Anja Carlsen: ”Unges oplevelse af at stå alene rammer mig”
Det gør ondt på hende, når børn og unge har brug for hjælp, men ikke får den. Og det synes Anja Carlsen, at hun møder stadig oftere i sit arbejde i Den Sociale Døgnvagt i København.
Efter statsminister Mette Frederiksens nytårstale skrev du Facebook: ”Anbringelse skal aldrig være et mål i sig selv.” Hvorfor skrev du det?
– Min pointe er, at statsministerens budskab var forkert vinklet. Det er ikke forkert at sige, at der ikke bliver anbragt nok børn, for der er sket et fald i antal anbringelser på landsplan og her i Københavns Kommune. Vi møder ofte børn og unge, der burde blive anbragt, men ikke bliver det, fordi der i årevis har været besparelser på børne- og familieområdet i København. Men en anbringelse må aldrig i sig selv være målet. Man skal hellere kigge på, hvor mange børn, man har i Danmark, som ikke er i god trivsel og har brug for støtte. Her kan anbringelse være en løsning, men det kan familiebehandling eller kontaktperson også. Det skal hellere være målet, at man giver den rigtige støtte. Men i mange år har der været sparet rigtig meget. Så også i det lys er det for nemt for statsministeren at sige, at man skal anbringe flere.
Hvordan oplever du konsekvenserne af besparelserne på dit arbejde?
Vi ser bagsiden af medaljen herinde i Den Sociale Døgnvagt. Vi kan se, at man sparer rigtig meget på anbringelse af for eksempel unge, blandt andet fordi en anbringelse kan betyde, at den unge skal have efterværn – og det kan være dyrt.
Vi møder unge, der ikke har noget sted at være, og de optræder ikke i statistikkerne. Når de søger hjælp hos de sociale myndigheder og beder om at blive anbragt, får de afslag og får oplyst, at de kan tage hjem. Tilbage står en sårbar ung, der ikke føler sig hjulpet, og som mister tilliden til de sociale myndigheder. Vi ser også oftere, at børn med forældre med misbrug får lov at leve hjemme hos forældrene. Man accepterer meget mere, end man gjorde tidligere. Det har store konsekvenser for dem, det involverer.
Hvordan navigerer du i det?
Indimellem mister jeg pusten, men for et år siden blev jeg tillidsrepræsentant, og det giver mig faktisk energi. I blandt andet MED-udvalgene kan man være med til at skubbe til noget og mærke, at vi kæmper i sammen retning. Jeg blev opfordret til at stille op. Og det er jeg glad for, at jeg gjorde.
Du arbejder ofte med akutte sager. Hvordan oplever du det?
Hvis jeg ikke kunne være i det, så havde jeg ikke holdt til at være her i så mange år. Jeg trives med ikke at vide, hvad jeg møder ind til. Men hvis jeg for eksempel har haft en meget travl aftenvagt, så går jeg aldrig direkte hjem i seng. Så skal jeg se lidt TV for at koble af, og så kan jeg lægge det fra mig. Men det kan godt ramme mig – eksempelvis de sager, hvor unge ikke føler sig hjulpet og føler sig magtesløse. Den oplevelse, de har af at stå alene, den rammer mig.
CV Anja Carlsen, 44 år, København
2019 Valgt som tillidsrepræsentant
2006 Fastansat i Den Sociale Døgnvagt
2004 Børne- og familiesagsbehandler i Hvidovre. Sideløbende vikar i Den Sociale Døgnvagt
2003 Børne- og familiesagsbehandler i Tingbjerg