Uddannelsesløfte sender nybagte socialrådgivere ind i faget med rank ryg

Hvert år rejser dimittenderne sig og afgiver i kor et uddannelsesløfte med syv passager til dimissionen på Københavns Professionshøjskole.

”Efter at have aflagt prøve på mine erhvervede kundskaber og færdigheder, aflægger jeg i dag løfte om, at jeg som socialrådgiver vil arbejde for…”

Man kan se, at nogle bliver rørt, og det kan også fremkalde gåsehud, fortæller institutchef Helle Rode Johansen.

– Det sender et signal om, at vi har styrket dem i deres professionsidentitet, og at de nu skal ud at gøre en forskel for mennesker. Uddannelsesløftet er med til at gøre dimissionen til noget særligt, også for de studerendes familier, som lytter med.

Helle Rode Johansen har været pennefører på løftet, men indholdet blev både drøftet i en arbejdsgruppe, på et medarbejdermøde og i direktionen.

– Vi har tidligere forsøgt med fællessang, men højskolesangbogen appellerer ikke til vores studerende. Der skal nok være nogle, som finder det akavet at skulle afgive løftet i kor, men de bliver hurtigt grebet af stemningen.

Ideen til løftet stammer fra Stefan Hermann, som var professionshøjskolens rektor indtil oktober 2023.

– Han ønskede at tilføre dimissionen et dannelsesritual for at gøre det tydeligt, at de studerende står sammen, når de forlader uddannelsen. Det fremgår af studieplanen, at de skal tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer, men professionsidentiteten er ikke skrevet ned. Vi prøver at sætte ord på, hvad det vil sige at være socialrådgiver. At det også handler om etik og værdier, siger Helle Rode Johansen, som skriver under på uddannelsesløftet til de nybagte socialrådgivere.

En af de tidligere studerende, Julie Kjær Minke, kan tydeligt huske, da hun afgav uddannelsesløftet i salen på Københavns Professionshøjskole.

– Det var en fin seance, hvor vi nærmest messede løftet i kor. Et øjeblik, som er dejligt at genbesøge. Løftet sætter blandt andet fokus på, at vi skal modarbejde social ulighed og indgå professionelt i relationen og tage udgangspunkt i borgernes ønsker og ressourcer. Det er en af grundene til, at jeg valgte at læse til socialrådgiver. At se og støtte op om borgernes muligheder, så de kan tage det næste vigtige skridt i deres liv. Det er et meningsfuldt arbejde, selv om jeg har erfaret, at rammerne ude i praksis kan gøre det svært at leve op til.

En ny fortælling om faget

Adjunkt Anne Louise Kronborg fra socialrådgiveruddannelsen på VIA Univercity College i Aarhus prøver også at sætte ord på socialrådgivernes professionsidentitet. Hun har netop modtaget Dansk Socialrådgiverforenings jubilæumslegat på 15.000 kroner til sin forskning, som tager afsæt i et projekt på Center for Professionsstudier om, hvad der kendetegner professionerne på tværs. Men også i hendes egen oplevelse, da hun stod som nyuddannet for 18 år siden.

– Dengang spurgte jeg mig selv: Hvad er det jeg kan, og hvordan stemmer det med chefens ønsker, fortæller Anne Louise Kronborg.

Indtil videre har hun fundet ud af, at professionen i høj grad er kendetegnet af spændinger, som hun nu vil undersøge nærmere. For eksempel spændingen mellem at ville hjælpe og kæmpe for retfærdighed og at være ansat i en forvaltning. Og hvilken betydning har det, når de studerende ikke siger højt, at de læser til socialrådgiver, fordi deres valg vil blive mødt af skeptiske spørgsmål som: ”Hvorfor vil du dog det? Lønnen er skrald, og du kommer til at sidde som en røvsyg én oppe på kommunen.”

– Mange synes, at det er pinligt at fortælle, at de læser til socialrådgiver, fordi der en gang imellem er historier om dårlig sagsbehandling i medierne. Nogle lyver ligefrem om deres uddannelse. Vi er nødt til at påvirke omgivelserne, så de studerende bliver stolte af at læse til socialrådgiver. Derfor håber jeg, at jeg kan være med til at lave en anden offentlig fortælling om vores fag, siger Anne Louise Kronborg.

