”Vi skal bedømmes på vores faglighed, ikke på vores navn”

Det er ikke selve kontrollen, han stejler over. Men for socialrådgiver Cømert Sonsuz var det chokerende at følge debatten, der opstod i forbindelse med forslaget om revurdering af 5.000 førtidspensionssager. Og det fik ham til at stå offentligt frem og sige fra.

– Jeg reagerer, når faglighed kobles til identitet i stedet for saglige kriterier, fortæller den 46-årige socialrådgiver, der udover at arbejde i Brøndby Kommunes jobcenter også sidder i byrådet i Fredensborg kommune for Socialdemokratiet.

Han kender derfor politik indefra og er vant til, at socialpolitik gennem årene er blevet en del af en større politisk diskussion, hvor førtidspension, ydelser og integration kobles sammen. Og hvor socialpolitikken i stigende grad bliver brugt som et redskab til at påvirke og forme adfærden blandt danske borgere med anden etnisk baggrund. Også anført af hans eget parti.

Men den kollektive mistænkeliggørelse, som forslaget affødte, samt koblingen mellem socialrådgivernes faglighed og etnisk baggrund, går skridtet videre, mener Cømert Sonsuz.

– Jeg er vant til, at systemet bliver diskuteret, men det chokerede mig, at medarbejdernes baggrund blev gjort til en faktor i sig selv. Det var den del, der gjorde indtryk på mig.

Direkte anklage

Ifølge Dansk Folkepartis (DF) beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann var mistanken til socialrådgivernes motiver en hovedårsag til, at DF pressede på for at få genvurderet de 5.000 sager om førtidspension.

– Jeg vil have undersøgt socialrådgiverne til bunds. Kan der være en social, religiøs, kulturel eller faglig baggrund, der spiller ind i afgørelserne. Eksempelvis hvis en socialrådgiver med somalisk eller irakisk baggrund sidder med en borger fra samme miljø. De kan kende hinanden fra lokalmiljøet, og der kan være et pres i den situation,” udtalte beskæftigelsesordføreren til fagbladet NB-beskæftigelse i december 2025.

Mistænkeliggørelsen fik Cømert Sonsuz til tasterne på de sociale medier. Han følte, at hans faglighed blev underkendt – udelukkende på grund af hans baggrund. På Facebook skrev han blandt andet:

”Hvor er vi henne, hvis vi stiltiende accepterer, at faglighed gøres afhængig af etnicitet? Er det virkelig den vej, vi vil gå? Og lad os være helt klare: Hvis der er fejl i systemet, skal de findes. Hvis der er sager, der skal genåbnes, skal de behandles korrekt. Men i Danmark undersøger vi handlinger – ikke menneskers ophav. Det her rammer mig personligt. Men det rammer også tusindvis af kolleger, der hver dag udfører et krævende og samfundsbærende arbejde med alvor, faglighed og samvittighed.”

– Som socialrådgiver sidder jeg hver eneste dag med borgere, der er alvorligt syge, nedslidte eller ude af stand til at arbejde. Når jeg behandler en sag om førtidspension eller jobafklaring eller sygedagpenge, så arbejder jeg med lægelige oplysninger,

funktionsevnevurderinger, tidlige indsatser, arbejdsprøvninger og den gældende praksis fra Ankestyrelsen. Det er altså tunge sager, det er ikke noget, man bare afgør ud fra mavefornemmelser, siger han.

I kølvandet på debatten indsamlede Dansk Socialrådgiverforening på få dage 1.200 underskrifter på det åbne brev ”Socialrådgivere siger fra over for mistillid og uvidenhed” i protest mod mistænkeliggørelsen af socialrådgivere med anden etnisk baggrund – og Cømert Sonsuz valgte også at skrive under.

Borgerens tillid under pres

Cømert Sonsuz understreger, at han ikke har noget imod kontrol i sig selv, men at den skal foregå ud fra saglige kriterier:

– Vi skal kunne dokumentere vores arbejde men kontrollen skal foregå på saglige kriterier: Indikatorer, fejlprocenter eller praksisafvigelser. Hvis kriteriet bliver etnicitet, frem for fejlprocenter eller praksisafvigelser, så risikerer man at gøre det til noget helt andet end kvalitetssikring. Den skelnen er vigtig, siger han.

