Ytringsfrihed: En whistleblowerordning kan løse problemerne – men vender ikke nødvendigvis hver en sten

– Når det den 17. december bliver lovpligtigt for alle kommuner med mere end 249 ansatte at oprette en whistleblowerordning, vil det være nyt for de fleste. Men ikke i Frederiksberg Kommune. Her er det ti år siden, at de lokale politikere tog initiativ til at oprette en whistleblowerordning.

Siden februar 2020 har socialrådgiver Maja Ekberg-Hansen stået for kommunens ordning i sin egenskab af borgerrådgiver.

– Det giver rigtig god mening, at whistleblowerordningen ligger hos mig som borgerrådgiver, fordi jeg kan kigge uvildigt og objektivt på sagerne, og jeg kan uden problemer arbejde med sager med særlig tavshedspligt. Samtidig må jeg gerne udtale mig kritisk og nyder en særlig beskyttelse, da jeg er ansat direkte af kommunalbestyrelsen, fortæller Maja Ekberg-Hansen.

Hun administrer kommunens whistleblowerordning – tager imod alle henvendelser – primært via den digitale selvbetjening på kommunens hjemmeside eller via telefonen.

Derefter screener hun alle henvendelser for at se, om sagen overhovedet falder ind under whistleblowerordningen.

– Noget falder slet ikke ind under ordningen – for eksempel sager om sort arbejde hos private firmaer, og så er der en bagatelgrænse. Jeg vil aldrig tage en sag op om en medarbejder, der har stjålet en æske kuglepenne, men hvis en medarbejder gentagne gange har taget imod gaver, vil jeg kigge på det, forklarer hun.

På samme måde, hvis en henvendelse alene handler om arbejdsmiljø, så hører den ikke under whistleblowerordningen, men hvis arbejdsmiljøet fører til manglende overholdelse af regler om patientsikkerhed eller anden lovgivning, vil hun tage den ind.

Dialog med direktion

Skal en sag undersøges nærmere, er det også Maja Ekberg-Hansens ansvar, og ud fra undersøgelsen laver hun en vurdering i forhold til, om der er sket noget kritisk. Derefter går hun i dialog med direktionen om det videre forløb.

– Det er ikke mig alene, der konkluderer på konsekvenser eller eventuelle tiltag – det gør jeg sammen med kommunens direktion, fortæller hun.

I Frederiksberg Kommune må både borgere, ansatte og leverandører melde ind til whistleblowerordningen – om strafbare forhold, overtrædelser af lovgivning og interne retningslinjer.

– Sidste år fik vi 15 henvendelser via whistleblowerordningen, og de fleste gik på kritik af manglende overholdelse af interne retningslinjer eller kritik af ledelse. Ni af dem faldt ind under ordningen, forklarer Maja Ekberg-Hansen.

I alles interesse

Set fra hendes stol er det en god ide, at alle kommuner nu skal oprette whistleblowerordninger, fordi de giver bedre mulighed for at få stoppet ulovligheder eller andre kritisable forhold.

– Man er mere sikker på at få problemer frem i lyset, når man har en whistleblowerordning, for her kan folk, der er bange for at stå frem med kritiske forhold, også fortælle, hvad de oplever, pointerer hun.

Ifølge Maja Ekberg-Hansen er der også et læringsperspektiv i en whistleblowerordning. For når nogle fortæller om procedurer eller lovgivning, der ikke bliver overholdt, har man som kommune mulighed for at gøre det bedre, at lære af det.

Hun mener derfor, at en whistleblowerordning giver øget mulighed for, at kommunen kan udvise rettidig omhu:

– Og det er i alles interesse – også kommunens – at få stoppet ulovligheder eller andre kritisable forhold, mener hun.

Alle sager kommer dog ikke nødvendigvis frem. For eksempel havde Frederiksberg Kommune i 2019 en sag om dokumentationssvigt og sagsbehandlingsfejl i familieafdelingen, der endte med afskedigelse af den ansvarlige direktør.

– I den sag kunne man godt have brugt whistleblowerordningen for at gøre opmærksom på procedurefejl, manglende fokus på journalpligt mv., men det skete ikke, og jeg ved ikke hvorfor, siger Maja Ekberg-Hansen.

Succes uden straf

For snart mange år siden, som nyansat socialrådgiver i en kommune, lavede Maja Ekberg-Hansen selv en anonym indberetning til en whistleblowerordning.

– Vi sad til et personalemøde og fik en instruks af vores chef, som i min optik var ulovlig. Hvor han sagde, at den bevilling, borgerne havde fået, ikke nødvendigvis skulle efterleves 100 procent. Det blev jeg ret indigneret over, men jeg vidste også, at chefen havde ry for at gå personligt efter folk, derfor lavede jeg en anonym anmeldelse, fortæller Maja Ekberg-Hansen.

Hendes anmeldelse blev undersøgt, men endte med, at der ikke kunne påvises, at der var sket noget forkert. En udmelding hun i første omgang blev ret skuffet over, for der var omkring 25 vidner til mødet.

– Efterfølgende oplevede jeg så, at den selvsamme chef gav den præcis modsatte instruks. Så det kan godt være, at han ikke blev stillet til ansvar, men den ulovlige ordre blev annulleret, borgerne fik den hjælp, de skulle have – altså havde min henvendelse til whistleblowerordningen effekt, fortæller Maja Ekberg-Hansen.

Dén oplevelse lærte hende, at selvom man ikke nødvendigvis får vendt hver en sten eller placereret et ansvar, kan en whistleblowerordning sagtens være en succes alligevel.

– Hvis vi via en whistleblowerordning får problemerne frem i lyset, og problemet bliver løst, er opgaven løst – også selvom ingen bliver fyret eller straffet. Samtidig skal man være bevidst om, at en whistleblowerundersøgelse er ikke en kommissionsundersøgelse – for eksempel er det frivilligt at deltage i en undersøgelse. Så selvom jeg er garant for at undersøge henvendelser til bunds, er det ikke altid sikkert, jeg kan få alle oplysninger frem.

---

Hør podcast om whistleblowerordninger på alumne.kp.dk