Vi bliver nødt til at sige fra – ellers sker der jo aldrig noget
YTRINGSFRIHED: Socialrådgiver Isabell Langhoff frygtede negative reaktioner fra ledelsen, da hun skrev en kronik til dagbladet Information om arbejdsforholdene på Jobcenter Lærkevej. Men hun gjorde det alligevel, og det fik kun positive konsekvenser i form af flere penge til hendes afdeling. Der blev oprettet et forsøgsprojekt, hvor hun og kollegerne er gået fra hver at have 220 sager til nu at have 50 sager.
I sommeren 2017 demonstrerede frustrerede borgere foran Jobcenter Lærkevej i København i protest imod Københavns Kommunes behandling af deres sager. Demonstrationerne varede flere dage, og kritikken var ikke kun rettet imod kommunens fortolkning af loven, men også imod de sagsbehandlere, der arbejdede på jobcenteret.
Inde på den anden side af muren sad socialrådgiver Isabell Langhoff og kunne se ud på demonstrationerne. Og hun syntes, at der manglede noget i debatten.
– Jeg savnede, at vi socialrådgivere også kom med vores stemme. Så jeg lavede et opslag i vores Facebook-gruppe og foreslog, at vi gjorde noget, fortæller hun.
Lynhurtigt blev der stablet et møde på benene mellem socialrådgiverne fra Jobcenter Lærkevej og formanden for Dansk Socialrådgiverforenings Region Øst, Rasmus Balslev, hvor en af DS’ kommunikationsmedarbejdere, Bjarke Hartmeyer Christiansen, også deltog.
– Vi var omkring 15 socialrådgivere fra Lærkevej til mødet, hvor vi snakkede om de høje sagstal, der gør, at vi ikke kan lave et ordentligt stykke arbejde, som vi rigtig gerne vil. Så fore slog Rasmus og Bjarke, at vi blandede os i debatten ved at skrive et indlæg til en avis, fortæller Isabell Langhoff.
Efter mødet gik Isabell Langhoff i tænkeboks og snakkede med en kollega om, hvordan de skulle gribe sagen an.
– Jeg var lidt bekymret for, hvordan ledelsen ville reagere, og om det ville få nogle konsekvenser for mit arbejde, siger hun.
Ikke kolde mennesker
Isabell Langhoff er langt fra den eneste, der har den bekymring. I en undersøgelse, som Dansk Socialrådgiverforening har lavet blandt medlemmerne, svarer 71 procent, at de tænker, at det kan få negative konsekvenser for dem, hvis de udtaler sig om kritisable forhold på deres arbejdsplads til offentligheden.
– Men omvendt så tænkte jeg også, at vi bliver nødt til at sige fra, ellers sker der jo aldrig noget. Det var vigtigt for mig at tydeliggøre over for borgerne, politikerne og alle andre i Danmark, at vi ikke er kolde mennesker, men at vi har nogle arbejdsvilkår, der gør, at vi ikke kan gøre det bedre, siger Isabell Langhoff.
Socialrådgiverne på Jobcenter Lærkevej havde længe forsøgt at gøre deres ledelse opmærksom på problemerne.
– Vi havde sagt det til mange møder med vores chefer, vi havde sagt det til direktionsbesøg og borgmesterbesøg. Det havde været oppe i MED-systemet. Men der blev ikke reageret på det, fortæller Isabell Langhoff.
Efter at have talt med Dansk Socialrådgiverforenings kommunikationsafdeling, besluttede hun derfor at gå i gang med at skrive et indlæg.
– Jeg fik at vide, at så længe jeg skriver på mine egne vegne, så har arbejdsgiveren ikke nogen sag, hvis de prøver at fyre mig, fordi jeg har ytringsfrihed som offentligt ansat. Det gjorde mig tryg, at jeg vidste, at jeg havde min fagforening i ryggen, siger hun.
Fik kollegaerne med
Da Isabell Langhoff og en af hendes kollegaer havde skrevet indlægget, sendte de det til deres tillidsrepræsentant og bad hende om at være medunderskriver.
– Vi følte, at vi stod lidt usikkert, hvis vi offentliggjorde indlægget alene. Men heldigvis ville hun gerne være med, og hun foreslog, at vi inviterede alle kollegaerne til at være medunderskrivere, fortæller Isabell Langhoff.
Det var der mange, der gerne ville. Så det endte med, at 12 socialrådgivere fra Jobcenter Lærkevej sammen fik bragt kronikken ”Ingen kan hjælpe en udsat ledig til en bedre fremtid på 25 minutter” i dagbladet Information. Her fortalte de om deres hverdag, hvor de hver har ansvaret for omkring 180-220 borgere på kontanthjælp. Et område, hvor Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, at socialrådgiverne har mellem 40 og 55 sager hver.
