Beredskab sikrer en god modtagelse af ukrainske flygtninge

– Jeg er den type, der bare skal have lidt koldt vand i hovedet, og så er jeg klar til en ny dag, siger socialrådgiver Anja Lund.

Denne morgen er hun kørt hjemmefra klokken halv seks og forcerer de 70 kilometer fra Sjællands Odde til Roskilde Jobcenter i sin sølvgrå Kia Picanto. Hun er lige som flere af kollegerne gået på plustid, hvor de kan arbejde op til 42 timer om ugen (se afsnit om plustid nedenfor).

Travlheden er opstået som følge af krigen i Ukraine og den særlov, som Folketinget har vedtaget. Loven betyder, at der kun går fire dage fra, at man får tildelt ophold, til kommunen overtager ansvaret for den ukrainske flygtning. Normalt har socialrådgiverne mindst en måned til at forberede modtagelsen af en flygtning.

– Det der med, at man triller ind på kontoret måske en halv eller en hel time før om morgenen, fordi der så er ro til at få noget fra hånden, kan man glemme alt om. Mange af mine kolleger kommer også før normal arbejdstid, og vi er her til sent på dagen. Det er ikke usædvanligt at møde ind klokken halv syv eller syv om morgenen og så være her til klokken fem eller seks, fortæller Anja Lund.

I skrivende stund har godt 24.000 flygtninge fra Ukraine søgt om opholdstilladelse efter særloven. Indtil videre har Anja Lund, som også er faglig koordinator, og hendes kolleger taget imod 191 ukrainske flygtninge. På jobcenteret er samtalerum 12, som ligger først på gangen efter den store, lyse indgangshal, omdøbt til Ukraine-kontoret. Det fungerer som et drop-in-sted, hvor de ukrainske flygtninge kan komme uden at have bestilt tid. Kontoret er på skift bemandet af socialrådgivere og virksomhedskonsulenter.

– Vi er vant til at møde folk, som er flygtet, men måske ikke folk, der forlod krigen i går. På den måde er det present på en anden måde. Da syrerne kom, havde nogle af dem opholdt sig i Tyrkiet eller andre steder, inden de kom til Danmark. Det er for tidligt at sige, om de er traumatiserede, men vi oplever, at nogle af kvinderne og børnene reagerer kriseprægede.

– Det er en heftig periode, men der er også god energi i det. Det er lidt lige som at være brandmand. Du øver og øver på at slukke en kompliceret brand. Det er ikke, fordi du håber, at folks hus brænder ned, men når det så gør, er det dejligt at være godt uddannet og rustet til at håndtere de udfordringer. Og jeg tænker, at det er lidt det samme her – det er en stor faglig tilfredsstillelse at tage godt imod de ukrainske flygtninge.

Flugten

Søstrene Ruzanna og Susanna Mailian på henholdsvis 24 og 28 år drog afsted med hver en rullekuffert og en lille rygsæk. De tog over grænsen til Polen med bus og videre til Krakow, hvor de købte billet til et fly til Billund. Det ville have været oplagt at blive i Polen, hvor de har boet og arbejdet på forskellige fabrikker de seneste fire år, men da de krydsede grænsen 1. april, var to og en halv million ukrainere allerede flygtet til Polen.

– Det var svært at finde indkvartering i Krakow, og en af vores venner var flygtet til Danmark. Vi var i kontakt med hende og besluttede derfor også at tage til Danmark, fortæller de.

Vi møder dem på Jobcenteret i Roskilde. Det er Anja Lund, som har arrangeret, at vi kan lave et kort interview med dem. Hun holdt den såkaldte modtage-­samtale med søstrene, da de kom den 14. april. Her hjalp hun dem blandt andet med at søge om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og opholdstilladelse. De fik også anvist en midlertidig bolig. Lige som der blev bestilt tid i Borgerservice, hvor de skal have lavet NemID og bestille bankkonto.

De to søstre er flygtet fra byen Poltava, som ligger cirka 400 kilometer øst for Ukraines hovedstad Kyiv. Deres mor bad dem om at komme i sikkerhed. Forældrene, som er gået på pension, vil ikke forlade deres hjem. De er blevet tilbage i huset, hvor de bor med søstrenes bror samt deres hunde og katte. Broderen er 23 år, og har lige som andre ukrainske mænd mellem 18 og 60 år måttet blive i Ukraine. Han arbejder, men skal være klar til at gå i krig.

