Da selv de offentlige toiletter lukkede: Åbnede café klare hele døgnet

Da Danmark – og mange varmestuer og herberger – lukkede midlertidigt ned, valgte Café Klare, som er en natcafé for kvinder på Vesterbro i København, at gøre det stik modsatte: Caféen valgte at holde døgnåbent, fordi de tilbud, som kvinderne normalt benytter i dagtimerne, blev lukket på grund af corona. Personalet har fået større kendskab til kvinderne, som har fået ”ekstra meget omsorg og kærlighed”.

– Da biblioteker, kulturhuse og kirker blev lukket ned, havde vores kvinder udsigt til et liv på gaden i kulden, hvor ikke engang de offentlige toiletter havde åbent. Hvis kvinderne ikke kunne være hos os, ville de færdes alle mulige steder i byrummet og dermed blive meget mere udsat for smitte. Derfor var vi ikke længe om at beslutte, at det eneste rigtige var at udvide åbningstiden. Og det har vores kvinder været rigtig glade for.

Det fortæller socialrådgiver Ida Clara Hansen, som arbejder på Café Klare på Vesterbro tæt på Istedgade i København. En natcafé for hjemløse kvinder. Rundt om det lange bord i opholdsstuen sidder kvinder og taler med hinanden. Et kig ind i de tre soveværelser med køjesenge vidner om, at de føler sig hjemme. Kvinderne har indtaget hver deres seng, hvor de havde ladet tøj, makeup og poser ligge og flyde på en måde, der vækker minder om lejrskole.

Inden corona-krisen brød ud, havde caféen åben fra klokken 19.15 til klokken 10 om formiddagen. Den udvidede åbningstid betyder, at caféen har åben hele døgnet bortset fra to timer mellem klokken 15 og 17, hvor kvinderne skal forlade caféen, fordi der skal gøres ekstra grundigt rent i den cirka 200 kvadratmeter store lejlighed.

Her midt i coronatiden er der naturligvis stort fokus på hygiejnen. Alle skal spritte hænder af, hver gang de går ind og ud ad hovedøren til lejligheden, som deler opgang med Vesterbro Kulturhus og bibliotek. Og ringer en kvinde på, som personalet ikke har set i et stykke tid, eller kvinder, som aldrig har været der før, bliver de spurgt, om de har symptomer på corona, lige som de bliver spurgt ind til deres omgangskreds.

Personalet tjekker også kvindernes temperatur. Bestikket er placeret, så kvinderne ikke selv kan tage det, og maden serveres portionsanrettet.

– Vi frygtede det værste for vores målgruppe, hvor mange lever med kroniske sygdomme og generelt dårligt helbred, men netop fordi vi har taget det så alvorligt, har der indtil nu ikke været nogen smittede, lyder det lettet fra Ida Clara Hansen.

Hun klapper forsigtigt på de indpakkede heldragter, som ligger på reolen i det lille personalerum og udgør en del af det sikkerhedskit, der indtil videre ikke har været brug for.

– Under krisen har vi været meget restriktive, og i starten sagde vi til de mange funktionelle hjemløse, at de skulle være i deres egen bolig. Men lige pludselig kunne vi godt se, at kvinderne fik det dårligere og dårligere. De ringede til os og fortalte historier, som var meget usammenhængende. Det gik op for os, at vi var nødt til at passe på vores kvinder – også dem, der i princippet havde tag over hovedet. De kunne ikke håndtere et liv i ensomhed og isolation.

Ekstra kærlighed og omsorg

Karin er en af de kvinder, som opholder sig på Café Klare. Hun er såkaldt funktionel hjemløs. Hun har sin egen lejlighed, hvor hun ikke bryder sig om at være overladt til sit eget selskab. Hun foretrækker at sove på Café Klare sammen med andre kvinder i et værelse, som er indrettet med tre køjesenge af stål.

– Jeg har prøvet at overnatte i min egen lejlighed, men det går ikke så godt. Jeg finder ud af, at jeg er helt alene. Jeg er så uheldig, at jeg bor lige over for et lille værtshus, og så smækker jeg døren op og går på værtshus og drikker mig fuld. Det er ikke en god løsning. Jeg tænker, at jeg skal redde mig selv, blive oppe på planken og være et sted som her, hvor man har det godt, hvor man har venner og alle de ting, som mennesker har brug for.

Karin, der er 73 år, har tidligere opholdt sig på Café Klare i en længere periode, hvor hun ikke havde et sted at bo.

