Ungdomsforsker: Udsatte unge føler sig klemt af præstationspres

Det er en generel tendens i tiden, at de unge skal leve op til enormt mange krav: Hvordan ser du ud, hvordan klarer du dig? Du skal helst performe på alle arenaer og grænsen for at være med eller ikke være med bliver trukket hårdt op. Og det får nogle af de udsatte unge til at give op.

Sådan lyder en del af forklaringen på det stigende antal unge hjemløse, hvis man spørger ungdomsforsker Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning på AAU i København. Hun har blandt andet for Rådet for Socialt Udsatte forsket i marginalisering blandt de mest udsatte unge – herunder hjemløse.

Hjemløshed er et stigende problem, og især flere og fere unge bliver hjemløse. Noemi Katznelson pointerer, at årsagerne til hjemløshed blandt unge er mange og forskellige og tæller alt fra både fysisk og psykisk sygdom til mis brug og økonomiske og sociale udfordringer. Og de er typisk fattige på relationer – eller har slidt deres relationer til blandt andet familien op.

– Selv om de udsatte unge kan have forskellige udfordringer, er det ofte fælles for dem, at de også er udfordret i relation til deres deltagelse på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, ligesom mange ofte har en lang historik med kontakt til det sociale system, siger Noemi Katznelson.

Størstedelen af de unge kommer med turbulente sociale baggrunde, men der er også unge, hvor forældrene har uddannelse og job, men hvor der er andre risikofaktorer i spil:

– Hårde skilsmisser, nye papforældre, som man ikke kan enes med, forældre, der arbejder alt for meget, mobning, mange flytninger eller forældres stof- og alkoholmisbrug, hvor forældrene bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, men hvor misbruget har konsekvenser for hele familien. Noget vi generelt ved alt for lidt om forskningsmæssigt, vurderer forskeren..

En krog i normaliteten

Forskerne bag undersøgelsen har lavet kvalitative interviews med 33 unge i alderen fra 18 til 29 år, og Noemi Katznelson blev overrasket over, at udsathed har så mange forskellige udtryk.

– Nogle unge har en historie, så man tænker, at det er et mirakel, at de overhovedet står på benene. Men billedet af en hjemløs, der sidder og sælger Hus Forbi eller går rundt med en indkøbsvogn fyldt med poser, er meget langt fra det billede af de unge hjemløse, som vi mødte.

Hun pointerer, at man som socialrådgiver skal være opmærksom på, at udsathed og marginalisering kan have nogle nye udtryksformer, som er meget mindre synlige end den klassiske udsathed.

– Nogle unge bærer deres udsathed udenpå, og man kan på afstand se, at de er udsatte med eksempelvis dårlige tænder og dårlig hygiejne. Andre bærer udsatheden indeni og forsøger at skjule den så godt som muligt. De har for eksempel en mobiltelefon lige som andre unge, de kommer på biblioteket sammen med de studerende. De har måske ét sæt smart tøj og en flot taske over skulderen, men det er så også deres eneste ejendele – og deres krog i normaliteten. De unge bryder med nogle af de sociologiske kategorier for, hvordan vi normalt afkoder hinanden, og det kan gøre det vanskeligt at afdække, hvilken indsats den unge har brug for.

Fokus på uddannelse kan give bagslag

Der er stor politisk fokus på uddannelse – senest med kontanthjælpsreformen – hvor målet også er at få de mest udsatte til at tage en uddannelse. Men ifølge Noemi Katznelson er der en risiko for, at de gode intentioner for de allermest udsatte unge ikke fører til inklusion, men eksklusion, fordi nogle af de unge er så sårbare og føler sig så utilstrækkelige, at de ikke kan overkomme at være med

– Nogle af de mest udsatte unge oplever et uddannelsesmæssigt pres fra kontanthjælpsreformen, og det kan være svært for dem at matche den hårde konkurrence, som præger både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

Uddannelse er afgørende for de unges fremtidige muligheder, men der er samtidigt behov for i forhold til de mest udsatte at kunne have fleksible tilbud, der gør det muligt for de unge at kunne leve op til de krav, som de stilles overfor. De unge er nemlig også presset af en ungdomskultur, hvor det almindelige i stigende grad bliver at skulle stræbe efter det perfekte, forklarer ungdomsforskeren.

Mere fleksible tilbud

Noemi Katznelson – der har været medlem af et ekspertudvalg nedsat af statsministeren under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling med henblik på at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse – efterlyser på baggrund af undersøgelsen mere fleksible uddannelsestilbud til de unge.