– Vi hørte skud og brag, men oplevede ikke selv krigen. Vores mor tiggede os om at tage væk. Hun ønskede virkelig, at vi kom til et sikkert sted. Så derfor besluttede vi at rejse, fortæller de to søstre. Deres øjne bliver blanke, når de taler om dem derhjemme.

– Det er svært at tale om krig uden tårer, siger Ruzanna.

De er – efter at have opholdt sig tre uger i Danmarks største asylcenter Sandholmlejren i Birkerød – som nævnt blevet indkvarteret i en såkaldt midlertidig bolig på det tidligere Sankt Hans Hospital, hvor der er plads til 450 flygtninge. Her bor de på et værelse sammen.

– Det er et sted med smuk natur, og vi kan se vandet. Der er meget stille, men vi har ukrainske naboer, så vi kan snakke med dem. Vi udforsker området og byen hver dag. Alt er nyt. Hver morgen, når vi vågner, tjekker vi nyheder, ringer til vores forældre og venner. Vi har ikke talt med vores forældre i dag, fordi vi skulle herind. Men vi talte med dem i går, og de sagde, at alt var okay. Og at de elsker os.

På spørgsmålet om, hvornår de vil starte med at arbejde, svarer de nærmest i kor:

– Så hurtigt som muligt. I næste uge har vi et møde med vores socialrådgiver, og måske kan hun hjælpe os med at finde et job. Vi har ikke specielle ønsker. Vi vil bare gerne arbejde. Måske i en restaurant eller på en fabrik. Vi ønsker bare at arbejde så hurtigt som muligt, så vi kan hjælpe vores familie og vores land, som mangler penge.

Krigen kommer tæt på

Socialrådgiver Mette Kvist deltager også ved mødet i dag. Det er første gang hun møder Ruzanna og Susanna Mailian, og de hilser hjerteligt på hinanden, da Anja Lund fortæller, at Mette bliver deres socialrådgiver. I dag mødes de dog alene for at stille op til interview og fotografering til ære for nærværende fagblad. Klokken otte om morgenen – for ellers havde de to socialrådgivere ikke tid.

Mette Kvist vurderer, at søstrene har en god chance for at finde et job, fordi de taler engelsk, og der er brug for arbejdskraft.

– Mange af ukrainerne kan vi hjælpe ud i beskæftigelse relativt hurtigt, men der er nogle af dem, hvis liv har slået en ordentlig kolbøtte. De har lidt tab og skal lige finde fodfæste, inden de skal ud at arbejde. Der er også rigtig mange kvinder og børn, som kommer, og vi skal have børnene godt i gang, inden vi kan sende mor afsted på arbejdsmarkedet.

Hun fortæller, at det gør indtryk, at kvinderne har taget børnene under armen og forladt deres ægtemænd og anden familie.

– Under møderne tager nogle af kvinderne telefonen frem og viser billeder af deres voksne sønner i starten af tyverne, som nu sidder med våben i hænderne for første gang i deres liv. Og så løber tårerne. Krigen kommer tæt på – både for dem og for os. På trods af det finder de mod til at komme videre. Det er meget vigtigt for dem at sige, at de gerne vil arbejde. Måske det er en måde at holde fast i sig selv på og være med til at kæmpe.

Indtil videre er fire ukrainere kommet i arbejde. To har fået arbejde i hotel- og restaurationsbranchen. En enkelt kvinde har beholdt sit job inden for telebranchen i Ukraine og arbejder nu online fra Danmark. Og den fjerde er uddannet kostumedesigner og har fået arbejde i filmbranchen.

Flere kolleger på vej

På Ukraine-kontoret er der nu hektisk aktivitet, og ude på gangen sidder flere kvinder og børn og venter på at komme til samtale. Og Mette Kvist lægger heller ikke skjul på, at hendes arbejdsdag er forandret. I den seneste måned har hun haft samtaler med cirka 30 ukrainske flygtninge.

– Der er virkelig drøn på, for vi vil gerne hjælpe folk i gang så hurtigt som muligt. Det gælder hjælp til at søge opholdstilladelse og udfylde ansøgningsskema, og når de har fået opholdstilladelserne, hjælper vi dem med at søge om forsørgelsesydelser og med at få lavet en integrationsplan, hvor de som udgangspunkt kan få 20 timers danskundervisning om ugen.

– Jeg forsøger at arbejde så fleksibelt som muligt. Jeg arbejder ikke mere end normalt, for jeg har små børn, men mange af mine kolleger gør. Vi er et beredskab, og vi skal have det til at fungere. Vi kører, mens vi lægger skinnerne, og det kan ikke undgås, at det giver et øget arbejdspres, konstaterer Mette Kvist.

