Ytringsfrihed: Har du ytret dig om på din arbejdsplads?
Har du ytret dig om kritisable forhold på din arbejdsplads? Hvad kom der ud af det, fik det konsekvenser for dig og ville du hellere have brugt en whistleblowerordning? Det har vi spurgt seks socialrådgivere om.
Man har et ansvar for at sige fra
– Jeg synes, man har en forpligtelse til ikke bare at være faglig socialrådgiver, men også moralsk socialrådgiver, og i min optik har man et ansvar for at sige det, når noget ikke er OK, er uetisk eller ulovligt. Så jeg har ytret mig mange gange over for min nærmeste ledelse – også før jeg blev tillidsrepræsentant.
– Om manglende ressourcer, arbejdspres og blandt andet da kommunens politikere vedtog at skære ned i serviceniveauet over for vores handicappede borgere – også bagudrettet. Der sagde jeg fra og pegede på Ankestyrelsens principafgørelse, der siger, at man ikke bare må ændre i allerede bevilgede sager med argument om ændring i kvalitetsstandarder.
– Det ændrede ikke ved beslutningen, og jeg havde ikke mod på at gå videre med sagen. Havde der været en whistleblowerordning, havde
jeg brugt den – som ekstra pression overfor politikerne.
– Generelt synes jeg, at der er rum til at ytre sig på min arbejdsplads, og selvom jeg har overvejet, hvilke konsekvenser mine ytringer kunne få, har jeg aldrig oplevet direkte negative konsekvenser.
Monika Elmborg, tillidsrepræsentant og socialrådgiver på det specialiserede voksenhandicapområde, Skanderborg Kommune.
Vi bliver takket for ytringer
– Jeg har ytret mig om mange forskellige ting; ressourcer, inddragelse af borgere, organisatoriske ændringer, forvaltning af lovgivning med videre, og oftest har jeg oplevet, at de kritisable forhold bliver stoppet. Ikke altid, men grundlæggende oplever jeg, at vi bliver lyttet til og takket, når vi ytrer os kritisk.
– Det betyder ikke, at alt er lyserødt her hos os, men vi prøver at være tro mod os selv og vores faglighed, og ledelsen giver plads til kritiske ytringer.
– Et eksempel er vores modtagelse, der ikke har fungeret i nogle år til stor frustration og med afsmittende virkning på hele afdelingen. Lige før sommerferien tog vi problemet op, som altid først på et personalemøde og derefter satte vi det på dagsordenen i MED-systemet og på TRIO, hvor jeg som TR, vores AMiR og vores leder mødes.
– Vores leder gav os ret, men erkendte også, at hun ikke havde løsningen på problemet. Så hun gik i tænkeboks, og derefter blev der nedsat en arbejdsgruppe, der indsamlede ideer til struktur og opgavefordeling til gavn for os alle, og nu er vi i gang med at prøve ændringer af.
Kenneth Bjerre, fællestillidsrepræsentant og socialrådgiver i Familierådgivningen, Mariagerfjord Kommune.
Vi har pligt til at ytre os
– Jeg har flere dårlige oplevelser fra tidligere kommunale ansættelser, hvor jeg som konsekvens af min åbenmundethed har været upopulær hos ledere i andre afdelinger og indimellem i egen afdeling – dog har jeg oftest haft opbakning fra egen ledelse. På min nuværende arbejdsplads har vi en leder, der arbejder hårdt og målrettet med transparens, så vi medarbejdere kan forstå beslutninger, og han har ingen problemer med kritiske ytringer.
– For mig hænger ytringspligt sammen med fagligt ansvar over for de kunder, vi er sat i verden for at tjene, og jeg ville ønske, at flere turde stå frem, når hele afdelinger for eksempel afskaffer lovparagraffer af sparehensyn.
– Jeg har ytret mig om både manglende afgørelser, mangel på formalia, manglende journalføring, brud på lovgivning med videre, og jeg har aldrig været bange for negative konsekvenser for mig selv.
– For mig er det et spørgsmål om, at jeg vil slet ikke arbejde et sted, hvor jeg ikke kan leve op til min faglige og personlige integritet. Derfor har jeg også sagt op flere steder med begrundede opsigelser. Jeg har en gang været tæt på at betjene mig af en whistleblowerordning, men jeg foretrækker at tage en åben dialog.
Trine Ernø, socialrådgiver og behandler, Rusmiddelteamet på det sociale voksenområde, Kalundborg Kommune.
