Sverigesmodellen må ikke blive en spare-øvelse
LEDER: Målet med modellen skal være en tidligere og grundigere indsats for de udsatte børn og unge, og et af midlerne hertil er flere ressourcer. Det er kun godt, hvis det så gavner kommunens økonomi på længere sigt, men forventninger om at spare penge må ikke spænde ben for det sociale arbejde.
En lang række kommuner rundt om i landet har med inspiration fra Herning Kommune valgt at implementere den såkaldte Sverigesmodel. Kort fortalt går modellen ud på, at arbejdet med udsatte børn og unge organiseres på tværs af kommunens forvaltninger, så forskellige fagpersoner som socialrådgivere, psykologer og sundhedsplejersker arbejder sammen i teams, der følger det enkelte barn og dets familie tæt for at sætte ind med den rette indsats på det rette tidspunkt.
Det kræver tid, og Herning Kommune har derfor i de senere år investeret millioner i flere socialrådgivere og bedre tilbud. Herning er dermed frontløber for en helhedsorienteret indsats for udsatte børn og unge, og socialrådgiverne, der arbejder med modellen i Herning, blev i 2015 hædret som faglige foregangsmænd med prisen Den Gyldne Socialrådgiver.
Men nu vil politikerne i Herning Byråd spare 14 millioner kroner på arbejdet med udsatte børn og unge og deres familier, fordi omlægningen, hvor Sverigesmodellen er rullet ud til hele kommunen, ikke har medført de besparelser, kommunen regnede med, og politikerne har derfor ikke sat penge nok af til at opretholde de planlagte tilbud.
De nye besparelser tyder på, at politikerne forveksler mål med middel. Målet med modellen skal være en tidligere og grundigere indsats for de udsatte børn og unge, og et af midlerne hertil er flere ressourcer. Det er kun godt, hvis det så gavner kommunens økonomi på længere sigt, men forventninger om at spare penge må ikke spænde ben for det sociale arbejde. Med de besparelser, politikerne lægger op til, gambler de med hele fundamentet for modellen – og i sidste ende udsatte børn og familiers trivsel.
Vi taler om en meget gennemgribende omstilling til tværfaglighed, tættere opfølgning og tidlig, forebyggende indsats. Det kræver ressourcer og tid og dermed også politisk tålmodighed, og i stedet for at budgettere med kortsigtede, økonomiske gevinster, skal politikerne løbende følge udviklingen og sætte de penge af, der kræves for at indsatsen virker. Vi er meget enige med socialpædagogerne, der i et læserbrev for nylig påpegede: »Det tager tid at se effekten af tidlige og helhedsorienterede indsatser«.
Og en af frontløberne for Sverigesmodellen, tidligere børne- og ungechef i Herning Kommune, Preben Siggaard advarede tilbage i 2015 i nærværende fagblad imod at se Sverigesmodellen som en spare-øvelse. Hans råd til kommuner, som vil følge det svenske spor, lød: ”Vent hellere et halvt år og gør det ordentligt end at lave en feberredning og skrive budgetter ned – for så bliver alle kede af det, når der er gået et år, og der ikke er sparet nogen penge.”