Forskeren: Ukrainske flygtninges vej til job kan være lang

Forestillingen om, at de ukrainske flygtninge kan komme direkte i arbejde, skal justeres. Man kan ikke bare regne med, at de strømmer ud på arbejdsmarkedet.

Det vurderer forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt fra Rockwool Fonden. Og den væsentligste forklaring på udfordringerne i forhold til at komme i job er, at kvinderne ikke selv har valgt at komme til Danmark for at arbejde, men er på flugt.

– De ukrainere, der har boet i Danmark, før krigen brød ud, har selv valgt det. Og det er en afgørende forskel. Den gruppe kvinder, som er på flugt, har ikke nødvendigvis de kompetencer, som danske arbejdsgivere efterspørger. Desuden har flere et mentalt underskud eller helbredsproblemer, fordi de er flygtet fra krig, forklarer Jacob Nielsen Arendt.

Fra flere sider er der ellers store forventninger til, at de ukrainske kvinder, som er flygtet fra krigen, udgør en stor arbejdskraftreserve. Tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har senest truffet beslutning om, at ukrainere kan arbejde, hvis de har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse efter særloven. Tidligere har det først kunnet ske, når opholdstilladelsen var i hus.

Ukrainere er veluddannede

Rockwool Fonden har for nylig offentliggjort et forskningsprojekt om læren af 40 års integrationspolitik for flygtninge, hvor forskningsprofessor Jakob Nielsen Arendt har været medforfatter. Og han er enig i, at der er en række faktorer, som indikerer, at de ukrainske kvinder vil have lettere ved at finde arbejde end tidligere flygtninge. De ukrainske kvinder er relativt veluddannede og har en høj beskæftigelsesfrekvens i deres hjemland sammenlignet med tidligere flygtningegrupper.

Hidtil er de største flygtningegrupper i Danmark kommet fra Bosnien i 1990’erne og Syrien i 2015. For begge grupper har kvindernes beskæftigelsesfrekvens i hjemlandet ligget et stykke under danske kvinders. Meget tyder på, at de fleste ukrainske kvinder, som kommer til Danmark, er vant til at arbejde og derfor vil have lettere ved at få job i Danmark. Seks ud af ti kvinder i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet i Ukraine. Det er ikke lige så mange som i Danmark, hvor tre ud af fire kvinder er på arbejdsmarkedet. Men næsten. Og det er markant flere end i Bosnien og Syrien (se figur nedenfor).

– Selv for ukrainere, der er kommet til Danmark uden at være flygtet, er beskæftigelsen ikke høj i de første par år. Derudover kan vi se, at de kvinder, der er flygtet fra det tidligere Jugoslavien og de tidligere Sovjetstater ganske vist når et højt beskæftigelsesniveau – op mod 60 procent – men det tager rigtig lang tid. Og sådan som vi tolker tallene, afspejler det netop den specielle situation man er i, når man flygter. Det tager tid at etablere sig, og mange har nogle fysiske og psykiske mén, og er derfor begrænset i deres arbejdsevne.

Derfor kan beskæftigelsesfrekvensen for kvinder fra de tidligere sovjetstater udgøre et mere realistisk skøn for, hvordan det vil gå de kvindelige ukrainske flygtninge, pointerer Jacob Nielsen Arendt.

Han henviser til, at de tidligere sovjetstater har en sammenlignelig arbejdsmarkedskultur og til en vis grad et sammenligneligt uddannelsessystem og sprog, og det er tre faktorer, som vil have væsentlig betydning for, hvor nemt det er at finde arbejde.

Sproglige barrierer

På trods af disse positive faktorer mener Jacob Nielsen Arendt som nævnt, at der er en række grunde til at neddrosle forventningerne. Ukrainerne har et andet alfabet, og engelsk er ikke et obligatorisk fag i skolen, hvilket er en udfordring, som måske er blevet overset i begejstringen over muligheden for mere arbejdskraft.

