TIDSLINJE: #Tid til socialt arbejde
Efter en undersøgelse viste, at hver tredje socialrådgiver er stresset, lancerede Dansk Socialrådgiverforening i efteråret kampagnen "Tid til socialt arbejde" for at sætte fokus på socialrådgivernes arbejdsmiljø.
30. oktober
Kampagnen Tid til socialt arbejde skydes i gang på fagfestivalen Socialrådgiverdage 2019.
31. oktober
E-mail til alle medlemmer af Dansk Socialrådgiverforening med en opfordring til at gå med i kampagnen.
12. november
Over hundrede arbejdspladser tager fællesfoto med skilte, hvor socialrådgiverne har skrevet,
hvad de savner tid til.
14. november
Medlemmerne modtager en e-mail med opfordring til at skrive en ’underretning’ om deres eget arbejdsmiljø.
19. november
Socialrådgiverlegenden Hanne Reintoft bakker op om kampagnen.
9. december
E-mail med et julehjerte-klippeark med arbejdsmiljøkampagnens slogan: Tid til socialt arbejde.
6. januar
E-mail, hvor Dansk Socialrådgiverforening opfordrer medlemmerne til at skrive ind med gode historier om deres arbejdsmiljø.
20. januar
E-mail med opfordring til at prioritere, hvilke arbejdsmiljøproblemer der skal løses først.
20. januar
Flere af socialrådgivernes underretninger bliver gengivet i en artikel i Berlingske.
21. januar
På baggrund af artiklen i Berlingske foreslår Enhedslisten et loft over sager pr. socialrådgiver. Det hilser DS velkomment.
30. januar
Flere underretninger bliver gengivet i et debatindlæg i A4 arbejdsmiljø.
2. marts
Bogen ’Socialrådgivernes fortællinger fra hverdagen’ udkommer.
6. marts
Dansk Socialrådgiverforenings formand Mads Bilstrup og næstformand Ditte Brøndum overrækker bogen ”Socialrådgivernes fortællinger fra hverdagen” til socialminister Astrid Krag (S).
9. marts
Mads Bilstrup og Ditte Brøndum overrækker bogen ”Socialrådgivernes fortællinger fra hverdagen” til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).