En fælles refleksion

Andre spændinger går på, hvem det egentlig er, socialrådgiverne hjælper.

– Hjælper vi borgere, eller hjælper vi samfundet med at opretholde en vis form for orden? Og hvordan fylder de personlige kompetencer i vores fag? De spørgsmål fylder i min forskning. Vi arbejder ofte meget individuelt med hver vores særlige fokus, så hvordan skaber vi en fælles identitet? Jeg vil facilitere dialogen om vores fag, og hvad der samler os på tværs af konkrete roller og funktioner. Vi taler om, at professioner er i konstant udvikling, så hvad er der på spil lige nu, spørger Anne Louise Kronborg.

Hun vil søge svar på spørgsmålene ved at skabe dialog mellem studerende og praktikere, så der opstår mere viden om, hvordan socialrådgivere arbejder med spændingerne i praksis og om deres oplevelse af, hvad det vil sige at være socialrådgiver.

– Praktikere nævner værdier som social retfærdighed og at give en stemme til udsatte. Det kommer til udtryk i vores vidensgrundlag og valg af metoder til at inddrage og anerkende borgerne, men hvad sker der med vores metodevalg, når vi kun har kort tid til en borger? Og hvad er det for en fortælling, du skaber, når du sanktionerer borgere på jobcentret? Vi skal gøre spændingerne synlige, så der opstår en bevidsthed om dem. Vi skal gøre det til en fælles refleksion.

Personlig dannelse

På Københavns Professionshøjskole kommer uddannelsesløftet allerede i spil, når Helle Rode Johansen holder velkomsttale for de nye studerende.

– Jeg viser udvalgte dele af uddannelsesløftet for at give et billede af, hvad de skal arbejde hen imod. Mange har valgt studiet, fordi de har lyst til at gøre en forskel for andre, så jeg taler ind i deres motivation, hvor det kan være overvældende at skulle igennem studieplanen. Løftet giver dem noget genkendeligt, siger institutchefen.

At uddannelsesløftet spejler de studerendes forventninger, giver anledning til at sige, at uddannelsen ikke kun handler om at tilegne sig kompetencer, men at de også skal igennem en personlig dannelse.

– Det fungerer som en gensidig forventningsafstemning. Løftet balancerer mellem skal og bør. Den sidste passage om, at de studerende skal huske at bidrage til at udvikle faget, kan virke som en stor fordring, men det står i vores studieordning, at de studerende skal være kompetente til at videreudvikle professionen. I den første spalte står så værdierne. Når vi siger løftet i kor til dimissionen, kan vi se på de studerende, at det er derfor, de har valgt at blive socialrådgiver. De ranker ryggen over det store ansvar og den vigtige opgave, de tager på sig, siger Helle Rode Johansen.

Passagerne med værdier er vigtige for den enkelte borger, for samfundets bæredygtighed og for velfærdsstaten, mener hun.

– De giver status og pondus til en profession, som let kan drukne i kritik. Uddannelsesløftet er en pixiudgave, som beskriver professionen, så andre kan forstå det. Vores studieordning er lang og kompleks, men her beskrives det på en side, hvad det er for en rolle, opgaver og værdier, faget står på, siger institutchefen.

Løftet bygger bro til praksis

Adjunkt Sandra Krebs-Hille kobler uddannelsesløftet på, når hun underviser i etik på første semester og også senere på uddannelsen.

– Jeg bruger løftet til at bygge bro til praksis, fordi det for nogle studerende kan være abstrakt, hvad en socialrådgiver er, hvad en socialrådgiver laver, og hvad en socialrådgiver skal kunne. De forstår måske ikke uddannelsesløftet til at begynde med, men det gør de ofte, når jeg møder dem igen på andet og tredje semester. Vi har for eksempel et forløb med de pædagog- og jordemoderstuderende, hvor vi sammenligner vores professionsetikker, og her bliver uddannelsesløftet mere nærværende for de studerende.