Og han kan godt frygte, at debatten gør skade på relationen mellem socialrådgiver og borger. For tilliden er her helt afgørende, fortæller han:

– Når jeg sidder over for en borger, der måske har været igennem flere års sygdom, afklaringsforløb og usikkerhed, så er det relationen, der er helt central. Borgeren skal jo kunne have tillid til, at sagen bliver vurderet objektivt, uanset hvilken baggrund jeg har. Og når der i den offentlige debat opstår en fortælling om, at socialrådgiverens baggrund kan påvirke afgørelser, kan det skabe tvivl i rummet.

Konsekvensen bliver, frygter han, at man skal bruge ekstra energi på at genopbygge tillid fremfor at fokusere på selve sagen. Og så peger han også på, at tilliden mellem kolleger kan blive udfordret:

– Internt på arbejdspladsen kan der komme en følelse af at blive målt på andet end sin faglighed. At ens faglighed ikke står alene. Det sender et signal om, at socialrådgivere med anden etnisk baggrund skal bevise deres faglighed en ekstra gang.

Forsker: Diskrimination rammer selvværd

Den bekymring bakkes op af Mira C. Skadegård, som er lektor ved Aalborg Universitet i København og ph.d. med speciale i strukturel diskrimination. Hun genkender debatten om mistænkeliggørelsen af socialrådgivere som eksempel på en tendens, der er blevet mere og mere udtalt i særligt de seneste 15-20 års politiske klima. Som en gradvis normalisering af et sprogbrug, der fremstiller etniske minoriteter som et problem eller en trussel.

– Den politiske retorik er blevet mere og mere skrap, og det samme er lovgivningen knyttet til det her område. Man udpeger og udskammer en bestemt faggruppe på basis af deres etnicitet eller oprindelse, og den diskrimination har alvorlige konsekvenser for de her mennesker, både på det følelsesmæssige og faglige plan.

Hun understreger, at det er meget forskelligt, hvordan mennesker reagerer på at blive udsat for diskrimination, men forskningen peger på nogle klare tendenser:

– Diskrimination rammer menneskers selvværd, deres følelse af at høre til og deres mulighed for at præstere. De skal hele tiden kvalificere eller bevise deres danskhed. Og det her er jo så rettet mod en gruppe mennesker, som udfører et omsorgsarbejde, og som i forvejen tilhører en gruppe, som bliver set på som ”de andre” i det danske samfund og har gjort det, siden de var helt små”.

Udover at diskrimination forhindrer mennesker i at opleve, at de er en del af deres land og fællesskab, advarer Skadegård om, at diskriminationen risikerer at blive indoptaget af dem, der udsættes for den:

– Når mennesker hører de her narrativer fra de er to-tre år gamle, begynder de at internaliserer dem. Vi ved fra forskningen, at diskrimination bliver integreret i kroppen, i selvforståelsen, i selvværdet allerede fra vi er små børn.

Fra gulerod til modløshed

Mira C. Skadegård fortæller, at hun de seneste 20 år har foretaget interviews med minoritetsetniske unge. Og hvor hun tidligere oplevede, at de unge havde en stærk tro på ”integrationsdrømmen”, ser hun, at denne drøm for mange i dag er erstattet af modløshed.

– Mange sagde: ’Hvis jeg uddanner mig, lærer sproget og gør en indsats, så bliver jeg en del af samfundet.’ Det var en slags gulerod – et løfte om at kunne høre til. Desværre er den gulerod forsvundet for mange unge i dag. I stedet møder de en voksende modløshed, fordi de føler, at uanset hvor meget de gør sig umage, bliver de stadig mødt som nogle, der står udenfor. Kan man overhovedet blive accepteret, spørger de sig selv?”

Håber på fagligt funderet debat

Det er Cømert Sonsuz’ eget parti, Socialdemokratiet, der står bag aftalen, og han tøver lidt, da han bliver spurgt om, hvad han tænker om, at førtidspensionssager nu er i gang med at blive gennemgået og måske skal omgøres.

– Kontrol i sig selv er legitim og offentlige forvaltning skal kunne tåle gennemgang. Men for mig er det afgørende, hvordan man afgrænser den kontrol. Hvis formålet er at sikre kvalitet og korrekt forvaltning, så bør kriterierne være objektive. Hvis kriterierne derimod kobles til geografi som indirekte markør for etnicitet, så risikerer man at flytte fokus fra den konkrete sag til en bredere mistillidsfortælling, og dén er jeg kritisk over for.

Han har intet problem med, at hans egen arbejdsplads-kommune, Brøndby, sandsynligvis er en af de kommuner, hvor sager vil blive gennemgået på ny.