Ros og opbakning
Den dag, Information bragte socialrådgivernes kronik, var Isabell Langhoff særligt spændt på, hvordan budskabet ville blive modtaget blandt de borgere, der havde demonstreret ude foran jobcenteret.
– Der har jo nogle gange været en hetz rettet personligt imod bestemte sagsbehandlere, og derfor var jeg lidt bekymret for, hvordan reaktionen fra borgerne ville være. Men jeg fulgte med i deres Facebook- grupper, og der skrev mange, at de syntes, at det var fedt, at vi også råbte op og sagde fra, husker Isabell Langhoff.
Størst var opbakningen fra kollegaerne rundt om i landet. 34 sagsbehandlere fra Jobcenteret for de unge i København skrev efterfølgende et indlæg i Information, hvor de bakkede op om Isabell Langhoff og hendes kollegaer.
– Vi fik generelt rigtig stor opbakning, det var fedt at mærke. Der var rigtig mange, der skrev til mig, at de syntes, at det var super fedt, at vi havde skrevet den kronik, siger Isabell Langhoff.
Rykkede virkelig meget
I kronikken beskriver socialrådgiverne på Jobcenter Lærkevej deres hverdag, hvor der kun er 25 minutter til mødet med hver borger, inklusive forberedelse og journalisering. Den beskrivelse tog Rasmus Balslev, formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Øst, også med på Rådhuset i forbindelse med budgetforhandlingerne.
Daværende beskæftigelsesborgmester, Anna Mee Allerslev (R), havde lige meldt ud, at socialrådgiverne kunne skyde en hvid pind efter et lavere sagstal. Alligevel blev der under forhandlingerne sat penge af til en ny afdeling på Jobcenter Lærkevej, hvor hver sagsbehandler kun skulle have 50 sager i en forsøgsperiode på to år.
– Det rykkede virkelig meget, at vi fik sendt vores budskab ud og sagt det højt. Det havde ingen negative konsekvenser fra ledelsen, og det virker som om, de er glade for, at vi fik penge til den nye afdeling. Og at der igen i år er blevet sat penge af i kommunens budget til at udvide det lave sagstal til en større del af jobcenteret, siger Isabell Langhoff.
Isabell Langhoff arbejder selv i den nyoprettede afdeling og er gået fra at have 220 sager, til nu at have 50 sager.
– De borgere, jeg har i den nye afdeling, har en bedre relation til os på jobcenteret, de er begyndt at tro på, at vi kan lave et godt stykke arbejde på jobcenteret, og at vi kan hjælpe dem, siger hun.
Læs mere om din ytringsfrihed på socialraadgiverne.dk/ytringsfrihed
”Ingen kan hjælpe en udsat ledig til en bedre fremtid på 25 minutter
Socialrådgivernes kronik ”Ingen kan hjælpe en udsat ledig til en bedre fremtid på 25 minutter” blev bragt i dagbladet Information 18. september 2017. Herunder nogle udvalgte citater:
”Der er afsat 25 minutter til hver borger, og for at undgå tidsspilde ved udeblivelser må vi ikke bruge tid på forberedelse, før borgeren er tjekket ind. Derfor oplever borgerne ofte, at sagsbehandlerne ikke har sat sig ind i deres sager eller forberedt sig.”
”Vi ser tydeligt borgernes frustration over, at de til hvert møde får en ny sagsbehandler og derfor skal bruge tiden på at fortælle de samme ting om og om igen. Det frustrerer også os, når vi ikke kan skabe fremskridt for en borger, fordi den knebne tid, der er, bliver brugt forkert.”
”Vi ønsker som sagsbehandlere bedre vilkår til at udføre vores arbejde og bedre vilkår for borgerne, så de kommer videre. Vi skal overholde lovgivningen, og den er ikke altid til borgerens bedste, men vi kunne hjælpe langt flere, hvis vi fik ordentlige arbejdsvilkår.”
Isabell Langhoff, Kamilla Foss, Edna Nersesjan, Jalila Bührmann, Somaya El Mounir, Liv-Berit Moen, Naile Erman, Jimmi Sjøberg, Louise Rutkjær, Dorte Kierulff, Azra Arslanagic, Anne Møller er alle socialrådgivere på Jobcenter Lærkevej. Alle forfattere udtaler sig alene på egne vegne.
Læs hele kronikken på Information.dk/debat.