Lønforhøjelserne er på vej
Med OK24 får alle offentligt ansatte socialrådgivere lønforhøjelser per 1. april 2024. Men det er de færreste socialrådgivere, er har fået pengene ind på kontoen endnu, fordi lønforhøjelserne ikke er nået at blive implementeret i lønsystemerne. Så snart de er det, bliver lønforhøjelserne udbetalt med tilbagevirkende kraft.
Dansk Socialrådgiverforening har flere gange rykket for, at de lønforhøjelser, som alle offentligt ansatte socialrådgivere får som resultat af OK24, skal blive implementeret i lønsystemerne, så de kan blive udbetalt. Det er ikke sket endnu, og derfor fremgår lønforhøjelserne til de fleste socialrådgivere ikke af lønsedlen for april.
Det er Dansk Socialrådgiverforenings klare forventning, at lønforhøjelserne når at blive implementeret i lønsystemerne i løbet af maj, så lønforhøjelsen for både april og maj kan blive udbetalt med maj-lønnen.