Ulighed kan give dynamik, men det kan lighed også

5 HURTIGE En tidligere socialminister sagde: Ulighed skaber dynamik. Mens en forsker sagde her i bladet, at ulighed i stedet skaber dynamit. Kan man afgøre, hvem af dem, der har ret?

Nej! Ulighed under visse former kan godt give dynamik, og det kan lighed også. For eksempel kan ulighed styrke væksten i samfundet via investeringerne. Rige folk sparer mere op end fattige, og mere opsparing betyder flere investeringer, hvilket stimulerer væksten. Men øges uligheden over et vist niveau, kan det betyde stor social og politisk ustabilitet og uro, hvilket er skidt for investeringslysten og dermed væksten.

Hvorfor er det så vanskeligt at måle effekt af ulighed?

Problemet er, at langt det meste, som påvirker uligheden, også påvirker den økonomiske aktivitet i et land. Så hvis man kun ser på udviklingen i uligheden og væksten, og her finder, at de ændrer sig i et bestemt mønster samtidig, kan man let ledes til at tro, at de påvirker hinanden. Det er forskerne naturligvis godt klar over. Men det er blot meget vanskeligt og ofte uladsiggørligt at lave analyser, som alene måler effekten af ulighed i sig selv på den økonomiske vækst.

Hvordan sænker øget ulighed samfundsvelfærden?

Dels kan stor ulighed skabe utryghed i almindelighed i et samfund, ligesom det er umuligt at have et nogenlunde ordnet samfund, hvis en større del af befolkningen er fattige – og store indkomstforskelle over længere tid hænger ofte sammen med eksistensen af fattigdom. Men også rent økonomisk spiller ulighed på samfundsniveau en rolle for befolkningens velfærd og dermed for samfundsvelfærden, som blot er summen af de enkelte borgers velfærd. Alle kan bedre lide høj indkomst end lav indkomst, og alle vil gerne have udsigt til høj indkomst med lille usikkerhed, også i fremtiden for sig selv og for sine børn. Jo mere indkomstulighed, der er i samfundet, jo mere usikker er den enkeltes fremtidige velstand i almindelighed og vedkommendes børns velstand i særdeleshed.

Mangler der forskning om konsekvenser af ulighed?

Ja, det gør der – jeg ved ikke, om du har hørt en forsker sige nej til sådan et spørgsmål? Der findes faktisk en del, men givet, at det er så vanskeligt, og at konsekvenserne må forventes at være forskellige i rige og fattige lande, så mangler der meget forskning på feltet. Men mere af det samme vil ikke være voldsomt nyttigt.

Selvom der er mange usikkerhedsmomenter i forskningen, så mener du sammen med resten af formandskabet i Det Økonomiske Råd alligevel, at man bør foretrække indgreb, der er lighedsskabende. Hvorfor?

Nej, det mener vi ikke. Det er politikernes opgave at mene den slags. Men langt de fleste politikere i de rige lande med ulighed på et vist niveau har det sådan, at hvis to almindelige politiske tiltag har samme effekt på den økonomiske vækst, men påvirker uligheden i forskelligt omfang, så foretrækker de alt andet lige det tiltag, som øger uligheden mindst.

Torben Tranæs er forskningsdirektør og professor ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Han er udpeget til formandskabet for Det Økonomiske Råd, i daglig tale kaldt “de økonomiske vismænd”.