Hendes arbejdstid er 30 timer om ugen, og hun har ansvar for cirka 50 sager – heraf er 10 pt. ukrainske flygtninge. Dansk Socialrådgiverforening anbefaler mellem 35 og 50 sager for en fuldtidsstilling.

I dag har hun ikke vagt på Ukraine-kontoret, men skal have møde med en ukrainsk kvinde.

– Jeg har afsat et par timer til mødet, hvor vi gennemgår regler og rammer, pligter og rettigheder. Sammen laver vi en kontrakt med mål for dansk og beskæftigelse med udgangspunkt i, hvad hun gerne vil. Bagefter skal jeg tale med et par af de andre borgere – de evakuerede afghanere om opstart af danskundervisning – de er også på vej ud i beskæftigelse.

På spørgsmålet om hvorvidt modtagelsen af de ukrainske flygtninge betyder, at hun må nedprioritere andre opgaver, lyder svaret:

– Man kan jo kun bruge tiden én gang, og det kan godt være lidt frustrerende, at vi ikke kan nå det hele. Nogle borgere kommer til at vente eksempelvis med at få fulgt op på en handlingsplan om uddannelse eller en retning for beskæftigelse. Snart får vi flere kolleger, og så kan vi indhente det forsømte.

I akutberedskab hele tiden

Socialrådgiverne i Jobcenterets integrationsafsnit i Roskilde Jobcenter er ikke alene om at have travlt som følge af flygtningestrømmen fra Ukraine og særloven. Dansk Socialrådgiverforening har foretaget en rundspørge, der viser, at 80 procent af socialrådgiverne, som arbejder med at modtage ukrainske flygtninge giver udtryk for, at de har eller forventer at få travlt (se afsnit “Otte ud af ti socialrådgivere oplever øget arbejdspresside” nedenfor) .

– På den lange bane skal vi passe på, at vi ikke brænder lyset i både den ene og anden ende – og midt på, siger Anja Lund og griner. Hun skynder sig at tilføje, at de har masser af jobopslag ude, hvor de søger efter socialrådgivere, socialformidlere og jobkonsulenter. De ved ikke, hvor mange nye kolleger, de får brug for, og derfor har de ikke skrevet noget om antal i jobannoncerne.

Lige som 80 procent af socialrådgiverne, som arbejder med at modtage de ukrainske flygtninge, giver udtryk for i Dansk Socialrådgiverforenings rundspørge, vurderer hun også, at der en risiko for, at andre borgere kan blive nedprioriteret som følge af travlheden med flygtningene fra Ukraine.

– Det er ikke ting, som står og larmer, men ting som vi normalt ville have gjort i dag, og som vi nu må udsætte i et par dage. Og i enkelte tilfælde er der opgaver, som jeg har vurderet kan udsættes et par uger. Jeg tror, at borgere set udefra måske vil sige, at vi ikke ringer lige så hurtigt, som vi normalt gør. Det går ikke ud over andre nyankomne flygtninge, men borgere, som allerede er i et forløb.

Et kig tilbage i kalenderen viser, at Anja Lund og kollegerne i jobcentret holdt møde om ’beredskabsdrøftelser’ den 14. marts. Små tre uger efter, at den russiske invasion af Ukraine var startet. Den største udfordring er ifølge Anja Lund, at de ikke helt ved, hvad de skal forberede sig på.

– Det er lidt lige som at være i et akutberedskab hele tiden. Før påske løb vi efter, at vi skulle huse i omegnen af 450 personer inden påske, og det var med udgangspunkt i, at der ville komme 20.000 ukrainske flygtninge til Danmark. Hvad nu, hvis der kommer 100.000 – så er Roskildes andel 1800-2000 flygtninge, hvis man kigger på den kommunale fordelingsnøgle.

– Vi skal have et beredskab, der er stort nok til at håndtere en ukendt størrelse. Vi ved ikke ret mange dage i forvejen, hvor mange flygtninge, vi skal tage imod. Hvis vi regner med, at der kommer 10, kommer der måske 20. Eller hvis vi satser på 20 samtaler, så kommer der måske kun fem flygtninge. Vi kan altid løse nogle administrative opgaver, men vi kan ikke med kort varsel udnytte ressourcerne optimalt som eksempelvis at indkalde en anden borger til samtale.

Kvalifikationer frem for etnicitet

Der har været kritik af, at særloven favoriserer ukrainske flygtninge på bekostning af andre grupper af flygtninge. Anja Lund kan godt forstå kritikken, men oplever det ikke som et dilemma i sit eget arbejde.

