Udsatte børnefamilier er blevet mere udsatte

5 HURTIGE: Børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund er mere udsatte end deres etnisk danske jævnaldrende. Det skyldes især, at de vokser op under ringere materielle vilkår og herunder har ringere boligforhold. Sådan lyder en af konklusionerne i VIVE-rapporten ”Børn og Unge i Danmark – velfærd og trivsel 2018”, som seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk har været med til at lave.

Rapporten konkluderer overordnet, at der er en tendens til øget polarisering. Hvordan kommer det til udtryk?

Generelt er der en velfærdsstigning, som rammer de fleste børn positivt. Der er blandt andet flere børnefamilier, hvor begge forældrene har en uddannelse, men der er også en skærpelse af levevilkårene for en lille gruppe. Når man dykker dybere ned i undersøgelsesmaterialet, er der en række tegn på, at der er sket en social polariseringsproces gennem de år, hvor vi har fulgt udviklingen. De børnefamilier, der har det svært og har få ressourcer, er blevet mere udsatte i forhold til, hvad de var otte år tidligere.

Børn og unge med minoritetsbaggrund er fire gange så hyppigt indkomstfattige og lever i familier med lav velstand. Hvad gemmer der sig bag den formulering?

– Det betyder, at der er færre, som har adgang til de velfærdsindikatorer, som vi måler på. Færre har eksempelvis adgang til eget bad, færre børn har eget værelse, færre familier har en bil, og færre kommer på ferie en uge om året. At det forholder sig sådan, er en afspejling af, at der er rigtig mange familier med indvandrer – og efterkommer- baggrund, som har en meget begrænset økonomi.

I bemærker også, at fire ud af 10 etniske minoritetsbørn lever i familier, hvor ingen voksne er i beskæftigelse. Men det går jo også fremad på nogle parametre?

Ja. Børn fra etniske minoritetsfamilier er eksempelvis rykket mere ind på de organiserede sportsarenaer, og det er positivt. Det er en indikator på social inklusion – de deltager der, hvor alle andre børn deltager. Og det er også set ud fra en sundhedsbetragtning positivt, fordi vi ved, at en række minoritetsfamilier har haft udfordringer med kost, overvægt og livsstilssygdomme.

Rapporten viser, at andelen af fattige er steget med ca. 11 procentpoint (fra 40 til 51 pct.) i familier, hvor ingen af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hvilke konsekvenser har stigningen i fattigdom?

Selv om beskæftigelsen generelt er høj, er der stadig nogle, der ikke er plads til på arbejdsmarkedet, og det er typisk dem, som er dårligt uddannede, men også forældre med minoritetsbaggrund. Det er meget trist og negativt for de familier og børn, det drejer sig om, men det er heller ikke godt for samfundet, for det bliver børn og unge, der senere hen vokser op og med stor sandsynlighed får svært ved at blive inkluderet på arbejdsmarkedet. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at der er en tydelig sammenhæng mellem en økonomisk trængt barndom og vilkårene i voksenlivet.

Hvad er forklaringen på, at andelen af fattige er steget?

Hvis man skal finde en forklaring på, hvorfor så mange er økonomisk fattige og kommer til at leve i den forkerte ende af polariseringen – i den gruppe, som ikke drager nytte af, at vi er inde i et opsving – så må man antage, at kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen er med til at holde indtægterne meget nede for en række grupper. Herunder minoritetsforældre.

Seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk er medforfatter til rapporten ”Børn og Unge i Danmark – velfærd og trivsel 2018”, som kan læses på vive.dk