– Der vil helt sikkert være nogle sproglige barrierer, og så er der tale om en bredere gruppe med forskellige arbejdserfaringer og forskellige uddannelsesniveauer end den gruppe, der før krigen er kommet til Danmark. De ukrainere har haft en viden om, at der har været et arbejdskraftbehov for netop deres kompetencer. Det har kvinderne, som er flygtet fra Ukraine, ingen chancer for at vide noget om – de er jo helt uforberedte på at komme til Danmark. Også sammenlignet med andre flygtninge – fordi det er gået så stærkt, forklarer Jacob Nielsen Arendt.

Ifølge Jacob Nielsen Arendt kan den fordelingsnøgle, som myndighederne bruger til at fordele flygtninge geografisk mellem kommunerne, også være en barriere for, at ukrainere kommer i job.

– Når der bruges en fordelingsnøgle, hvor folk spredes, så vil der også være nogle, der havner i områder med lav efterspørgsel på arbejdskraft og dårlige transportmuligheder. Når antallet af flygtninge bliver så stort, som det ser ud til lige nu, er der andre hensyn at tage end jobmulighederne, men de flygtninge, der kommer til et lokalområde med bedre beskæftigelsesmuligheder, har markant højere beskæftigelse fire år senere.

Forventer at komme hurtigt hjem

Jacob Nielsen Arendt understreger, at det, at kvinderne ankommer uden deres ægtefælle, kan påvirke deres motivation til hurtigt at søge arbejde – og det kan både have positiv og negativ effekt på integrationen. En hurtig overgang til arbejde, kan føre til et dilemma på længere sigt. Dilemmaet består ifølge analysen i, at det vil gavne ukraineres tilknytning til det danske arbejdsmarked på sigt at lære dansk, men at flygtninge, der kommer hurtigt i job, ofte nedprioriterer undervisning i dansk.

– Ingen ved, hvor længe krigen varer, og mange ukrainere håber på at komme hurtigt hjem. Det kan mindske incitamentet til at lære dansk yderligere. Hvis de ukrainske flygtninge ender med at blive her i lang tid, som det er sket for andre flygtningegrupper, vil det ud fra de hidtidige erfaringer være en god idé at fokusere på, at de lærer dansk. Det skaber fundamentet for en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover kan de manglende sprogkundskaber være en barriere for at opnå permanent ophold, og det kan virke demotiverende.

Kvinders omsorgsfunktion

Ifølge Rockwool Fondens analyse bruger kvinder mere tid på at etablere sig end mænd, blandt andet fordi de i højere grad har en omsorgsfunktion. Og det gælder i udpræget grad for de ukrainske flygtninge, fordi mange kommer alene med deres børn.

– Det er en helt ny situation, at kvinderne ankommer uden ægtefæller. Det vil være naturligt, at de har et fokus på, at deres børn trives og får en god start i skole eller daginstitution og i det hele taget får etableret noget, der minder om en almindelig hverdag. Det kræver en del mentale ressourcer. Samtidig med, at de er alene om det, har de stadig deres ægtefælle og anden familie i Ukraine, som kvinderne bekymrer sig om. Og det gør børnene selvfølgelig også.

Chok og utryghed

Socialrådgiver Mette Blauenfeldt, som er chef for Viden &Udvikling i DRC, Dansk Flygtningehjælp, forklarer, hvordan det i høj grad trækker på de mentale ressourcer at flygte fra krig til et andet land, mens man efterlader nogle af sine kære i det krigsramte land.

– Mange mennesker oplever en fornemmelse af uvirkelighed og chok, når deres land rammes af krig. Man mister hele sin identitet og den måde, som man har levet på før. Og det er ikke noget, man mentalt kan forberede sig på. Der vil være nogle, som har oplevet krigshandlinger, set lig i gaden og lignende, og det kan være grobund for en grundlæggende utryghed for de ukrainske flygtninge, som kommer hertil, forklarer Mette Blauenfeldt.

Og det kan naturligvis også have betydning for, om de kommer hurtigt i arbejde.

