Nu stiger lønnen igen
1. oktober er din løn steget, hvis du arbejder i en kommune eller region. Denne lønstigning er et resultat af forhandlingerne ved OK24. Du vil kunne se lønstigningen på din lønseddel for oktober måned.
Hvis du arbejder i en kommune, er din løn steget med 1,3 procent.
Hvis du arbejder i en region, er din løn steget med 1,39 procent.
For statsansatte er der ikke en regulering 1. oktober, da hele stigningen i 2024 blev udmøntet 1. april.
Samlet set har lønstigningerne på de tre områder indtil nu været:
• Staten: 5,89 % pr. 1. april
• Kommuner: 4 % pr. 1. april og 1,3 % pr. 1. oktober = 5,3 %
• Regioner: 4 % pr. 1. april og 1,39 % pr. 1. oktober = 5,39 %
Du vil kunne se lønstigningen på din lønseddel for oktober måned. Her er lidt hjælp til, hvad du skal holde øje med, når du tjekker din lønseddel. Og her kan du se de aktuelle lønsatser på de forskellige områder.