Man føler sig devalueret
– Gennem en lang årrække ytrede jeg mig om både arbejdsvilkår, for mange sager, hvor vi ikke overholdt lovpligtige frister, om lange ventelister, at vi ikke måtte indstille til eksterne tilbud og om formuleringer om, at vi skulle lave light §50-undersøgelser.
– Jeg henvendte mig til afdelingsledere, tillidsrepræsentanter og kommunens jurister, og fik her bekræftet, at det er ulovligt at lave journalnotater om, at ventelister er et vilkår. Jeg fik hver gang at vide, at ledelsen så med alvor på situationen, og at de var i gang med tiltag for at ændre på det, men der skete ikke noget.
– Det bliver lidt politikersvar, og til sidst mister man modet, bliver magtesløs, føler sig devalueret og stopper med at italesætte kritisable forhold, og til sidst valgte jeg at skifte job.
– Jeg vil helst tage dialogen, men min oplevelse er, at kritik stort set altid bliver lagt over på den enkelte rådgiver: Du har for højt serviceniveau, du er lige blevet skilt med videre, så måske en whistleblowerordning er bedre, så behøver man heller ikke frygte for konsekvenser i forhold til ens fremtidige arbejdsliv.
Anonym, tidligere familierådgiver i Børn- og Ungeafdelingen i en jysk kommune. Har siden ytringer om kritisable forhold skiftet til andet job.
Jeg blev fravalgt til et job
– Jeg har gjort opmærksom på ulovlig sagspraksis ad flere omgange; om en kollegas alkoholmisbrug og deraf anbringelser på forkert juridisk grundlag og om kommunens praksis omkring efterskoleansøgninger, der gik imod en principafgørelse fra Ankestyrelsen.
– I en sag om indberetning om vold i hjemmet mod en lille pige prioritererede min leder at gå imod lovgivningens krav om 24-timersreglen. Her tog jeg fat i både Dansk Socialrådgiverforening og Ankestyrelsen og endte med at skrive i journalen, at vi ikke fulgte lovgivningen via en bevidst prioritering fra ledelsen. Ved de andre sager har jeg haft fat i ledelsen på alle niveauer.
– Jeg er blevet kaldt til flere samtaler med tidligere ledere, hvor de sagde, at jeg opførte mig illoyalt, at nu ville de ikke høre mere om sagerne, og jeg skulle rette ind. Jeg føler mig overbevidst om, at jeg blev fravalgt til et job på grund af mine kritiske ytringer.
– Derfor ville jeg så absolut også hellere have brugt en whistleblowerordning, fordi man kan have fokus på problemet – ikke personen. Det er rigtig svært at sige de her ting om mennesker, du har en relation til, og vi har behov for nytænkning i forhold til, hvordan vi får gjort noget ved de fejl, der foregår.
Anonym, skolesocialrådgiver i sjællandsk kommune.
Ytringer endte med fratrædelsesaftale
– For mig havde det store konsekvenser at ytre mig kritisk på min tidligere arbejdsplads. Min ledelse lukkede mig ude, forsøgte at undergrave min faglighed og stoppede med at samarbejde med mig. Til sidst endte det med en stresssygemelding og en fratrædelsesaftale lavet i samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening.
– Jeg ytrede mig om stort arbejdspres, for mange sager, dårlig normering, inkompetent ledelse samt om nepotisme og habilitetsproblemer i forbindelse med en privat leverandør, hvor en tidligere chef fra kommunen fik arbejde, og folk var i alt for tæt relation på kryds og tværs af kommunen og den private aktør.
– Jeg fik ad flere omgange mundkurv på af min ledelse, og endte – lige før min stresssygemelding – med at indsende sagen om det private tilbud til kommunens whistleblowerordning. Indberetningen blev negligeret, og der blev på ingen måde udvist interesse for medarbejdernes holdninger.
– Jeg ville bruge en whistleblowerordning igen, men aldrig som første mulighed. Jeg vil til enhver tid starte med at bruge de veje, der er; AMiR, TR, nærmeste ledelse med videre.
Anonym, tidligere socialrådgiver og tillidsrepræsentant i Børne- og Familieafdelingen i sjællandsk kommune. Har siden ytringer om kritisable forhold skiftet
til andet job.
Socialrådgiveren kender identiteten på de tre nedenstående anonyme socialrådgivere. Af frygt for negative konsekvenser for dem og deres arbejde har de ønsket at fremstå anonymt, og det har vi i dette særlige tilfælde sagt ja til.