Analyse: Færre lever i hjemløshed
Hjemløsheden i Danmark er faldet 10 procent de seneste tre år. Det er især antallet af gadesovere og antallet af unge i hjemløshed, der er på retur, viser VIVEs kortlægning af hjemløshed 2022.
I Danmark bor 5.789 personer på gaden, på herberger eller overnatter på venners sofaer. For tre år siden var tallet 6.431 personer. Så antallet af personer, der lever i hjemløshed, er faldet med 10 procent de seneste tre år.
Det er især antallet af gadesovere og unge i hjemløshed, der er faldet. For mens der i 2019 blev registreret 732 gadesovere, så er tallet faldet til 535 gadesovere. Ligeledes er antallet af 18-24-årige i hjemløshed faldet fra 1.023 personer i 2019 til 744 personer i 2022. Der er en del lokal variation i udviklingen, hvor der er nogle kommuner med forholdsvis store fald i hjemløsheden, mens der er andre kommuner, hvor der er sket små fald, samt nogle kommuner, hvor der er sket stigninger.
VIVEs kortlægning siger ikke i sig selv noget om årsagerne til udviklingen. Når det samlet set er lykkedes at vende udviklingen, hænger det dog med stor sandsynlighed sammen med forskellige initiativer og tiltag, der er iværksat på hjemløshedsområdet gennem de senere år. Der har blandt andet været et strategisk fokus på at omstille indsatsen på hjemløshedsområdet med afsæt i Housing First-tilgangen, hvor der lægges vægt på at tilvejebringe bolig- og støtteløsninger til borgere i hjemløshed. På den måde kan faldet i hjemløsheden formentlig i høj grad tilskrives sådanne tiltag.
Tiltag målrettet unge hjemløse
Samtidig tyder også de forholdsvis specifikke mønstre i tallene generelt på en sammenhæng mellem udviklingen og forhold omkring indsatserne på hjemløshedsområdet. Det gælder for eksempel det forhold, at hjemløsheden blandt unge er faldet, mens der stort set ikke er sket nogen ændring i antallet af 30-39-årige i hjemløshed. Det er en nærliggende forklaring, at faldet i hjemløsheden blandt unge i høj grad hænger sammen med, at der i en del kommuner har været initiativer og er sat tiltag i gang med et særligt fokus på gruppen af unge i hjemløshed.
Når vi ikke ser samme tendens i tallene for flere af de øvrige aldersgrupper, kan det hænge sammen med, at der ikke har været samme tyngde af initiativer og tiltag for disse aldersgrupper. Særligt hvad angår faldet i antallet af gadesovere er en mulig forklaring dog også, at der under covid-19-pandemien blev gjort en del erfaringer med at få gadesoverne under tag. Derved kan der både være gadesovere, der er blevet hjulpet videre, ligesom erfaringerne med, at det kan lade sig gøre at afhjælpe gadehjemløsheden, kan være blevet båret videre i indsatsen.
Geografiske forskelle på tværs af kommuner
En anden mulig forklaring på faldet i antallet af gadesovere kan være, at der i de senere år er sket en kraftig stigning i antallet af § 110-boformer (herberger for borgere i hjemløshed) og i antallet af pladser på disse tilbud. Det kan have medvirket til, at flere gadesovere har fået en herbergsplads. Stigningen i antallet af pladser på § 110-boformerne forklarer naturligvis også stigningen i antallet af borgere i hjemløshed i denne kategori i sig selv. Endelig kan også de geografiske forskelle i udviklingen hænge sammen med forhold omkring indsatsen.
I den sammenhæng er det forholdsvis få kommuner, der tegner sig for en betydelig del af det samlede fald i hjemløsheden. Nogle af de kommuner, der har oplevet store fald i hjemløsheden, herunder Aarhus, har gennem de senere år iværksat en række tiltag og initiativer på området med særligt fokus på øget brug af Housing First-tilgangen. Forskellene i udviklingen på tværs af kommunerne kan således også hænge sammen med, at nogle kommuner er længere end andre med at etablere bolig- og støtteløsninger, der kan hjælpe borgere ud af hjemløshed.
Fokus på hjemløshed vigtigt
Samlet set peger kortlægningens resultater derfor på, at det er vigtigt at fastholde det strategiske fokus på at nedbringe hjemløsheden ved at tilvejebringe langvarige bolig- og støtteløsninger. Det er også vigtigt at understøtte, at dette fokus styrkes yderligere, for eksempel ved en udbredelse til flere kommuner og en øget anvendelse i kommuner, der allerede har et sådant fokus. Med afsæt i erfaringerne med at vende udviklingen blandt de unge, kan der også peges på potentialet ved i højere grad at overføre disse erfaringer til indsatsen for de øvrige aldersgrupper.
Kilde: Teksten er en let redigeret version af afsnittet ”Konklusion og perspektivering” fra VIVE-rapporten ”Hjemløshed i Danmark 2022” samt VIVEs egen nyhed om kortlægningen.
Overblik i tal
Fald i hjemløshed
Frem til 2017 var der en betydelig stigning i hjemløsheden, hvorefter der er registreret et fald ved de seneste kortlægninger. Ved kortlægningen i uge 6, 2022, blev der registreret 5.789 borgere i hjemløshed, mens tallet i 2019 var 6.431.
Borgere i hjemløshed fordelt på byområder
Figuren viser fordelingen af borgere i hjemløshed på de forskellige byområder/kommunetyper.
FAKTA
- Rapporten ’Hjemløshed i Danmark 2022’ er udarbejdet af VIVE i samarbejde med Danmarks Statistik og Social- og Ældreministeriet. I rapporten findes tal på hjemløsheden i alle landets kommuner.
- Kortlægningen af hjemløshed er gennemført i uge 6 hvert andet år siden 2007 med undtagelse af 2021, hvor kortlægningen blev udsat til 2022 på grund af situationen med covid-19.
- Optællingen af personer i hjemløshed sker ved, at der på en række sociale tilbud (herberger, natvarmestuer og gadeplansteam) og lokale myndigheder (psykiatriske behandlingsenheder, misbrugsbehandlingscentre, socialcentre og jobcentre) i hele landet indsamles oplysninger om hver enkelt borger, som man havde kontakt med eller kendskab til, der befandt sig i en hjemløshedssituation i uge 6.
Kilde: ”Hjemløshed i Danmark 2022”, som kan læses på vive.dk
Lars Benjaminsen er seniorforsker i VIVE
Læs Dansk Socialrådgiverforenings høringssvar til ”Udkast til lovforslag om omlægning af indsatsen mod hjemløshed” på socialraadgiverne.dk/hoeringssvar