Autorisation: Hvilken model matcher socialrådgivere?
Hvad taler vi om, når vi siger ”autorisation”? Dansk Socialrådgiverforening har skitseret fem modeller for autorisation som input til debatten om, hvorvidt faget skal autoriseres.
1. Model: Autorisation efter supplerende praksisuddannelse (inspireret af regulering for psykologerne)
Målgruppe
Alle med en socialrådgiveruddannelse kan søge om at blive autoriseret socialrådgiver, forudsat man opfylder krav om supplerende praksisuddannelse (praksislæring og supervision).
Rammer
Lovbestemt autorisationsordning (’Socialrådgiverloven’), gives af en styrelse (f.eks. Ankestyrelsen eller Socialstyrelsen). Den er frivillig og baseres på ansøgning.
Rettigheder og pligter
Autorisation er en betingelse for at kunne arbejde som autoriseret socialrådgiver. Autorisation sikrer titelbeskyttelse og eventuelt specialopgaver som for eksempel den børnefaglige undersøgelse. Der er sanktionsmuligheder.
2. Model: Autorisation efter supplerende specialeuddannelse (inspireret af blandt andet regulering for sundhedssocialrådgiverne i Sverige)
Målgruppe
Alle med en socialrådgiveruddannelse kan søge om at blive autoriseret sundhedssocialrådgiver (børnesocialrådgiver eller andet) forudsat, at man opfylder gældende krav om specialeuddannelse. For allerede ansatte etableres en overgangsordning.
Rammer
Autorisationsordningen er virksomhedsområdebestemt. Ordningen er lovbestemt, og gives af en styrelse (f.eks. Ankestyrelsen, Socialstyrelsen eller Styrelsen for Patientsikkerhed). Den er frivillig og baseres på ansøgning.
Rettigheder og pligter
Autorisation er ikke en betingelse for at kunne arbejde som sundhedssocialrådgiver (børnesocialrådgiver eller et andet speciale). Autorisation sikrer titelbeskyttelse. Der er sanktionsmuligheder.
3. Model: Autorisation som bevis for særlig metode-kompetence
Målgruppe
Alle der afholder børnesamtaler – typisk sagsbehandlere på børne- og ungeområdet uafhængigt af faglig uddannelse.
Rammer
Lovbestemt autorisationsordning, der gives af en styrelse (f.eks. Anke- eller Socialstyrelsen) på baggrund af bestået metodeuddannelse, som skal fornyes regelmæssigt. Ikke professionsafhængig. Ordningen er en betingelse for at kunne afholde børnesamtaler.
Rettigheder og pligter
Autorisation sikrer ret til at afholde børnesamtaler. Der er sanktionsmuligheder.
4. Model: Autorisation som bevis for socialrådgiveruddannelse (inspireret af regulering for sundhedspersoner)
Målgruppe
Alle med en socialrådgiveruddannelse.
Rammer
Lovbestemt autorisationsordning, der gives af en styrelse (f.eks. Ankestyrelsen, Socialstyrelsen eller Styrelsen for Patientsikkerhed).
Rettigheder og pligter
Autorisation giver både ansvar, rettigheder og pligter i udførelsen af ens socialrådgiverfaglige virksomhed. Sikrer titelbeskyttelse. Der er sanktionsmuligheder.
5. Model: Autorisation som grundlag for at praktisere som socialrådgiver og udbyde uddannelse
Målgruppe
Alle med en socialrådgiveruddannelse. Ordningen inkluderer samtidig en regulering af socialrådgiveruddannelsen og tilhørende efter-videreuddannelser.
Rammer
Lovbestemt autorisationsordning, der gives af en styrelse (f.eks. Ankestyrelsen eller Socialstyrelsen) efter ansøgning, og som skal fornyes regelmæssigt, f.eks. hvert andet år. Ordningen er obligatorisk for at kunne praktisere.
Rettigheder og pligter
Autorisation sikrer ret til at benytte titlen ’socialrådgiver’. Der er sanktionsmuligheder.
Kilde: Dansk Socialrådgiverforening