Uddannelse: Som at køre bil når man kun har haft teori
Lene Boye Andersen er snart færdiguddannet socialrådgiver og håber at få arbejde inden for børneområdet. Hun har styr på teorien, men har kun prøvet at holde to børnesamtaler i sin studietid. Hun ville ønske, at skolerne havde råd til at lægge mere træning ind i undervisningen – og samtidig minimere undervisning på storhold.
Foto: Lisbeth Holten
Forestil dig, at du er ved at tage kørekort. Du har bestået teoriprøven, og så får du at vide, at nu skal du køre bilen helt selv. Ingen køretimer, ingen kravlegård, ingen glatbane. Bare lige ud på motorvejen.
Sådan føles det lidt, når Lene Boye Andersen tænker på, at hun snart skal have sit første job som socialrådgiver. Hun håber på at finde arbejde inden for børneområdet, og hun glæder sig til at komme ud og hjælpe børn, der ikke trives.
– Jeg startede på socialrådgiveruddannelsen, fordi jeg ville hjælpe mennesker og gøre en forskel. Det ser jeg frem til endelig at kunne få lov til. Og jeg håber, at jeg kan gøre det godt fra starten, siger hun.
Lene Boye Andersen havde dog håbet, at hun som færdiguddannet ville være klædt bedre på til at tale med børn, analysere dem og hjælpe dem, end hun føler sig nu.
– Jeg har fået redskaberne til det på skolen, men der har desværre ikke været så mange muligheder for
at prøve dem af, siger hun.
Brød grædende sammen
Lene Boye Andersen startede egentlig på læreruddannelsen, men fandt ret hurtigt ud af, at der ikke er så meget, en lærer kan stille op, hvis et barn mistrives i skolen. I sommerferien satte hun sig derfor ned og lavede et skema over, hvad det egentlig var, hun gerne ville, og hvilke uddannelser der kunne indfri hendes drømme.
– Jeg fandt frem til, at det er socialrådgiverne i kommunen, der faktisk kan sørge for, at børnene får den rette hjælp. Så jeg startede på socialrådgiveruddannelsen, fordi jeg havde en idé om, at det var der, jeg kunne hjælpe børn, der har det dårligt, siger hun.
Lene Boye Andersen kom da også i praktik på børneområdet. Men på grund af nedlukningen nåede hun kun at gennemføre to børnesamtaler. Havde det ikke været for corona, havde hun sandsynligvis haft mulighed for flere børnesamtaler i praktikken.
– Men også før corona var der praktikanter, der stort set ikke havde borgerkontakt i deres praktik.
Og andre kommer i praktik inden for beskæftigelse og kommer så ud og får job på børneområdet, så de har heller ikke erfaring med børnesamtaler, fortæller hun.
I praktikken gik det op for Lene Boye Andersen, hvor vigtigt det er at afprøve teorien i praksis, og hvor vigtigt det er at øve og træne, indtil det sidder på rygraden.
– Min første børnesamtale endte med, at drengen brød grædende sammen. Det var forfærdeligt, både for ham og mig. Jeg blev så ked af det, for det var jo virkelig ikke min mening at presse han, siger Lene Boye Andersen.
Efter samtalen kunne hun godt se, at hun nok skulle have brugt ’zig-zag-metoden’, som hun havde lært om på skolen, hvor man skifter mellem at tale om det svære og det lette, så barnet får et pusterum.
– Men jeg var så opsat på at få de oplysninger, som jeg vidste, at jeg skulle have. Jeg ville ønske, at jeg havde haft mulighed for at prøve en børnesamtale på skolen, før jeg kom ud og skulle gennemføre en i virkeligheden, siger hun.
Alle skal prøve socialrådgiverrollen
På skolen havde de én gang inden praktikken øvet en børnesamtale ved at lave et rollespil, hvor en studerende spiller barnet og en anden spiller socialrådgiveren.
– Men det fik jeg ikke så meget ud af, for jeg spillede den vrede far. Jeg lærte selvfølgelig noget om, hvordan det er at være forældre i sådan en situation, men ikke hvordan det er at være socialrådgiver, siger Lene Boye Andersen.
– Som minimum burde alle studerende få lov til at spille socialrådgiveren, for det får man rigtig meget ud af. Der stod en underviser ved siden af og sagde, prøv lige at spole et minut tilbage og gør lidt mere af det her, det var virkelig lærerigt, siger Lene Boye Andersen.
Den studiekammerat, der havde spillet socialrådgiveren, fortalte hende senere, at han under en børnesamtale i praktikken havde fået et flashback til rollespillet og kunne bruge nogle af de ting, han havde fået at vide der.
– Det var jeg lidt jaloux på, siger hun og efterlyser mere rollespil på uddannelsen.
Men det er ifølge Helle Rode Johansen, institutchef på socialrådgiveruddannelsen i København, noget af det, som det er svært at få råd til med den nuværende økonomi, fordi det kræver, at undervisningen foregår på mindre hold.