– Vi fortsætter, som vi altid har gjort, og en gennemgang ændrer ikke vores metode, den synliggør den bare. Det har hverken jeg eller mine kolleger noget problem med, for vi ved, at vi har gjort en masse forarbejde. At vi har gjort os umage inden for lovgivningens rammer.

Han håber dog, at den politiske debat om førtidspension fremover kan bevæge sig en ny retning:

– Jeg håber virkelig på en fagligt funderet diskussion, hvor socialrådgivere vurderes på baggrund af deres arbejde, ikke deres baggrund. Det handler i bund og grund om borgernes retssikkerhed, og den er vi alle forpligtet til at beskytte. Så jeg håber, at debatten bevæger sig fra identitet til dokumentation, og at vi kan sikre retssikkerheden uden at svække tilliden.

---

FAKTA: Genåbning af førtidspensionssager

• Aftalen, som blev fremlagt i Folketinget i december 2025 og vedtaget i januar 2026, handler kort fortalt om at gennemgå 5.000 førtidspensionssager for at se, om pensionsgrundlaget stadig holder – eller om nogle af sagerne skal genvurderes.
• De sager, der bliver set på, tilhører personer, der er født uden for Danmark og bor i større almene boligområder, hvor mange står uden job eller uddannelse, har lav indkomst eller oftere er dømt for kriminalitet. Det drejer sig om førtidspensionister under 60 år på ny førtidspensionsordning (tilkendt efter 2003).
• Først skal kommunerne lave en indledende gennemgang, og derefter skal sagerne sendes videre til en anden kommune for den endelige vurdering. Gennemgang af sagerne skal være afsluttet inden udgangen af 2026.
• Ifølge aftalepartierne skal det sikre, at sagsbehandlerne i borgers egen kommune ikke føler sig presset til at undlade at genåbne en sag eller træffe en upopulær afgørelse – og samtidig skabe mere ensartede vurderinger på tværs af landet.
• Aftalen skal sikre tillid til førtidspensionssystemet, lyder det fra aftalepartierne, som omfatter regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

---

Dansk Socialrådgiverforening:
Faglighed har ikke etnicitetDansk Socialrådgiverforenings forkvinde, Signe Færch tager skarpt afstand fra mistænkeliggørelse af en hel faggruppe.

– Jeg bliver oprigtigt berørt, når socialrådgivere med anden etnisk baggrund bliver mødt med mistænkeliggørelse. Det er dybt urimeligt. Vores kolleger lægger både hjerte og faglighed i deres arbejde, og de fortjener respekt – ikke at få deres motiver trukket i tvivl på grund af deres navn eller baggrund.

Signe Færchs udtalelse kommer som svar på kommentarer fra Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Nick Zimmermann, i forbindelse med den politiske aftale om at genåbne 5.000 førtidspensionssager.

– Når en folkevalgt politiker offentligt antyder, at socialrådgivere med ikke-vestlig baggrund hjælper ”deres egne” med at snyde sig til førtidspension, er det ikke bare grov retorik. Det er en direkte mistænkeliggørelse af en hel faggruppe – og af mine fagfæller, som hver dag behandler sager om førtidspension med høj faglighed og stor ansvarsfølelse, siger Signe Færch.

Tillid til faglighed

I et høringssvar kalder Dansk Socialrådgiverforening det for en forkert brug af kommunernes ressourcer at gennemgå og vurdere sager, hvor der allerede er truffet afgørelse. I stedet for at genvurdere sager, bør ressourcerne bruges på forebyggende indsatser som for eksempel IPS-indsatser (Individuelt Planlagt job med Støtte), påpeger Signe Færch.

– Lovforslaget detailstyrer, hvilke borgere socialrådgiverne skal bruge ressourcer på, i stedet for at give socialrådgiverne mulighed for at bruge deres faglighed til at vurdere, hvordan de bedst muligt hjælper borgerne. Det er stik imod intentionen i beskæftigelsesreformen, der netop skulle betyde et opgør med detailstyring og underkendelse af den faglige vurdering.

Hun glæder sig dog over, at beskæftigelsesministeren og flere partier har afvist, at socialrådgivere med ikke-vestlig baggrund skulle være genstand for særlig mistanke, og samtidig understreger tilliden til fagligheden i systemet.

» Læs hele høringssvaret til ’Lov om ændring af lov om social pension og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område’ på socialraadgiverne.dk/hoeringssvar