Succes med Hovedlov kræver ressourcer
REGIONSLEDER: Hvis en ny hovedlov skal blive en succes, kommer det til at kræve ressourcer. Ressourcer, som langt de fleste kommuner ikke har.
Det skal være slut med, at borgere skal forholde sig til otte fagpersoner og fem forskellige handleplaner med risiko for at fare vild i det kommunale system. Og nu skal de overordnede redskaber snart implementeres ude i kommunerne.
Det drejer sig selvfølgelig om loven ”En plan” og den kommende Hovedlov. Begge dele har Dansk Socialrådgiverforening igennem lang tid arbejdet for og støttet op om for at skabe grundlag for en helhedsorienteret og samlet indsats for udsatte borgere med komplekse problemstillinger på tværs af sektorer.
Vi bakker fortsat op med fuld styrke, men jeg kan godt blive bekymret for, hvordan vi skal komme godt fra start, når Hovedloven – som forventes vedtaget efter årsskiftet – og arbejdet med Én plan skal implementeres.
Kommunerne oplever et stigende udgiftspres på det specialiserede socialområde. Og når jeg kigger rundt på kommunerne i Region Nord, som i øjeblikket er midt i budgetforhandlingerne, bliver jeg desværre urolig for, om en kommende hovedlov vil skabe den ønskede sammenhæng for borgerne, og om der bliver plads til et større fagligt og tværsektorielt handlerum. For i langt de fleste af de 30 kommuner, skal der spares penge – mange penge. Også på det specialiserede socialområde. Det vil sige, at der skal spares der, hvor de borgere, som i fremtiden skal have gavn af en ny hovedlov, får deres støtte fra i dag.
Der skal efter min bedste overbevisning være en række faktorer til stede, hvis den kommende Hovedlov og Én plan skal lykkes. Blandt andet er det alfa og omega, at organiseringen i kommunerne følger med – og ressourcerne ligeså. Pointer, som også understreges i VIVEs midtvejsevaluering af frikommuneforsøget ”Én plan for en sammenhængende indsats”.
Selv om kommuneaftalen både nævner socialrådgiverne specifikt som faggruppe, og roser arbejdet med investeringer i socialt arbejde og generelt bakker op om investeringstankegangen, så tænker jeg, at der skal mere end flotte ord og gode intentioner til. Hvis en ny hovedlov skal blive en succes, både for de borgere den er tiltænkt, og for de medarbejdere, som skal levere en faglig stærk, koordineret, sammenhængende og helhedsorienteret indsats, så kommer det til at kræve ressourcer. Ressourcer, som langt de fleste kommuner ikke har.
Så ud over at jeg ønsker mig en tæt inddragelse af relevante fagpersoner – heriblandt naturligvis socialrådgivere – i arbejdet med at færdiggøre en ny hovedlov, så ønsker jeg mig også, at regeringen sender de nødvendige økonomiske ressourcer med til implementering af Hovedloven, så vi ude i kommunerne kan tage hånd om ”det hele menneske”.