DEBAT: Ingen stopknap til hjemløsekarrusellen
af Kamilla Dahl Malmroes, socialrådgiver i Gentofte Kommune. Medlem af bestyrelsen for faggruppen Hjemløse i Dansk Socialrådgiverforening
Nu skete det igen. Dét der skulle have været min friske start, endte som lort… igen”.
Det er heldigvis ikke alle mine møder, der starter sådan, men sådan starter dette møde med denne borger – lad os kalde ham Kevin. Og jeg kan ikke sige ham imod, når han fortvivlet kigger rundt på det herbergsværelse, som han igen er havnet i efter at have sagt farvel til det for seks måneder siden.
Kevin var ellers fuld af håb, da han fik nøglerne til sin nye anviste lejlighed. Men nu er han havnet på herberget igen, og jeg forstår hans frustration. For selv med en toværelses lejlighed, nye møbler og en sød kontaktperson at række ud til, så er Kevin endt i et belastet boligsocialt miljø, som hiver ham direkte tilbage mod afgrunden.
Når antallet af almene boliger i kommunernes pulje til anvisning er faldende, så er kommunernes mulighed for at lave et blandet boligsocialt fællesskab begrænset. Og hvad gør man så, når den eneste mulighed for fællesskab er med nogle mennesker, man ellers forsøger at slippe væk fra? Og hvad skal kommunerne gøre, når det økonomiske og politiske pres gør, at borgerne ikke bliver tilbudt den rigtige løsning, men den hurtigste?
Så er der ingen stopknap til hjemløsekarrusellen, og mulighederne for Kevin er igen begrænsede. En situation, som vores hjemløse borgere ikke burde opleve – og som vi som samfund bestemt ikke kan være tilfredse med.