Penge motiverer de unge, men fællesskabet er vigtigere

”Efter jeg er startet i ’Fællesskabsbudgetter’ er alt blevet lettere, og jeg har fundet viljen til at komme afsted og ud ad døren. Jeg har fået overskud og en ny motivation til at tage aktivt del i livet. Mest af alt har jeg fundet en grund til at stå op om morgenen, da jeg har fået nogle fantastiske venner.”

Sådan lyder det fra en af de 80 deltagere i projekt ’Fællesskabsbudgetter’. Udsagnet understøtter, hvad en intern midtvejsevaluering fra SUS – Socialt Udviklingscenter – peger på: At for de unge ”er penge vigtige, men fællesskab er vigtigere”. For selv om de unge aktivitetsparate i projektet får over 60.000 kroner pr. gruppe med fire unge – eller 15.000 kroner pr. ung, så vægter de unge fællesskabet højest.

– Stort set alle peger på fællesskabet som det vigtigste, men pengene er for mange en motivation til at være med, fortæller Malene Steiniche Kjær, chefkonsulent hos Socialt Udviklingscenter og projektleder for ’Fællesskabsbudgetter’.

De fleste har brugt pengene individuelt, men beslutningerne er taget efter kollektiv sparring og refleksioner.

– Vi havde en hypotese om, hvad det meget bevids­te, faciliterende fællesskab kunne, men vi havde ikke fantasi til at forestille os, at den enkelte unge kunne profitere så meget af de andre unge – ved at de får nogle at spejle sig i, fortæller Malene Steiniche Kjær.

Det har vist sig at have en meget bedre effekt, når for eksempel en af de unge aktivitetsparate i en gruppe fortæller om sin nystartede praktik i en virksomhed, og hvad det gør af godt for vedkommendes søvn, usunde vaner og evne til at klare et hverdagsliv – end når en socialrådgiver forsøger at overbevise en deltager om at begynde i en praktik.

Medarbejdernes vigtigste opgave til de unges gruppemøder er, at de unge kobler sig på hinanden i stedet for på medarbejderne.

– For det viser sig som en langt større forandringskraft, at de unge hjælper, inspirerer og griber hinanden – også på den lange bane, forklarer Malene Steiniche Kjær og fortsætter:

– Rigtig mange indsatser i det kommunale system er korte indsatser, og de unge responderer meget positivt på, at det her varer et helt år. Fordi det giver dem tid til at vokse, tid til at få tillid til både hinanden i grupperne og til medarbejderne på projektet.

Relationel velfærd

I ’Fællesskabsbudgetter’ er netop fællesskabets betydning for de unge en bærende søjle, og projektet henter inspiration fra Hilary Cottams tænkning og arbejde med relationel velfærd. Hun er en af de mest fremtrædende internationale eksperter, når det kommer til erkendelsen af relationer og fællesskabers betydning for, at vi som mennesker blomstrer og har mulighed for at skabe og dyrke det gode liv.

Hele projektet hviler på ideen om, at velfærd og velfærdsindsatser lykkes bedst, når man investerer i og zoomer ind på relationer mellem mennesker.

Men relationer og fællesskaber kommer ikke af sig selv, når man taler om en sårbar målgruppe af unge aktivitetsparate.

– Mange af de unge er udfordret på fællesskaber, mange har været ekskluderet og har meget lidt social læring med i rygsækken. Så fællesskabet skal faciliteres, og helt banalt skal der skabes et rum, hvor fællesskabet mellem de unge kan vokse, og hvor medarbejderne kan gribe den enkelte unge, når fællesskabet udfordrer, forklarer Malene Steiniche Kjær.

Projektet bygger på erfaringer fra Danmark og udlandet. Flere kommuner har kørt projekter med borgerstyrede projekter, blandt andet har SUS tidligere været med til at dokumentere de positive effekter af personlige borgerbudgetter i projekt ’Langtidsledige tager teten’, hvor godt 90 langtidsledige jobparate kontakthjælpsmodtagere i Aarhus Kommune modtog 50.000 kroner til at designe deres egen beskæftigelsesindsats (omtalt i Socialrådgiveren nr. 5/19).

Ifølge SUS viser den seneste effektmåling tre år efter projektets afslutning en vedvarende øget selvforsørgelsesgrad på 14 procent for deltagerne sammenlignet med kontrolgruppen.

Værdien af netværk

Tesen var, at de unge både skulle få indblik i vidt forskellige jobmuligheder og nye relationer. Og at der kunne opstå en relation mellem de unge og personer på virksomheder, hvor unge med interesse for et særligt felt kunne komme tilbage til den samme virksomhed. I praktik, i lønnede timer, til kaffe eller andet for at netværke.

– De unges netværksdannelse er ikke sket i så høj grad, som vi havde forventet. Den her gruppe unge har rigtig svært ved både at tage kontakt, men også at bibeholde kontakt, fordi deres tro på, at de har noget at bidrage med, ikke er ret stor, fortæller Malene Steiniche Kjær.

Hun mener dog stadig, at der er potentiale i at give de unge indblik i en masse forskellige typer af arbejdsliv og lære dem at kontake virksomhedsledere eller andre.
– Det med at netværke med andre har været svært. Vi har også forsøgt at sætte de unges eget netværk i spil. Når en af deltagerne har haft ønske om at lære noget mere om for eksempel at være flymekaniker, har vi spurgt, om nogen kendte en flymekaniker, så de får øje på det netværk, de har, og ser værdien i det, forklarer hun.