– Stort set alle unge drømmer om uddannelse og job, som de også ser som en adgangsbillet til normaliteten og fællesskabet.

Men for de mest udsatte unge er det nødvendigt med alternative uddannelsesmuligheder, som tager højde for deres udsathed. Og der er også brug for flere muligheder for beskæftigelse på nedsat tid og under særlige vilkår, siger ungdomsforskeren og tilføjer:

– Der er brug for en mere udbygget forståelse af, hvad der skaber udsathed i dag. Vi er tilbøjelige til at have meget fokus på den negative sociale arv, men i stigende grad viser det sig at være nødvendigt at brede fokus ud til ikke kun at kigge på social arv, men også på nogle andre typer af mekanismer, som kan være betinget af politiske prioriteringer og samfundsudviklingen.

Læs hele undersøgelsen ”Hvem er de unge på kanten af det danske samfund?” på www.cefu.dk

Ny handlingsplan for hjemløse på vej

Ifølge børne- og socialminister Mai Mercado (K) skal der være færre hjemløse, og hun ser stigningen i  antallet af unge hjemløse som en af de helt store udfordringer. Det fremgik af et samråd i januar, hvor hun fortalte, at unge hjemløse vil blive et særligt fokus i regeringens handlingsplan for området, der skal være klar til efteråret. På samrådet fastslog ministeren også, at vi ikke ved nok om, hvad der fører til hjemløshed.

Det er formanden for Faggruppen Hjemløse i Dansk Socialrådgiverforening, Malene Kanstrup Jensen, enig med ministeren i, men hun understreger, at det økonomiske pres, som kontanthjælpsreformen har lagt på de unge kombineret med manglen på billige boliger, er en medvirkende årsag til et stigende antal unge hjemløse. Begge dele fastholder de unge længere tid i hjemløshed.

Derudover påpeger Malene Kanstrup Jensen, at der er brug for flere differentierede tilbud til unge hjemløse.

– Unge hjemløse bør slet ikke opholde sig på et herberg, da de påvirker hinanden negativt med en hjemløsekultur, som ofte omfatter stoffer og alkohol. Der er behov for nogle markant anderledes tilbud til de unge hjemløse, som skal være mindre herbergrettede og mere bostøtte-orienterede som eksempelvis bofællesskaber eller opgangsfællesskaber, hvor der er tilknyttet støtte i en eller anden grad – eksempelvis en social vicevært.

For at vende udviklingen med det stigende antal unge hjemløse er det ifølge formanden for faggruppen også nødvendigt at styrke det forebyggende arbejde med unge, da problemerne ofte starter, før de bliver 18 år. Derudover skal der særligt fokus på de mest udsatte unge med svære psykiske lidelser og stofmisbrug.

Børne- og socialministeren har efterlyst input fra de faglige organisationer, og Dansk Socialrådgiverforening har på baggrund af input fra Faggruppen Hjemløse sendt en række forslag til ministeren.

3 strategier til at klare livet på kanten

Undersøgelsen ”Hvem er de unge på kanten af det danske samfund?” peger på, at de unge har tre forskellige strategier til at håndtere livet på kanten af samfundet.

• Jeg-klarer-mig-selv-strategi. Unge, som agerer ud fra en ”jeg-klarer-mig-selv-strategi”, forholder sig proaktivt og handlende til deres situation og er karakteriseret ved i høj grad at have klaret sig selv – også selvom deres udfordringer er og har været meget store.
• Isolations-strategi. Unge, som agerer ud fra en ’isolations’-strategi, håndterer deres problemer og situation ved at trække sig fra det normale hverdagsliv og fra krav og forventninger fra både forældre, familie og autoriteter. De klarer sig som de nu kan, de isolerer sig, og får ofte først hjælp, når deres livssituation er gået helt i hårdknude.
• Værdi-strategien. Unge som agerer ud fra en ’værdi’-strategi forsøger at etablere nogle – ofte alternative og modkulturelle – mål for deres liv. De oplever, at de værdier, de selv opstiller, kan give dem en følelse af at have styring og kontrol over deres liv. De er ofte kritiske over for systemet. Udfordringen er, at deres egne opsatte værdier ofte er svære at integrere i de tilbud og muligheder, der er til rådighed for dem.

Kilde: ”Hvem er de unge på kanten af det danske samfund?”, Ungdomsforskningscenteret.