9 gode råd

Som socialrådgiver kan du støtte barnet og forældrene på flere fronter. Her er ni gode råd fra Mikael Thastum, professor i klinisk børnepsykologi på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

1. I SKAL HANDLE PÅ FRAVÆRET

Få forældrene overbevist om, at de ikke skal affinde sig med fraværet eller med, at deres barn ikke har det godt. For børn har ret til at komme i skole, ret til at have det godt i skolen og ret til at være sammen med jævnaldrende.

2. TAG FAT OM PROBLEMETS ROD

For at fravær kan ændres, skal forældrene have en reel forståelse af, hvad der gør det svært for barnet at komme i skole. Og så handle ud fra den forståelse.

Hvis barnet har angst, så få noget hjælp til at arbejde med angst.

Hvis barnet føler, det bliver mobbet i skolen, så få noget hjælp sammen med skolen til at få gjort noget ved det.

Hvis barnet føler, det ikke kan følge med fagligt, så sørg for i samarbejde med skolen at få noget hjælp til det faglige.

Altså forsøg at tage fat om problemets rod og aktivt gøre noget ved det.

3. SAMARBEJD MED SKOLEN

Hvis et barn er meget fraværende, er det rigtig vigtigt at forsøge at få et samarbejde med skolen omkring, hvordan barnet kan hjælpes tilbage til skolen. Hvor skole og forældre snakker sammen om og får nogle ideer til, hvordan problemet løses.

4. BRUG EVENTUELT EN BISIDDER

Der kan være svære samarbejdsvanskeligheder mellem skole og forældre i sager om skolevægring, så anbefal eventuelt en bisidder til samtalerne mellem skole og familie, så man kan finde nogle fælles løsninger.

5. VÆR VILLIG TIL AT KIGGE INDAD

Skal et barn hjælpes i skole, må såvel forældre som skole være villige til at kigge indad og ikke bare skyde skylden over på den anden. Forældrene skal evne at kigge på, hvad de kan gøre anderledes for at hjælpe barnet i skole, og skolen må være villig til at kigge på, hvad de kan gøre anderledes for at hjælpe barnet.

6. NÆRM JER SKOLEN LIDT EFTER LIDT

Hvis børn ikke har været i skole meget længe, bliver de ude af form til at gå i skole, så de skal lige så stille trænes op til at komme i skole. Her kan forældrene med fordel bruge en trappestige-model med små trinvise mål, hvor børnene gradvist nærmer sig en almindelig skoledag.

Et første trin kan være at gå hen til skolen i weekenden sammen med far og stå uden for skolen og se på den. Næste trin kan være at komme lidt i SFO. Tredje trin kan være at være med i de første 10 minutter af skoledagen, hvor klassen måske har frilæsning. Et fjerde trin at komme i bestemte timer, hvor det er lettere at være.

Det er vigtigt, at barnet ikke overanstrenger sig og dermed får nederlag. De skal genopbygge troen på, at de kan, og langsomt komme i skole.

7. BRUG BELØNNINGER

Opfordr forældrene til at bruge belønninger, når barnet har nået et aftalt mål. Belønninger kan være alt muligt fra klistermærker til en tur i biografen eller lov til at bestemme aftensmaden.

8. TRÆN I AT VÆRE VOKSEN

Hos de børn, hvor fraværet ikke skyldes angst, men måske nogle adfærdsmæssige problemer, kan forældrene ofte have brug for nye opdragelsesteknikker. Faderen, der vanligvis råber til datteren, som ser Youtube: ”Kom nu, kom ind og sæt dig, vi skal spise!”, kan i stedet gå ind, lægge hånden på hendes skulder og sige: ”Det ser spændende ud. Vi spiser om 5 minutter, du skal lige gøre dig klar.”

Lær forældrene simple teknikker i at få børnene i seng, op om morgenen og afsted i skole. Træn forældrene i at sætte grænser og være voksne.

9. EN GOD DØGNRYTME

Hvis et barn skal hjælpes til at komme i skole, skal barnet have en god døgnrytme med tilstrækkelig søvn, faste sengetider, morgenmad mv. Hjælp forældrene med at lave en liste over, hvordan de ønsker dagligdagen skal fungere hos dem. Med punkter som: ”Vi kunne godt tænke os, at vi alle spiste morgenmad sammen kl. 7,” ”vi kunne godt tænke os, at vores søn stoppede med at spille computer kl. 22,” og ”vi kunne godt tænke os, at vi kunne få vores søn ud ad sengen om morgenen uden at skulle sige det 50 gange – og vi ender med at gå i vrede”. Hjælp dem derefter med at få det implementeret i dagligdagen