom de falder uden for normalområdet, er egentlig ikke selvmodsigende, da SDQ-målet er et noget mere omfattende mål, der både vurderer trivsel, sociale kompetencer og adfærd. Det er alt sammen med til at vise, at det er børn med komplicerede problemstillinger.
Der er stor forskel kommunerne imellem på, hvad man tilbyder af støtte til plejefamilier og børn. Hvad kommer den forskel af?
Det er en blanding af, at kommunerne gør det forskelligt, men også at det er meget forskellige børn. Det er vores tanke, at vi i det fremadrettede arbejde vil prøve at gå ind og kigge på de kommunale forskelle i et forsøg på at beskrive det nærmere.
Hvad skal I nu bruge kortlægningen til i den videre forskning?
Kortlægningen har betydet, at vi er blevet klogere og nu tænker støtten mere bredt. Udover de direkte støtteforanstaltninger til barnet, så vil vi for eksempel dykke mere ned i den indirekte støtte, som hvilke kvalifikationer plejefamilierne har, hvilken støtte de får – og så igen: Hvad der skaber forskellen kommunerne imellem.
Iben Bolvig er seniorforsker ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.