ARBEJDSMILJØKKAMPAGNE: “Tid til arbejdet giver plads til fagligheden”
Når arbejdet hverken er styret af økonomi eller kassetænkning, når socialrådgiverne får mulighed for at bruge og udvikle deres faglighed, når kollegaen altid har tid til at sparre om en svær sag, så styrker det både arbejdsmiljøet og kvaliteten i arbejdet.
Rigtig mange socialrådgivere har i kampagnen Tid til socialt arbejde skrevet ind og fortalt om konsekvenserne af at mangle tid til deres arbejde. Samlet set sender det et meget stærkt budskab om massive problemer med arbejdsmiljøet, som Dansk Socialrådgiverforening bærer videre til politikerne.
Men det budskab står endnu stærkere, når det bliver suppleret med fortællinger om, hvad der virker. Derfor har Dansk Socialrådgiverforening også bedt de socialrådgivere, som har et godt arbejdsmiljø, om at skrive ind med deres erfaringer, så politikerne også kan se, hvor langt socialrådgivere kan nå med udsatte mennesker, når de får tiden og rammerne til det.
Kollektiv viden i spil
En af de socialrådgivere, der har skrevet ind til Dansk Socialrådgiverforening og fortalt om sit gode arbejdsmiljø, er Rasmus Greve Andreasen. Han arbejder med ressourceforløb i jobcenteret i Thisted og skriver blandt andet, at der på hans arbejdsplads er en tone, der gør, at alle fra sagsbehandler til sektionschef kan hjælpe hinanden og tale sammen, også om de svære ting.
– Vi kan tage pis på hinanden og samtidig snakke om alvorlige emner. Jeg føler altid, at jeg kan gå til mine kollegaer med de svære ting, for eksempel når de etiske dilemmaer begynder at blive lidt nærgående, siger han.
Selv om der kan være travlt i afdelingen, tager socialrådgiverne sig af og til tid til at drikke morgenkaffe sammen, og når de har en lang dag om torsdagen, bliver der også tid til at spise kage sammen om eftermiddagen, siger Rasmus Greve Andreasen.
Hver tredje uge holder socialrådgiverne makkerskabsmøde, hvor de diskuterer deres sager. Men i det daglige arbejde kan Rasmus Greve Andreasen altid spørge en mere erfaren kollega til råds, hvis han kommer i tvivl om noget.
– Så kan de sige, at de ville gøre det samme, eller har du overvejet den mulighed herovre? På den måde kommer den kollektive viden i spil i den individuelle sagsbehandling, og det er med til at løfte kvaliteten af mit arbejde, siger han.
Udgangspunkt i mennesket
Tiden og overskuddet til at hjælpe hinanden med de svære overvejelser var også kendetegnende for arbejdsmiljøet, da Dorthe Boddum arbejdede i Familieafdelingen i Jammerbugt Kommune. I dag er hun selvstændig konsulent og tager rundt til forskellige kommuner, hvor hun ser meget brandslukning og kassetænkning. Men sådan var det ikke for et par år siden, da hun arbejdede i Modtageenheden i Jammerbugt Kommune.
Her sad hver socialrådgiver med mellem 30 og 35 sager ad gangen, mens de i børnegrupperne sad med omkring 25 sager. Det gav mulighed for en helt særlig måde at arbejde på, som byggede på socialrådgivernes evne til at mentalisere. Dorthe Boddum forklarer mentalisering som det, at man har andre menneskers sind på sinde, og at man tager udgangspunkt i mennesket i stedet for økonomien og kasserne.
– Når man bevidst træner denne måde at tænke på med samarbejdspartnere og borgere, så kan man ikke lade være med selv at begynde at bruge det i hverdagen, og så kommer der bare helt umærkeligt en bedre stemning og et større overskud, siger hun.
Den positive spiral
Det gode arbejdsmiljø var ifølge Dorthe Boddum en utilsigtet positiv bivirkning af den måde, socialrådgiverne arbejdede på.
– Det handler om at sætte mennesket først og ikke møde andre mennesker med et skema, mens man sidder og kigger ind i en computer. Men det er også en måde at lave systematisk sagsbehandling på, siger hun.
Dorthe Bodum og hendes kollegaer holdt fællesmøder om de alvorlige sager hver uge og planlagde, hvad der skulle ske i sagerne.
– Det skabte arbejdsro, fordi socialrådgiverne ikke rendte efter sagerne og slukkede brande, men gik foran deres sagsstammer, siger hun.
En forudsætning for denne systematiske sagsbehandling var nogle tydelige og gennemskuelige retningslinjer og afklaring af, hvem der har kompetence til hvad.
– Når der er tydelige rammer, så bliver man tryg og rolig, og det giver overskud. Så begynder man lige så stille at have øget evne til mentalisering. Og når du bliver mødt mentaliserende, så afføder det mentalisering. Det er en opadgående spiral, jeg ser det bare ikke praktiseret ret mange steder, siger hun.
Arbejdsmiljøets største fjende er ifølge Dorthe Boddum, hvis det er økonomien, der styrer.
– Hvis lederen sidder med regnearkene og har mistillid til sine medarbejdere, hvis vi begynder at putte ting i kasser og lave lister, så bliver det en nedadgående spiral, siger hun.
Hver 3. socialrådgiver er stresset
Et alt for højt arbejdstempo og en oplevelse af ikke at have mulighed for at hjælpe udsatte borgere så godt, som de gerne vil, er hverdag for mange af landets socialrådgivere. Hver tredje socialrådgiver er ifølge en undersøgelse ofte eller hele tiden stressede. Undersøgelsens hovedkonklusioner er:
31 % af socialrådgiverne er stressede hele tiden eller ofte.
Værst står det til i de kommunale forvaltninger på børne-familieområdet (44 %) og beskæftigelsesområdet (35 %).
61 % af socialrådgiverne har en stor eller meget stor arbejdsmængde.
28 % af socialrådgiverne arbejder i et højt eller meget højt arbejdstempo.
63 % af de socialrådgivere, som har et meget højt arbejdstempo, har en lav eller meget lav mulighed for at levere kvalitet i arbejdet.