Anbringelser: Støtte til forældre til anbragte børn – Voxpop

Samarbejde med forældrene kræver tid og tålmodighed

Vivi Nielsen, landssekretær og socialrådgiver i Forældrelandsforeningen

– De fleste forældre vil rigtig gerne arbejde med sig selv, men de ved ikke, hvordan de skal forbedre sig. Derfor er forældrehandleplanen sådan et godt redskab, her kan man få det meget mere konkretiseret, både hvad problemstillingen er, og hvordan de kan blive bedre forældre. Desværre er det bare vores oplevelse, at der bliver lavet for få forældrehandleplaner, og at kvaliteten ofte halter, når de bliver lavet.

– For eksempel kan det eneste indhold i en forældrehandleplan være, at forælderen får en §54-støtteperson. Det er også en rigtig god støtte, men det er jo ikke en behandling. Det kan være, de har brug for hjælp efter en helt anden lovgivning, og det er ikke let at have med at gøre, men systemet bliver nødt til at blive indrettet efter borgernes behov, og ikke omvendt.

– Det er heller ikke alle forældre, der er i stand til at tage imod hjælp fra kommunen, fordi de ikke har tillid til dem, der lige har anbragt deres barn. Så det kræver virkelig tid og tålmodighed fra systemet side at udholde, at forældrene er i krise, og blive ved med at møde dem med en fremstrakt hånd.

Vi skal blive bedre til at bruge mulighederne i loven

Jessie Brender Olesen, specialkonsulent i KL

– Vi skal blive bedre til at hjælpe forældrene – for børnenes skyld. Selv om børn bliver anbragt uden for hjemmet, så søger mange tilbage til deres biologiske ophav, når de bliver myndige, og så skal forældrene være i stand til at støtte op om dem, og det skal de jo have hjælp til.

– Men der er ikke brug for nye bestemmelser i lovgivningen. Både §54-støttepersonen og forældrehandleplanerne er rigtig gode, vi skal bare blive bedre til at bruge dem, og det er jo et ledelsesansvar at sikre, at forældrene ifølge lovgivningen får tilbudt støtte, mens deres barn er anbragt.

– Mange forældre takker nej til tilbuddet om en støtteperson, når deres barn bliver anbragt. Så vi skal blive bedre til at forklare, hvad tilbuddet går ud på, og hvorfor det er vigtigt at få en støtteperson, så forældrene bliver bedre i stand til at have samvær med barnet eller få barnet hjem igen.

– Hvis det skal give mening for socialrådgiverne at prioritere støtten til forældrene og motivere forældrene til at tage imod støtten, så er det vigtigt, at det også bliver italesat, at støtte og hjælp til forældrene også støtter og skaber ro for børnene under anbringelsen.

Større fokus på forældrestøtte i Barnets Lov

Ditte Brøndum, næstformand for Dansk Socialrådgiverforening

– I Regeringens udspil til Barnets Lov er forslagene om støtte til forældre til anbragte børn relativt begrænsede, og der mangler en grundlæggende anerkendelse af, hvor vigtige børnenes relationer til forældrene er. Det er vigtigt at forbedre forholdene for forældre til anbragte børn og styrke deres udvikling af den særlige forældrerolle – for børnenes skyld.

– Det er svært for et barn at være anbragt, og det kan blive endnu vanskeligere, hvis forældrene har alvorlige problemer, eller der er konflikter mellem dem og anbringelsesstedet eller det sociale system som sådan. Det kommer børnene til gode både under og efter anbringelsen, at forældrene bliver de bedst mulige forældre – også selv om barnet er anbragt barndommen ud.

– Derfor er der behov for at sætte et større fokus på forældrestøtten. I Dansk Socialrådgiverforening mener vi, at det blandt andet bør ske ved, at forældrehandleplanen styrkes, ved en kvalitetssikring af støttepersonordningen og ved at udvikle programmer og indsatser til forældre til anbragte børn.