– For nogle vil det have en rehabiliterende effekt at komme i arbejde. At komme ud og få genetableret en hverdag, tjene sine egne penge og have noget fornuftigt at tage sig til. For andre vil helingen være at passe på børnene og sørge for at følge dem meget tæt i forhold til deres nye hverdagsliv. At bygge nye relationer med naboer eller andre nære og ikke mindst at holde kontakten med dem, som er tilbage i Ukraine. Så vi bliver nødt til at lytte til, hvad de enkelte mennesker har brug for.

Mette Blauenfeldt understreger, at når arbejdsgiverne ansætter ukrainske flygtninge, kræver det en vis fleksibilitet i ansættelsen.

– Der vil være nogle, som måske kan arbejde, men ikke kan arbejde så hurtigt, og ikke så mange timer, som de selv troede. Det er jo mennesker, som er midt i en krig. De har typisk efterladt sig familie derhjemme. Deres mand, voksne sønner eller gamle forældre. De vil være fysisk til stede her i Danmark, men mentalt vil mange af dem være i Ukraine og bekymre sig om, hvad der foregår der. Så det mentale overskud, som man normalt bruger, når man er ny på en arbejdsplads og skal lære nye arbejdsrutiner og kolleger at kende, er ikke nødvendigvis til stede.

Mette Blauenfeldt vurderer, at mange af de ukrainske kvinder også vil få brug for hjælp til at finde ud af, hvordan de skal tackle børnenes følelser og reaktioner på at have forladt en normal hverdag, hvor de har sagt farvel til deres far og mange af deres venner.

– Det er en kæmpe opgave, som socialrådgiverne står midt i – med nye kolleger, som måske aldrig har arbejdet med flygtninge før.

---

Uddannelse i ukraine

• Ukraine er et land med en veluddannet befolkning og med relativt store uddannelsesudgifter – 6 procent af BNP, hvilket stort set er på niveau med Danmark.
• Den obligatoriske skolegang blev i 2018 øget fra 11 til 12 år (mod Danmarks 10 år).
• Stort set alle unge af begge køn deltager i uddannelse op til og med ungdomsuddannelsesniveau.
• Mere end 80 procent fortsætter til videregående uddannelse.
• Kvaliteten af uddannelsen er dog ofte lavere end i mange vestlige lande, og mange unge uddanner sig derfor i udlandet.

Kilde: Oversigtsstudie ”Læren af 40 års dansk integrationspolitik for flygtninge”, Rockwool Fondens Forskningsenhed og University College London.

---

Det viser forskningen

Geografisk spredning. Når flygtninge bliver spredt geografisk i Danmark, kommer de til områder med vidt forskellige beskæftigelsesmuligheder. Det kan begrænse flygtningenes beskæftigelse på længere sigt.

Tidlig jobtræning. På den korte bane har tidlig jobtræning fået flere flygtninge hurtigere i beskæftigelse. Men jobtræning tager tid fra danskundervisning, hvilket kan tage luften ud af de langvarige effekter.

Tidlig jobstøtte. Udenlandske studier viser, at en intensiv beskæftigelsesstøtte – enten generelt i form af øgede bevillinger til jobcenteret eller i form af, at sagsbehandlere har mere tid til den enkelte – gavner flygtninges beskæftigelse.

Sprogkurser. Det øger flygtninges beskæftigelse på lang sigt at deltage i sprogkurser.

Lavere sociale ydelser. Der er solid evidens for, at niveauet for sociale ydelser har betydning for, hvor hurtigt flygtninge kommer i job. Lave sociale ydelser ser dog ikke ud til at give de ønskede langsigtede effekter, men har i stedet betydelige negative konsekvenser for både flygtningene selv og deres børn.

Stramninger. Reglerne for permanent ophold er strammet flere gange i Danmark. På lang sigt kan det forværre integrationen på arbejdsmarkedet.

Kilde: Oversigtsstudie ”Læren af 40 års dansk integrationspolitik for flygtninge”, Rockwool Fondens Forskningsenhed og University College London.
» Læs mere på rockwoolfonden.dk