Dårligst finansierede velfærdsprofessionsuddannelse: Hvorfor skal det være billigere at uddanne en socialrådgiver end en lærer?

Socialrådgiveruddannelsen er den uddannelse inden for velfærdsprofessionerne, der får færrest penge pr. studerende. Institutchef på landets største ocialrådgiveruddannelse kalder det dybt urimeligt og meget uforståeligt, og Dansk Socialrådgiverforening arbejder for, at politikerne sætter flere penge af til socialrådgiveruddannelsen.

Man kan ikke læse sig til at blive en god socialrådgiver. Relationsdannelse, professionel kommunikation og borgerinddragelse kræver træning, men det er svært for uddannelserne at få råd til, fortæller Helle Rode Johansen, der er institutchef på landets største socialrådgiveruddannelse på Københavns Professionshøjskole.

– Vi kan ikke bare sende de studerende hjem med en lang litteraturliste. Når man ser på, hvor komplekst socialrådgivernes arbejde er, så virker det dybt urimeligt og meget uforståeligt, hvorfor vi skulle kunne lave uddannelse for færre penge end de andre professioner, siger hun.
Socialrådgiveruddannelsen får 41.500 kroner pr. studerende om året. Det sammen gør pædagoguddannelsen, men den er blevet tildelt et midlertidigt løft, så den er kommet op på niveau med for eksempel lærerne, fysioterapeuterne og ergoterapeuterne, som får 45.400 kroner pr. studerende, mens sygeplejerskerne får 71.100 kroner.

Den dårligere finansiering resulterer i, at socialrådgiverstuderende modtager færre undervisningstimer end de andre nævnte uddannelser. Det viser Uddannelses- og Forskningsministeriets timetalsopgørelse. På socialrådgiveruddannelsen er der 8,4 timer pr. ECTS-point, mens det på de andre uddannelser ligger mellem 8,8 og 11,7 timer pr. ECTS-point.

Mere individuel feedback

På socialrådgiveruddannelserne foregår 30 procent af undervisningen på hold med mere end 40 studerende. Det fremgår også af timetalsopgørelsen, men det er et gennemsnit på tværs af de seks socialrådgiveruddannelser, som dækker over en stor spredning. På de små uddannelsessteder er der under 40 studerende på en årgang, så her foregår al undervisning på små hold. Men på nogle af de store uddannelsessteder foregår op mod halvdelen af undervisningen som forelæsninger, hvor flere hold modtager undervisning på én gang.

Hvis socialrådgiveruddannelsen fik et højere uddannelsestaxameter, ville Helle Rode Johansen bruge pengene på, at underviserne kom tættere
på de studerende, for eksempel ved at give individuel feedback på opgaver, hvilket ikke er en mulighed i dag.

– Det er kilde til stor frustration, når de har siddet og knoklet med en opgave, at de kun kan få en generel tilbagemelding, siger hun.

Nogle er gode til at tage det til sig, men det kan være svært for dem, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, og dem er der flere af på socialrådgiveruddannelsen end på mange af de andre uddannelser.

– Og så ville jeg ønske, at vi kunne træne de studerende mere i borgersamtaler, for det er noget af det, de er utrygge i, når de er færdiguddannede, siger Helle Rode Johansen.

Hun påpeger, at de socialrådgiverstuderende kun kommer i én praktik, mens andre uddannelser har flere praktikker som en del af studiet.

– Det kræver af uddannelserne, at vi er en rigtig stærk øvebane, men det er netop træneaktiviteterne, vi har svært ved at få råd til, fordi det ikke kan foregå som forelæsninger. Så på den måde bliver de socialrådgiverstuderende dobbelt ramt, siger hun.

Helle Rode Johansen oplever af og til, at kommunerne forventer at få en ’plug-and-play’-løsning, når de ansætter en nyuddannet socialrådgiver.

– Men de har brug for oplæring og træning af de praktiske færdigheder, som de ikke får på uddannelsen. Med flere penge kunne vi løfte kvaliteten og i højere grad forebygge det praksischok, nogle af vores studerende oplever, når de starter på deres første job, siger Helle Rode Johansen.

Tid med de studerende

På socialrådgiveruddannelsen i Vejle oplever lektor Susanne Tindgard Lauridsen, at de studerende kan føle sig alene, når de skal omsætte al den teori, de lærer, til praksis. Hun er tillidsrepræsentant for de undervisere, der er medlem af Dansk Socialrådgiverforening, på socialrådgiveruddannelsen i Odense og Vejle, og de kan godt tilslutte sig ønsket om, at socialrådgiveruddannelsens økonomi bliver løftet til niveau med andre uddannelser.

– Jeg kan slet ikke forstå, at det ikke allerede er sket. Med det lave taxameter kan vi ikke tilbyde lige så mange undervisningsaktiviteter, som vi kunne tænke os, siger hun.

På UCL i Vejle indvier de ved studiestart deres nye PraxiLab, som er udviklet i et samarbejde mellem sygeplejerskeuddannelsen og socialrådgiveruddannelsen. PraxiLab udgøres af to lokaler, hvor det ene er indrettet som et kontormiljø med skrivebord og mødefaciliteter. Det andet er indrettet som et hjem med dagligstue, der kan ændre karakter alt efter hvem, der skal forestille at bo der.

