“Vi skal alle være stolte socialrådgivere”

De seneste måneder har Signe Færch, nyvalgt forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, været til lyttemøder på omkring 30 socialrådgiverarbejdspladser. Hun er imponeret over, hvor mange forskellige steder i samfundet socialrådgivere løfter vigtige opgaver som at rådgive borgerne om deres rettigheder, sagsbehandle, råbe op i systemet, koordinere komplicerede indsatser, lave opsøgende arbejde på gaden, tage på hjemmebesøg, træffe svære afgørelser, deltage i afhøringer af unge, lytte til børn, holde i hånden og meget, meget andet.

– Socialrådgiverfaget er fantastisk, og jeg anbefaler det til alle, jeg kommer i nærheden af. Også mine børn, men de er desværre mere optagede af gamle dage, fordi min kæreste er historiker. Så de drømmer om at komme til at arbejde på et museum. Der har jeg fejlet rimelig stort, griner Signe Færch.

Til gengæld har hun sat sig for at overbevise resten af verden om, hvor vigtigt socialrådgivernes arbejde er.

– Jeg gik til valg på, at jeg vil gøre os socialrådgivere mere synlige i den offentlige debat. Så mit mål er at få sat socialrådgivernes interesser på dagsordenen. Socialrådgivere skal være en faggruppe, der bliver husket, når der bliver snakket om løn, arbejdsvilkår og hvordan, vi bedst løser sociale problemer, siger hun.

Fagbladet Socialrådgiveren møder hende i Brønshøj i udkanten af København, hvor hun og familien bor på førstesalen i en gammel murmestervilla med drivhus og trampolin i den have, som de deler med familien i stueetagen. Over en kop kaffe ved køkkenbordet forklarer Signe Færch, hvad det egentlig er, hun vil bruge al den synlighed til.

– Når politikerne står i kø for at lukke jobcentrene og spare milliarder på beskæftigelsesindsatsen, så er det et tydeligt eksempel på, at de ikke ved nok om, hvad det egentlig er, socialrådgiverne laver. Det ville være katastrofalt, hvis politikerne bare laver en hovedløs nedskæring, siger hun og fortsætter:

– Så vi har en kæmpe opgave med at forklare, hvad det er, der foregår i beskæftigelsessystemet, og at det kræver dygtige socialrådgivere og plads til deres faglighed, siger Signe Færch.

Hun er meget optaget af at få vendt det store politiske fokus på beskæftigelsesområdet til en mulighed for at lave et system, der giver bedre plads til socialfagligheden, og hvor socialrådgiverne får en afgørende rolle.

– Det arbejder alle i Dansk Socialrådgiverforening benhårdt på. Det må være vanvittigt svært at være socialrådgiver i et jobcenter lige nu, så det er vigtigt, at vi står sammen om det, siger hun.

En anden ting, Signe Færch vil bruge synligheden til, er at få gjort op med, at socialrådgiverne er landets anden mest stressede faggruppe.

– Det bliver vi som fagforening nødt til at sige fra overfor. Men vi skal samtidig huske at fortælle om alt det gode arbejde, vi laver. Når vi siger fra, er det jo netop, fordi vi har så vigtigt et arbejde, at det ikke går, at socialrådgiverne bliver sygemeldt eller siger deres arbejde op, siger hun.

Socialrådgiverblod i årerne

I sin valgkamp brugte Signe Færch sloganet #StoltSocialrådgiver, og det er vigtigt for hende at gøre opmærksom på, at selvom socialrådgivere nogle gange arbejder i rigide og uretfærdige systemer, så er socialrådgiverne ikke systemet.

– Vi gør alt, hvad vi kan, for at guide borgerne igennem systemet. Vi skal huske at fortælle om, at der foregår rigtig meget godt socialrådgiverarbejde derude. Både for at omverdenen skal vide det, og for at vi selv kan gå på arbejde med rank ryg. Vi skal alle være stolte socialrådgivere, siger hun.

De hårde arbejdsvilkår, der desværre mange steder følger med socialrådgiverfaget, var lige ved at afholde Signe Færch fra at uddanne sig til socialrådgiver.

– Som barn tænkte jeg, at jeg ikke skulle være socialrådgiver, fordi jeg godt kunne fornemme, at min mor havde et virkelig hårdt arbejdsliv som socialrådgiver. Jeg syntes, hun altid så meget træt ud, når hun kom hjem fra arbejde, siger Signe Færch.