Lene Boye Andersen har gået på et hold med cirka 30 studerende og har været glad for den undervisning, de har haft med én underviser til ét hold. Men al for meget af undervisningen er foregået på storhold, hvor op til tre hold modtager undervisning af én lærer på en gang.
– Det bliver mere som en forelæsning, og dialogen er slet ikke den samme, siger hun.
Studerende hjælper hinanden
En anden ting, som Lene Boye Andersen godt kunne tænke sig som en del af undervisningen, er, at de studerende blev klædt bedre på til praktikken.
– Vi er kommet med nogle forslag til skolen, men det har der desværre ikke været råd til, så derfor har vi selv startet en praksiscafé, siger hun. I praksiscafeen kommer tidligere praktikanter og fortæller om deres praktiktid til kommende praktikanter.
– De giver gode råd og fortæller om, hvad de ville ønske, at de havde gjort anderledes. Det fungerer rigtig godt, og det er vigtigt, at de studerende ikke sidder alene med deres oplevelser, især hvis noget går skævt, pointerer Lene Boye Andersen.
Hun er formand for den lokale afdeling af Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS) og for De Studerendes Råd på UCL, hvor hun læser. Her har studentervejlederne overtaget opgaven med at hjælpe studiegrupperne, hvis de har problemer med kommunikationen og for eksempel har forskellige forventninger til, hvor stor en arbejdsindsats der skal lægges i gruppen. Tidligere var der ansat en facilitator, der stod for det, men den funktion er blevet sparet væk.
Studentervejlederne har også overtaget opgaven med at hjælpe de nye studerende med at lave studiegruppekontrakter, hvor de afstemmer forventningerne til, hvor ofte de skal mødes, arbejdstempo og fagligt ambitionsniveau.
– Hvis man ikke bliver sat ordentligt ind i, hvordan man bruger studiegruppekontrakten, virker den lidt ligegyldig. Så jeg håber, at det igen bliver en underviser, der gennemgår kontrakterne. Vi har i hvert fald været rigtig glade for at bruge den og har fået et godt samarbejde i min studiegruppe, siger Lene Boye Andersen.
Hun opfordrer alle nye socialrådgiverstuderende til at bruge deres studiegrupper, så meget de kan, og til at deltage i den træning, der er i uddannelsen.
– Og så skal de glæde sig til et studie med engagerede undervisere, som nok skal prøve at gøre undervisningen så praksisnær som muligt, så snart de får muligheden for det, siger Lene Boye Andersen.
Færre kroner pr. studerende
Socialrådgiveruddannelsen modtager 41.200 kroner pr. elev om året. Beløbet er faldet fra 50.012 kroner pr. elev i 2012. Faldet fra 2018 til 2019 skyldes et nyt bevillingssystem, så tilskuddet pr. elev fylder en mindre del af uddannelsens samlede tilskud, mens grundtilskud,
resultattilskud og kvalitetspuljen fylder mere.
Mindre undervisning end andre uddannelser
De studerende modtager mindre undervisning på socialrådgiveruddannelsen, end de gør på de andre velfærdsprofessionsuddannelser. Socialrådgiveruddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, og det samme er en pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne, mens læreruddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. Men de andre uddannelser har altså flere undervisningstimer per ECTS-point.
Studerende savner feedback
I en undersøgelse, hvor de socialrådgiverstuderende er blevet sammenlignet med studerende fra andre professionsbacheloruddannelser, er der mange flere socialrådgiverstuderende, der ikke oplever at modtage tilstrækkelig feedback fra deres undervisere.
Større hold end andre uddannelser
I forhold til de andre velfærdsprofessionsuddannelser foregår en større andel af undervisningen på socialrådgiveruddannelsen på hold med mere end 40 studerende.
Sådan kontakter du SDS
Du kan kontakte Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS) direkte på din uddannelsesinstitution – hvor din lokale SDS-klub holder til
– eller via socialraadgiverstuderende.dk eller facebook.com/SDSnet
Er du studerende?
Som studerende koster det kun 35 kroner pr. måned at være medlem af SDS.
Du kan melde dig ind på socialraadgiverne.dk/bliv-medlem
Bag om historien
Socialrådgiverne spiller en afgørende og vigtig rolle i velfærdssamfundet. Samtidig er socialrådgiveruddannelse den velfærdsprofessionsuddannelsen, der får færrest penge til at uddanne de studerende for. Konkret betyder det blandt andet, at socialrådgiverstuderende har færrest undervisningstimer, og at en større del af undervisningen foregår på store hold.
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende og Dansk Socialrådgiverforening efterlyser et økonomisk løft af uddannelsen og mere praktik – for at sikre en uddannelse af høj kvalitet, hvor de studerende i højere grad bliver klædt på til de arbejdsopgaver, der venter dem.