– Når de først står hos mig, gør det ikke nogen forskel, hvor flygtningene kommer fra, for den lovgivning de er omfattet af, er præcis den samme. Det er ikke i forhold til vores del af opgaven, at ukrainerne bliver favoriserede. Om du kommer fra Ukraine, Afghanistan eller et helt tredje sted til Roskilde Kommune, så starter de på samme vilkår hos os. Det er den samme lovgivning, de er omfattet af, og de samme tilbud, de skal have.

– Det er tiden, inden de kommer ud i kommunen, der er anderledes for dem – at det går hurtigere med at få opholdstilladelse. Og der kan jeg da godt tænke, at når vi nu evakuerer folk, som har arbejdet med og for os i Afghanistan, hvorfor tog det så flere måneder at vedtage særloven for evakuerede fra Afghanistan og dermed mange måneder, før de kunne komme videre med deres liv.

Anja Lund understreger, at selv om arbejdsgiverne står på spring for at ansætte ukrainske flygtninge, mener hun ikke, at det er socialrådgivernes opgave at sortere i ansøgerne for at sikre arbejdsgiverne en person med en bestemt national oprindelse.

– Hvis en arbejdsgiver har ledige job og pointerer, at der vil blive set positivt på ansøgere fra Ukraine, vil vores tilbagemelding være, at det er dejligt med nogle åbne døre, men vi har altså også andre med de efterspurgte kvalifikationer. Det kunne være en flygtning fra Syrien eller Afghanistan. Vi skal med kyshånd tage imod alle de åbne døre, der er, men også melde bredt tilbage med den borgergruppe, vi har, med de rette kvalifikationer.

Fremtiden

Anja Lund begynder at trippe lidt – hun vil gerne i gang med dagens arbejde, men først skal hun køre søstrene Ruzanna og Susanna Mailian tilbage til det nedlagte Sankt Hans Hospital, hvor hun hentede dem klokken halv otte i morges. Indtil videre er de glade for at bo der.

– Vi kender ikke situationen i andre lande, men her har vi alt, hvad vi har brug for. Køkkengrej, tøj og håndklæder. Danmark er et meget smukt land, og folk er virkelig flinke. Men det er ikke vores hjem. Lige så snart situationen bliver bedre i Ukraine, vil vi tilbage.

De seneste fire år har de begge som nævnt boet og arbejdet i Polen. De tog hjem til deres forældre, da krigen brød ud 24. februar. Og nu vil de helst bo i Ukraine. Ruzanna Mailian siger:

– Når du er ung, tænker du, at hele verden venter på dig, så det var for at prøve noget nyt, at vi tog til Polen. Det var første gang, vi besøgte et andet land. Og vi forestillede os, at vi skulle bo i udlandet. Men nu har vi besluttet, at vi vil bo i Ukraine. Vi vil tilbage og genopbygge vores land efter krigen og leve i et frit og uafhængigt land. Vi drømmer om at åbne en lille restaurant i vores by, og hjælpe andre, som mangler mad eller penge. Vi håber, at vi kan komme tilbage til Ukraine til september.

Efterskrift: Godt en uge efter, at fagbladet havde interviewet socialrådgiverne og de to søstre, landede der en mail i redaktionens indbakke fra socialrådgiver Mette Kvist: ”Vil blot lige fortælle, at de ukrainske kvinder,

I lavede interview med, allerede er kommet i job. De starter i restaurationsbranchen på mandag”.

---

Skriv til VISOs Ukraine-hotline
Har du socialfaglige spørgsmål relateret til Ukraine, kan du kontakte VISO i Socialstyrelsen ved at skrive til ukraine@socialstyrelsen.dk. VISO vender tilbage inden for to hverdage.

---

Om plustid

Plustid er en aftale, som du kan indgå med din arbejdsgiver om, at din ugentlige arbejdstid forhøjes ud over sædvanlig fuld tid på 37 timer med en tilsvarende forhøjelse af lønnen. En individuel aftale om plustid – maksimalt op til 42 timer om ugen – kan indgås efter tre måneders ansættelse.

Aftale om plustid bygger på frivillighed. Det vil sige, at arbejdsgiver ikke kan pålægge dig at gå på plustid, og du har heller ikke en ret til at gå på plustid.