Hun startede derfor med at læse på RUC, men stoppede, da hun var blevet bachelor, og startede i stedet på den internationale socialrådgiveruddannelse.

– Jeg fandt ud af, at jeg ikke havde lyst til at arbejde på de bonede gulve i Deloitte eller et ministerie. I stedet havde jeg et ønske om at komme ud og arbejde med de mennesker, som tit er meget usynlige og lever i skyggesiden af samfundet, siger hun.

Der blev nok alligevel sået nogle socialrådgiver-frø i barndommen, kan Signe Færch godt se nu.

– Jeg kan huske, at det gjorde stort indtryk på mig, at høre min mor fortælle om mødet med nogle af hendes ’klienter’, som det jo hed dengang. Jeg har også siddet på mit teenage-værelse og hørt Tine Bryld i Tværs, siger hun.

Tine Bryld er et af Signe Færchs forbilleder. Derudover fremhæver hun én anden socialrådgiver, der har haft en stor betydning for den socialrådgiver, hun selv er blevet i dag.

– Da jeg mistede min far som 19-årig, var der en socialrådgiver i vores personlige netværk, der trådte ind i vores familie og gav mig en helt særlig opmærksomhed. Hun var godt klar over, at nu skete der alt muligt omkring det her dødsfald, men at en ung, der hverken rigtigt var barn eller voksen, godt kunne blive lidt overset i den situation, fortæller hun.

Det var nogle helt særlige socialrådgiverkompetencer, der blev bragt i spil.

– Der oplevede jeg på egen krop at blive set og taget alvorligt der, hvor jeg nu var, og hvor stor en værdi det har i sig selv. Hun kunne bare noget, og det har haft stor betydning for mig, fortæller Signe Færch.

Vigtigt at bevare sårbarhed

Endelig fremhæver Signe Færch, at de borgere, hun har mødt i arbejdet med udsatte børn og familier, har været med til at forme hende som socialrådgiver.

– Jeg har lært rigtig meget af de gange, hvor det er lykkedes at nå en person i øjenhøjde, men også når jeg har fejlet fuldstændig i at få skabt kontakt eller få et menneske til at føle sig inddraget, set og respekteret, siger hun.

Det er helt afgørende, at der er en kultur på arbejdspladsen, hvor man tør tale om de ting, der går galt.

– Man kan let komme til at lægge ansvaret over på borgeren, men hvis man skal lære af det, skal man turde tage det på sig, når det går galt, og tale åbent om, hvad man kan gøre en anden gang, uden at slå sig selv oven i hovedet med det, siger hun.

Signe Færch har været heldig at arbejde steder med en sådan kultur, både i familieafdelingerne i Greve og Gentofte og senest i Den Sociale Døgnvagt i København.

– Der kan godt opstå en lidt hård kultur på nogle socialrådgiverarbejdspladser, men de steder, hvor jeg har arbejdet, har vi formået at bevare den sårbarhed. Vi træffer hele tiden valg, som har store konsekvenser for andre mennesker, og derfor synes jeg, det er rigtig vigtigt at bevare tvivl, ydmyghed og refleksion over vores egen praksis, siger hun.

På den første arbejdsplads, hvor Signe Færch kom ud som nyuddannet socialrådgiver, var der obligatorisk supervision en gang om ugen det første år.

– Det betød uendeligt meget, at jeg havde et rum, hvor jeg kunne åbne op omkring den usikkerhed og tvivl, jeg havde, og alt det, det satte i gang hos mig selv. Jeg syntes, det var helt vildt voldsomt at starte som nyuddannet socialrådgiver, men jeg kunne holde til det takket være kollegaerne og de ordninger, hvor de mere erfarne tog sig af os nye, siger hun.

Fagligt fællesskab

Signe Færch vil kæmpe for de samme gode rammer for alle socialrådgivere, som hun selv havde, da hun startede som nyuddannet.

– Det handler rigtig meget om, hvor højt et sagstal man har. Rammerne og tiden skal være der til den faglige refleksion. Hvis man har for umenneskeligt et arbejdsliv, vil folk have nogle strategier for at passe på sig selv, og så vil hårdhed være en af dem, siger hun og refererer til Dorthe Birkemose, der er ekspert i begrebet forråelse, og som taler om psykologisk tryghed som en forudsætning for, at man kan være refleksiv i sit arbejde.