– Det er et kæmpe stort behov for mig præcis i denne her krise at komme tilbage hertil. Jeg var meget bange for krisen, fordi jeg nu er så gammel. Det har været helt vidunderligt, og det føles næsten som at have et rigtigt hjem. Det er skønt at kunne gå tilbage i sengen og sove videre efter at have været oppe at spise en ostemad i stedet for at gå på gaden om formiddagen. Tage en middagslur, og så stå op til pandekager. Eller få dejlig mad og se en film om aftenen og være med i strikkeklubben.

– Det jeg har savnet allermest under krisen er mine gode venner. At få lov til at gå på værtshus og sidde nede på Freddys Bar og drikke en tre-fire øl, fortæller hun og ser glad ud med sine gnistrende blå øjne, der er indrammet af kohl.

Men når vi taler om risikoen for at blive smittet med corona, skifter udtrykket i hendes øjne.

– Vi frygter alle at blive smittet – krisen har overmandet os alle. Men det har gjort, at sammenholdet her har været helt fantastisk, og der har været ekstra omsorg og kærlighed til os alle fra personalet. For at undgå at blive smittet har jeg overholdt afstandene og sprittet hænder hele tiden, vasket hænder og passet på ikke at tage gammelt tøj på. Vi har overholdt alle de hygiejniske regler.

Og den oplevelse deles af Ida Clara Hansen:

– Vi var lidt bange for, at kvinderne ville blive irriterede over alle de corona-nødvendige tiltag. Det har været fantastisk at blive mødt med så stor velvilje fra dem, for selv om livet kan være hårdt, og det hele kan være træls, så har vi oplevet en stærk fællesskabsfølelse: Vi kommer igennem det her sammen. Kvinderne har passet på hinanden og hjulpet hinanden i en rigtig svær situation. Samtidig har det været rart for dem ikke at skulle fokusere på sig selv hele tiden – at blive tvunget til at se ud sin egen næsetip.

Ind under huden

Ida Clara Hansen fortæller, at ud over at hjælpe og tilbyde de ofte meget forpinte kvinder, hvoraf mange har psykiske lidelser, et sted at opholde sig, har der også været en række andre positive sideeffekter af den ellers meget alvorlige situation.

– Vores relation til kvinderne er blevet stærkere, og det har betydet, at vi er kommet lidt mere ind under huden på dem, fordi der har været mere tid til at være sammen. Vi har etableret en strikkeklub, og det har været helt fantastisk at opleve, at en ung kvinde, der er helt street- og gangsteragtig, har lært at strikke. Og hun har sagt, at hun vil fortsætte med at strikke.

Ida Clara Hansen fremhæver også, at det under krisen faktisk har været lettere at få nogle af kvinderne videre – til et herberg eller botilbud, fordi der ikke har været lige så meget rift om pladserne.

Hun nævner også, at mange af behandlingsstederne for rusmiddelbrug har været lukket ned. Det har betydet, at de få aktive stofbrugere i natcaféen har fået deres substitutionsbehandling bragt til døren.

– Behandlingsstederne har lavet opsøgende arbejde og har eksempelvis ringet til os for at høre, om en given kvinde var hos os. Så er behandlerne kommet med hendes metadon, og det er mit indtryk, at flere får deres metadon, når behandlerne kommer til borgerne og ikke omvendt. Er du stofsyg, så er selv en halv kilometer til behandlingsstedet rigtig langt, og det opleves som lettere at opsøge noget på gaden at dope sig med, så du ikke længere er syg. Derudover har andre af vores kvinder fået tilbudt hurtigere screening og behandling.

Kommunen udbetaler kontanter

Bankerne lukkede også ned, og det har været en udfordring for de kvinder, som ikke har et hævekort. Københavns Kommunes hjemløseenhed har i stedet udbetalt kontanter.

– Her i coronatiden har hjemløseenheden været vildt dygtig til at imødekomme de behov, som vores brugere og hjemløsemiljøet har haft brug for. Vi har kunnet ringe til enheden og sige, at en kvinde mangler kontanter. Så har vi aftalt en dato, hvor man kunne møde hjemløseenheden på et borgerkontor i nærheden, hvor de så har tjekket, om den enkelte havde penge på kontoen og i givet fald har hævet penge for dem. Det har kvinderne været rigtig glade for.

Hun pointerer også, at personalet på natcaféen fremover er bedre gearet til at se på kvinderne med sundhedsfaglige briller.

– Vi tager et styrket sundhedsfagligt fokus med os videre. Vi er blevet bedre til at spotte sygdom. Om en hovedpine måske i virkeligheden skyldes en hjernerystelse, eller om opkast skyldes en maveinfektion. Jeg tror, at vi bliver hurtigere til at reagere, men en ny pandemi, det bliver svært at forberede sig på, siger Ida Clara Hansen.