Sociale øvebaner

Med de foreløbige resultater håber SUS, at projektet kan inspirere til mere fællesskabsorienterede og ungestyrede beskæftigelsesindsatser. De fleste af deltagerne er stadig i systemet. Men de har alle taget nogle skridt tættere på job eller uddannelse med øget livsmestring, udvikling af sociale kompetencer, afprøvning af forskellige jobs i praktikker og alt det med at kunne sætte ord på deres egne ønsker og drømme for fremtiden.

– I vores system tager vi ofte ned af hylderne i stedet for at lade de unge være med til at vise vejen. Her har vi haft tid og mulighed for at lukke op for de unges drømme og ønsker, og det håber vi kan inspirere andre, pointerer Malene Steiniche Kjær.

Samtidig mener hun, at både den kommende beskæftigelsesreform og det nyligt offentliggjorte ’Ungeløftet’ med fordel kan bruge erfaringerne fra ’Fællesskabsbudgetter’.

– Vi skylder de unge at skabe sociale konstellationer, de kan være i. Der er brug for sociale øvebaner, og derfor er det meningsfuldt at fokusere på fællesskabsbaserede beskæftigelsesindsatser frem for den mere individorienterede, hvor en ung mødes sporadisk med en rådgiver om en individuel handleplan, siger hun.

Er man en ung, der synes, at det er svært, føler sig alene, når de gamle klassekammerater er videre på ungdomsuddannelser eller i lære eller job, kan det være umådeligt svært at finde sin egen vej – alene med sin sagsbehandler. Her kan man skele til erfaringerne fra ’Fællesskabsbudgetter’.

– Forløbet mellem unge har den vildeste virkning. Det er det, der giver styrke, tro og gnist, og det kan kommunerne lade sig inspirere af. Beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate kan med fordel have fællesskaber og sociale kompetencer for øje, som både kan styrke unges oplevelse af at være inkluderet og som løftestang til at komme tættere på job eller uddannelse, siger Malene Steiniche Kjær.

---

Fakta om projektet

Det tre-årige projekt ‘Fællesskabsbudgetter’ er et samarbejde mellem SUS – Socialt Udviklingscenter, Herning Kommune, Randers Kommune og Aarhus Universitet.

Projektet løber fra den 1. juni 2022 til den 1. juni 2025 og er finansieret af Poul Due Jensens Fond med medfinansiering fra begge kommuner.

Lars Skipper, lektor i økonomi ved Aarhus Universitet, er ansvarlig for den kvantitative evaluering af projektet.

Indsatsen er designet ud fra tre centrale hypoteser om forandring:

• Kollektivt borgerstyrede budgetter giver udsatte unge selvtillid, handlekraft og en oplevelse af muligheder.
• Nye oplevelser og relationer skaber afklaring og konkrete jobmuligheder for udsatte unge.
• Inkluderende fællesskaber er en katalysator for motivation og forandring hos udsatte unge

Kilde: Socialt Udviklingscenter, SUS

---

Udfordringer blandt unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Der er hvert år en stor gruppe sårbare og udsatte unge i Danmark, der står uden uddannelse eller job. Et bredt flertal i Folketinget har netop aftalt et ’Ungeløfte’, der skal hjælpe de cirka 43.000 unge i alderen 15-24 år tættere på uddannelse eller job.

En kortlægning, som blev offentliggjort sammen med ’Ungeløftet’ viser, at denne gruppe unge har en række udfordringer i forhold til andre unge.

Socialt

• Har oftere været anbragt uden for hjemmet (15 pct.) end øvrige unge (2 pct.).
• Har oftere haft en mor på offentlig forsørgelse som 13-årig (41 pct.) end øvrige unge (21 pct.).
• Er oftere blevet sigtet/dømt for en straffelovsovertrædelse (20 pct.) end øvrige unge (4 pct.).

Tilknytning til uddannelse og arbejde

• Har oftere gået i specialtilbud i 9. klasse (29 pct.) end øvrige unge (6 pct.).
• Har oftere ikke aflagt afgangsprøver i dansk eller matematik (35 pct.) end øvrige unge (7 pct.).
• Er for manges vedkommende (48 pct.) faldet fra en gymnasial- eller erhvervsuddannelse.
• Har lidt sjældnere gennemført efterskole (23 pct.) end øvrige unge (29 pct.).
• Har i gennmesnit arbejdet færre måneder de seneste 12 måneder (3,7 mdr.) end jævnaldrende (7,5 mdr.)

Helbred

• Har oftere en eller flere psykiatriske diagnoser (43 pct.) end øvrige unge (15 pct.).
• Har lidt oftere en funktionsnedsættelse knyttet til bevægelsesapparatet (8 pct.) end øvrige unge (5 pct.).
• Har oftere fået tilbudt stofmisbrugsbehandling (6 pct.) end øvrige unge (0,6 pct.).

Kilde: Beskæftigelsesministeriet på baggrund af ’ Status på arbejdsmarkedet, februar 2024’, udarbejdet på baggrund af 2022-populationen.

» Læs også nyheden her i bladet side 4 NYT fra DS og læs mere om ’Ungeløftet’ på bm.dk

---

I forbindelse med den kommende beskæftigelsesreform advarer Dansk Socialrådgiverforening imod, at regeringen som et led i frisættelsen af kommunernes beskæftigelsesindsats fjerner unges ret til indsatser – med risiko for, at de unge bliver overladt til sig selv.

---