– Så det handler også om, at der skal være en ledelse, der tager ansvar for stemningen og har den åbenhed som en værdi. Ellers kommer man let til at sidde meget alene med al sin tvivl i hverdagen, siger Signe Færch.

Hun har en ambition om, at Dansk Socialrådgiverforening i endnu højere grad skal blive et fagligt fællesskab, hvor socialrådgiverne sammen kan reflektere over faget og deres praksis.

– Jeg mener, at vi skal give faget mere plads i vores forening. Det skal være et sted, hvor man får faglige input og holder sig fagligt opdateret, siger hun og fremhæver blandt andet faggruppernes mange webinarer og seniorer, der er mentorer for nyuddannede.

Bevar roen

Signe Færch har selv benyttet sig af at sparre med garvede socialrådgivere, både på arbejdspladsen og privat.

– I starten ringede jeg en del til min mor i panik, og hun var altid god til at sige: Husk nu, at du ikke arbejder på en skadestue. Hvis nogen er ved at komme slemt til skade, skal de ringe til nogle andre end dig. Når man er ny, føles alting akut, så det tager noget tid at lære at bevare roen, men det hjalp hun mig med, siger Signe Færch.

En anden ting, hun har lært for at passe på sig selv, er ikke at overtage andre menneskers lidelse.

– Det er svært, når man står tæt på mennesker, der har det rigtig svært, og der sker forfærdelige ting i deres liv. Men man skal holde fast i, at det er deres lidelse og smerte. Man skal ikke overtage den, det ville være både respektløst og dumt, for så kan man ikke holde til at hjælpe dem, siger hun.

Fascineret af menneskers styrke

Signe Færch er tit blevet spurgt, om det ikke er hårdt at arbejde som socialrådgiver.

– Det er det også. Men jeg er meget fascineret af, hvor godt folk kommer igennem virkelig forfærdelige situationer, og jeg synes, det er fantastisk at få lov til at spille bare en lille rolle i det. Så jeg synes, det er mere livsbekræftende end hårdt.

Fascinationen af menneskers styrke i svære situationer er så gennemsyrende, at Signe Færch – til sin kærestes store forundring – frivilligt sætter en socialrealistisk film eller en True Crime-serie på, når hun en sjælden gang har tid til at smide sig i den mørkeblå hjørnesofa.

– Han er helt uforstående over for, at jeg elsker at se socialrealisme, når jeg har fri og ikke laver socialrådgiverarbejde. Men jeg er bare så imponeret over, hvad folk kan holde til og klare sig igennem, siger hun.

Hvis der er én ting, der gør det svært for mennesker at klare sig igennem svære situationer, så er det fattigdom. Det fandt Signe Færch ud af, da hun var i praktik i New York.

– Vi skulle forebygge anbringelser ved at arbejde med forældrenes psykiske sygdom og vold i hjemmet, men det kunne vi slet ikke, fordi der var nogle basale behov, forældrene ikke havde fået opfyldt, siger hun og fortæller blandt andet om en mor, der ikke havde senge til sine seks børn.

– De lå på madrasser på gulvet og blev bidt af rotter om natten. Vi skulle arbejde med hendes forældreevne, men hun havde det sådan, at først når jeg havde skaffet hende nogle senge, så kunne vi begynde at snakke om alt det andet. Det gav mig en forståelse af, at vi også bliver nødt til at interessere os for ydelsernes niveau. Det ødelægger simpelthen vores mulighed for at lave socialt arbejde, hvis folks basale behov ikke er opfyldt, siger hun.

Tryghed i arbejdslivet

En anden ting, Signe Færch tog med sig hjem fra New York, er en taknemlighed over de trygge forhold, socialrådgiverne trods alt har på det danske arbejdsmarked og i det danske velfærdssamfund.

– Det var helt vildt at se de forhold, kollegaerne havde derovre. Vi er vant til, at hvis man tager en uddannelse og får et job, så har man en grundlæggende tryghed. Men det skal vi ikke tage for givet, siger hun.

I New York havde socialrådgiverne hverken sygeforsikring eller børnepasning, så de overlod deres børn til skiftende børnepassere, som ikke talte engelsk, og de var hele tiden bange for at blive syge eller fyret.