Tilbage til ”normal rytme”

Når dette blad udkommer, er natcaféen vendt tilbage til den normale åbningstid fra 19.15 til 10 om formiddagen. Det skete allerede 1. juni. Da Socialrådgiveren besøgte Café Klare i slutningen af maj, kunne man læse følgende besked på dørene ind til de tre soverum:

”Vi går tilbage til almindelige åbningstider fra mandag den 1. juni. I den forbindelse går vi også tilbage til en mere normal rytme, hvor man hver aften får ”tildelt” en seng. I kan derfor fra 1. juni ikke længere opbevare jeres ting på værelserne uden for åbningstiderne.

De af jer, der har fået hobet mange ting sammen, bedes fjerne disse inden denne uge er omme, så I er klar til at gå kl. 10 mandag formiddag uden at efterlade ting på værelserne. Der er et skab til hver samt en kasse i gangen, primært til sengetøj.”

På spørgsmålet om, hvorvidt der går noget tabt, når de vender tilbage til de normale åbningstider, svarer Ida Clara Hansen:

– For os i dagvagten, som normalt kun har tre timer sammen med kvinderne i løbet af dagen, hvor de fleste ligger og sover og skal op og gøre sig klar til en dag – der går der noget relationelt tabt. Til gengæld bliver der også mere tid til vores egentlige arbejdsopgaver, og det bliver godt at kunne løfte de opgaver igen. Der venter en stor bunke af arbejdsopgaver i form af netværksmøder og koordinering med samarbejdspartnere.

Ida Clara Hansen vurderer, at det for nogle af kvinderne kan blive ekstra svært at komme videre efter coronakrisen, fordi de har nydt at kunne opholde sig på natcaféen døgnet rundt.

– De har måske svært ved at se ulemperne ved at bo på en natcafé, hvor de har nydt godt af fællesskabet og af at have et sted at høre til. Lige nu er der låg på, men stedet her er en kedel, der koger – og koger over ind imellem. Nogle af kvinderne har aktive psykoser og kan være udadreagerende, og det er barskt for de andre kvinder at opleve. I går kontaktede jeg politiet via min alarmknap tre gange i løbet af formiddagen, fortæller Ida Clara Hansen og fremviser den gule knap, som hænger i bukselinningen sammen med nøglerne.

Og Karin er en af dem, som ønsker at fortsætte med at komme på natcaféen en rum tid endnu.

– Jeg skal finde et lille kollektiv, som passer til mig. Det kigger jeg stadig efter. Lidt blandet mænd og kvinder, unge og gamle. Så jeg tænker at være til besvær her på Café Klare lidt endnu, siger hun og griner.

Karin er ikke kvindens rigtige navn. Hun har ønsket at være anonym, men redaktionen kender hendes identitet.


Bag om historien
Samtidig med at regeringen lukkede det offentlige Danmark ned, åbnede den for et socialt eksperiment. Mange udsatte borgere har haft det ekstra svært under coronakrisen, men der er også udsatte, som under suspenderingen af de sædvanlige krav og regler har oplevet et frirum – og socialrådgivere har oplevet større faglig frihed. Vi zoomer ind på de positive erfaringer fra corona-nedlukningen.


Om Café Klare
Café Klare ligger på Vesterbro i København og tilbyder ro og hvile i nattetimerne og rådgivning og vejledning i dagtimerne. Det er en natcafé kun for kvinder med 21 sovepladser. Kvinderne kan komme anonymt uden krav om registrering.

Omkring 85 procent af de kvinder, der bruger Café Klare, har psykiske lidelser og en del har også misbrugsproblemer. Mange udskrives direkte til gaden efter en indlæggelse i psykiatrien, og så kommer de på Café Klare i stedet. Der kommer også voldsramte kvinder og unge kvinder med familie- og æresrelaterede problemer.

Café Klare hører under organisationen Mændenes Hjem, som har driftsoverenskomst med Københavns Kommune.
» Læs mere på maendeneshjem.dk/cafe-klare


DS: Corona-krisen åbner ny socialpolitisk dagsorden
Dansk Socialrådgiverforening har ud fra tilbagemeldinger fra socialrådgivere m.fl. samlet viden om, hvordan krisen slår igennem for udsatte mennesker. DS har på den baggrund udarbejdet en række forslag til, hvad der bør gøres for at imødegå krisens virkninger og rette op på alvorlige systemfejl, som længe har spændt ben for en kvalificeret indsats.

» Læs notatet ”Corona-krisen åbner en ny socialpolitisk dagsorden
» Klik ind på ’Fag og debat’ og ’Socialpolitik generelt’.