Efter praktikken på fjerde semester begynder de selv at kunne referere til uddannelsesløftet.

– Til eksamen kobler de ord på som etik, magt og kommunikation, og de kan tale om forråelse og afværgemekanismer, fordi de har set socialrådgivere gå imod det, de selv lærer. Nogle sammenligner med lægeløftet og spørger, hvorfor vi har et løfte, når det ikke kan få konsekvenser at bryde det, fortæller Sandra Krebs-Hille.

Det fører til en debat om fordele og ulemper ved en eventuel autorisation til socialrådgivere og om, at man ikke kan stille frontmedarbejdere individuelt til ansvar for rammerne for deres job.

– De studerende kan i deres praktik opleve at blive indignerede på borgernes vegne, men de får samtidig en forståelse for, at socialrådgiverens handlerum kan være begrænset. For mig bliver løftet et redskab til at skabe dialog og understøtte deres læring og udviklingsrejse, siger Sandra Krebs-Hille, som oplever, at de studerende ser mere og mere frem til at sige løftet højt i auditoriet i takt med, at de mærker en spirende faglig stolthed.

Uddannelsesløftet understreger, at en profession består af mere end viden, kommenterer Anne Louise Kronborg fra VIA i Aarhus. Det er også værdier, som man ikke kan teste i en eksamen.

– Det er betydningsfuldt, at Københavns Professionshøjskole skriver andet end kundskaber i uddannelsesløftet. Men jeg kan være nervøs for, at det kan være svært at se, hvordan løftet harmonerer med, at de nye socialrådgivere skal sige nej til endnu en borger, når de efter tre måneder i praksis sidder med 98 sager, siger hun og understreger, at hun blot prøver at nuancere løftets betydning.

Dimittenderne kan godt have en oplevelse af, at de skal ud at sidde alene i et jobcenter eller i en forvaltning, medgiver Helle Rode Johansen.

– Jeg kunne sige i min tale til dimissionen, at de får brug for at trække på kollegerne og deres leder, men uddannelsesløftet styrker dem på en helt anden måde. Jeg synes ikke, at det er svært at forklare, hvad socialrådgiverprofessionen går ud på, men for dimittenderne sker der et rolleskifte fra at være studerende til at skulle arbejde i et professionelt arbejdsfællesskab.

Uddannelsesreform bekymrer

Ønsket om at identificere socialrådgivernes professionsidentitet taler ind i den kommende uddannelsesreform, mener Anne Louise Kronborg. Men hun er også bekymret.

– Reformen siger, at vi skal udvikle stærke professionsuddannelser, så vi har brug for at vide, hvad der er særligt vigtigt for socialrådgiveres identitet. Jeg glæder mig til en mere praksisnær prøve, for en profession er også at udføre faget. Samtidig stilles der akademiske krav i uddannelsen, som kræver både modenhed og evnen til at reflektere for at kunne tilegne sig stoffet. Og spørgsmålet er, om disse krav kan blive udfordret med en to-årig epx som adgangskrav, siger adjunkten.

Helle Rode Johansen deler bekymringen, men uanset hvordan reformen lander, vil der fortsat være en stor mangfoldighed blandt socialrådgiverstuderende, både når det gælder studieforudsætninger og deres sociale og kulturelle baggrunde.

– Derfor vil uddannelsesløftet fortsat have relevans i forhold til at indramme og samle dimittenderne i deres professionelle arbejdsfællesskab og professionsidentitet, siger hun.

---

Bag om historien
På Københavns Professionshøjskole har socialrådgiveruddannelsen implementeret et uddannelsesløfte, der markerer overgangen fra studerende til professionel socialrådgiver. Løftet udspringer af et behov for at styrke professionsidentiteten og understrege det etiske og værdimæssige grundlag, som
socialrådgiverfaget bygger på.

---

Uddannelsesreform
I forbindelse med den kommende uddannelsesreform advarer DS imod et lavere adgangskrav til uddannelsen i form af en to-årig epx.