De nye faciliteter vil blive anvendt i forbindelse med kommunikationstræning, initieret af underviserne – både i grupper og på hold, hvor underviseren er sammen med de studerende. Når lokalerne ikke er bookede til undervisning, vil de studerende selv kunne booke dem og øve sig i hjemmebesøg, mødeafholdelse, lave rollespil, arbejde med deres cases og træne både mundtlig og skriftlig kommunikation.

– Vi tilbyder de studerende en højt kvalificeret uddannelse inden for de ressourcer vi har, blandt andet i vores nye laboratorier, siger Susanne Tindgard Lauridsen.

Men hun ville ønske, at underviserne kunne få mere tid sammen med de studerende, når de træner de nye kompetencer.

– Vi ville som undervisere gerne stå mere sammen med de studerende, så vi kunne vejlede og supervisere dem endnu mere. Og mange ville have gavn af at have løbende kontakt med en underviser omkring deres individuelle og faglige udvikling, siger hun.

Løft os, så vi kan løfte andre

At få løftet socialrådgiveruddannelsens økonomi op på niveau med de andre velfærdsprofessioner står meget højt på dagsordenen hos både Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS), som er de studerendes del af fagforeningen.

Før sommerferien gennemførte SDS kampagnen ’Løft os, så vi kan løfte andre’ for at skabe opmærksomhed i samfundet og blandt politikere om, at socialrådgiveruddannelsen har brug for et økonomisk løft. De har regnet ud, at det vil koste cirka 25 mio. kr. om året. I efteråret arbejder Dansk Socialrådgiverforening for, at politikerne sætter det beløb af på finansloven for 2022.

Hvis uddannelserne fik tilført flere penge, ville SDS’ forperson, Henrik Degn, bruge dem på mere feedback og flere øvetimer.

– Da jeg startede på uddannelsen, fik vi feedback, men det er blevet sparet væk, så til sidst fik vi kun feedback, hvis vi dumpede. Så jeg har gjort meget ud af at sparre med andre på uddannelsen og selv opsøge underviserne. Man skal være meget proaktiv for at få feedback, siger han.

Hvis man sammenligner med de studerende på andre professionsbacheloruddannelser, så er der flere socialrådgiverstuderende, der oplever, at de ikke får tilstrækkelig feedback fra deres undervisere. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut. Og SDS’ egen praksisundersøgelse viser, at mange studerende savner praktisk træning i samtaler og praksisnær skriftlighed.

– Mange nyuddannede socialrådgivere opdager, når de kommer ud i praksis, at de ikke har lært, hvordan man håndterer en mor i sorg eller et barn i krise, skriver en journal eller leder et møde. For vi bliver ikke øvet i de forskellige situationer, som vi kommer ud til, når vi er færdige, siger Henrik Degn.

Minister: Ingen planer om ændringer

Socialrådgiveren har spurgt uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), hvorfor socialrådgiveruddannelsen får færre penge end de andre velfærdsprofessionsuddannelser. Hun fastslår i et mailsvar, at socialrådgivere varetager en meget vigtig rolle i samfundet, og at det er afgørende, at vi i Danmark har en socialrådgiveruddannelse af høj faglig kvalitet.

”Det synes jeg også, at vi har. Og der bliver i dag uddannet mange dygtige og engagerede socialrådgivere i Danmark,” skriver hun.
Ane Halsboe-Jørgensen henviser til, at regeringen har fjernet omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet.

”Vi har lavet massive investeringer og prioriterer uddannelser i høj grad. Og det gælder selvfølgelig også socialrådgiveruddannelsen. Men man kan i mine øjne ikke sammenligne undervisningstaksten med pædagogernes, der jo netop fik et ekstraordinært løft i 2019. Jeg har tidligere været i dialog med Dansk Socialrådgiverforening om de udfordringer og ikke mindst det udviklingspotentiale, der er for uddannelsen. Men jeg har på nuværende tidspunkt ikke planer om at ændre på socialrådgiveruddannelsen”, lyder det i det skriftlige svar fra uddannelses-og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.


DS’ forslag til finansloven

Et af Dansk Socialrådgiverforenings fem forslag til finansloven for 2022 er et løft af taxameteret til socialrådgiveruddannelsen.

Taxameteret på socialrådgiveruddannelsen løftes til niveau med andre sammenlignelige uddannelser inden for læring, pædagogik og samfundsforhold.

Det vil sikre grundlag for at styrke uddannelsen på tre områder:

  • Mere og bedre træning i jura
  • Styrkelse af praksistilknytningen
  • Styrkelse af læringen i praktikken

Taxameterløftet vil indebære en årlig merpris på cirka 25 mio. kroner ved det nuværende årlige optag på omtrent 2.300 studerende.


’Løft os, så vi kan løfte andre’

Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS) gennemførte før sommerferien kampagnen ’Løft os, så vi kan løfte andre’ for at skabe opmærksomhed i samfundet og blandt politikere om, at socialrådgiveruddannelsen har brug for et økonomisk løft for at skabe mere kvalitet på socialrådgiveruddannelsen.

Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende besluttede på deres årsmøde i november 2020 at gennemføre kampagnen, og et kvalitetsløft – herunder et taxameterløft – af uddannelsen er SDS’ højeste prioritet. Også Dansk Socialrådgiverforening vedtog på Repræsentantskabsmødet i 2020 at arbejde for et taxameterløft til socialrådgiveruddannelsen.