– Der var sådan en utryghed, der gennemsyrede alt, og det rystede mig. Jeg har altid været medlem af en fagforening, men jeg havde ikke før haft den der oplevelse af, hvad det egentlig er, det handler om. Det fik jeg ind under huden i USA, siger hun.

Da Signe Færch kom ud at arbejde som socialrådgiver, blev hun først aktiv i DS-klubben på arbejdspladsen, siden blev hun valgt som suppleant for tillidsrepræsentanten og endelig valgt til tillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Familieafdelingen i Gentofte.

– Der fik jeg forståelse og en kæmpe respekt for, hvor stor en opgave det er at være tillidsrepræsentant, og hvor svært det er at finde tid og overskud til det, når man har virkelig travlt i sit eget arbejdsliv. Det kan godt være, at man officielt har fået fem timer til det, men det er svært at sige, at man ikke kan tage flere sager, siger hun.

Signe Færch vil derfor arbejde for, at det skal være lettere at være tillidsrepræsentant i Dansk Socialrådgiverforening.

– Der er ikke meget sammenhængende tid til opgaven, så vi skal stille skabeloner til mødeindkaldelser, powerpoints og alt, hvad der kan kopieres, til rådighed for tillidsrepræsentanterne, siger hun.

Da hun selv var tillidsrepræsentant, delte Signe Færch i forbindelse med Valentinsdag et ”kærestebrev” ud til de kollegaer, der endnu ikke var medlem af Dansk Socialrådgiverforening, formet som et rødt hjerte.

Brevet startede med ordene ”Jeg elsker at være din kollega, men jeg vil gerne tage næste skridt i vores forhold: Jeg vil rigtig gerne være i fagforening med dig” og sluttede af med spørgsmålet ”Vil du være med i et fagligt fællesskab i Dansk Socialrådgiverforening med mig?” Og muligheden for at krydse af i en boks med ja, nej, eller måske.

Brevet ligger nu som en skabelon på Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside, så alle tillidsrepræsentanter kan printe det ud til deres kollegaer.

– Det gav en god anledning til at tage snakken på en lidt sjov måde og få signaleret over for dem, der ikke var medlem, at vi gerne vil have dem med, siger hun.

Den slags skal vi gøre mere af, hvis vi skal vende fagbevægelsens medlemskrise, mener Signe Færch.

– Vi skal alle sammen hjælpes ad med at få inviteret alle de nye socialrådgivere med ind i vores faglige fællesskab, så vi kan blive så stærke som muligt, siger hun.

---

De vigtigste opgaver

Signe Færchs vigtigste opgaver som forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening bliver blandt andet:

Beskæftigelsesområdet
Udnytte det politiske fokus til at skabe et beskæftigelsessystem, der giver bedre plads til socialfagligheden.

Arbejdsmiljø
Forbedre socialrådgivernes arbejdsmiljø via overenskomsterne og ved at arbejde systematisk med at gøre socialrådgiverne handlekraftige, når de står i en arbejdsmiljøkrise.

OK24
Sikre at socialrådgivernes løn følger med inflationen.

Ligeløn
Sikre at socialrådgiverne bliver husket, når Lønstrukturkomiteens anbefalingerne skal føres ud i livet.

Lokalløn
Undersøge hvordan socialrådgiverne kan få mere ud af de lokale lønforhandlinger.

HOI
Sikre at loven om helhedsorienteret indsats (HOI) reelt kommer til at give socialrådgiverne mulighed for at arbejde helhedsorienteret.

Barnets lov
Sikre at Barnets lov reelt kommer til at forbedre vilkårene for udsatte børn og socialrådgiverne på børneområdet.

Stærkt fagligt fællesskab
Gennemføre resolutionen ’Sammen om faget’, der skal styrke arbejdet med faget og professionen.

---

Blå bog Signe Færch

40 år, bor i Brønshøj med sin kæreste Anders og deres tilsammen tre børn

2022
Den Sociale Døgnvagt i København

2021-2022
Fungerende næstformand for Dansk Socialrådgiverforening

2016-2021
Familierådgiver, Gentofte Kommune

2013-2016
Familierådgiver, Greve Kommune

2010-2015
Medlem af Borgerrepræsentationen i København for Enhedslisten

2013
Uddannet socialrådgiver, Professionshøjskolen Metropol

2009
Bachelor i offentlig administration, Roskilde
Universitet