Kontakt din tillidsrepræsentant eller regionskonsulent i Dansk Socialrådgiverforening, hvis du har spørgsmål til plustid og merarbejde. Find din konsulent på socialraadgiverne.dk/kontakt

---

Opnormering
Tillidsrepræsentant Heba Suleiman oplyser, at flygtningekrisen betyder, at der i integrationsafsnittet i Roskilde Jobcenter opnormeres med fem rådgivere. En socialrådgiver er startet, mens de øvrige er ansat pr. 1. juni. Af øvrige stillinger er der ansat tre ydelsesrådgivere, to virksomhedskonsulenter, tre projektmedarbejdere, fem tolke og fire viceværter.

---

Færre integrationsstillinger

I de seneste år har Roskilde Kommune nedskaleret integrationsindsatsen i takt med, at asyltallet er faldet. Tilbage i 2015, hvor de syriske flygtninge kom, var der cirka 10 socialrådgivere, mens der i dag er godt fire fuldtidsstillinger.

En undersøgelse, som Politiken Research har gennemført blandt alle landets kommuner, viser samme tendens. 66 kommuner har svaret, og heraf har 50 kommuner skåret i antallet af integrationsmedarbejdere. Det svarer til 214 fuldtidsstillinger på integrationsområdet siden 2015, skriver Politiken.

---

Folder om krig og traumer
DRC Dansk Flygtningehjælps foldere ”At opleve krig og flugt” samt ”Sådan hjælper du et barn med traumer”
findes nu også på ukrainsk. Find folderne på drc.ngo/integration under ’publikationer’.

---

Fordeling af ukrainske flygtninge

På Udlændingestyrelsens hjemmeside us.dk kan du se, hvor mange flygtninge fra Ukraine, som har ansøgt om ophold efter særloven, og hvordan flygtningene pt. er fordelt på de enkelte kommuner.
Det er Udlændingestyrelsen, som står for at oprette en særlig fordelingsnøgle, som ud over de nuværende kommunekvoter skal sikre en jævn fordeling af de ukrainske flygtninge mellem kommunerne. De nærmere økonomiske rammer for kommunerne kendes først, når regeringen og KL har forhandlet en ny økonomiaftale for 2023 på plads til sommer.

---

Otte ud af ti socialrådgivere oplever øget arbejdspres

De ukrainske flygtninge, der ankommer til Danmark, skal i første omgang have en midlertidig bolig og hjælp til at søge om opholdstilladelse. Her spiller socialrådgivere i alle landets kommuner en vigtig rolle. Fire dage efter, at de ukrainske flygtninge har fået opholdstilladelse, overtager kommunerne ansvaret for integrationen, og så skal socialrådgiverne i gang med at sikre, at de får de rette ydelser, sociale indsatser og beskæftigelsesrettede tilbud.

80 procent af de socialrådgivere, der har en rolle i forhold til at tage imod ukrainske flygtninge, oplever et øget arbejdspres eller forventer, at det kommer til at ske. Og 80 procent af dem, der allerede arbejder med at modtage ukrainske flygtninge, oplever at måtte nedprioritere andre arbejdsopgaver. Det viser en rundspørge, som Dansk Socialrådgiverforening har lavet blandt de kommunalt ansatte socialrådgivere.

Arbejdspresset viser sig primært på beskæftigelsesområdet og integrationsområdet. To tredjedele af dem, der har så travlt, at de må nedprioritere andre opgaver, arbejder i forvejen med integration. De, der forventer et øget arbejdspres, arbejder primært på beskæftigelsesområdet og med børn og familier.

DS kræver fokus på arbejdsmiljø

Mange kommuner er allerede i gang med at ansætte flere socialrådgivere for at kunne varetage de ekstra arbejdsopgaver. Men det er vigtigt, at alle kommuner følger med, så arbejdspresset ikke kommer til at gå ud over socialrådgivernes øvrige arbejdsopgaver eller deres arbejdsmiljø, understreger Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

– Og så vil jeg opfordre kommunerne til at bruge nogle af de gode erfaringer, vi gjorde os under corona-krisen. Både digitale løsninger og suspendering af nogle af de rigide regler frigav ressourcer til de ledige, der havde mest brug for hjælp. Den mulighed ville også gavne nu, når der kommer et stort pres i forbindelse med de ukrainske flygtninge, siger han.

» Læs også lederen

Rundspørgen er sendt til alle medlemmer af Dansk Socialrådgiverforening, som arbejder i en kommune. 343 socialrådgivere har svaret på rundspørgen. Af dem har 142 en rolle i forhold til at modtage ukrainske flygtninge. Det er disse 142 socialrådgivere, der har svaret på spørgsmålene om arbejdspres og opnormeringer.