Store kommunale forskelle i omfanget af børnefattigdom
Af Sune Caspersen, senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Selv om coronakrisens indtræden i 2020 bød på store fyringsrunder og flere på offentlig forsørgelse, har den danske samfundsmodel tydeligt vist sin styrke til at kunne holde hånden under os alle i krisetid med et solidt økonomisk sikkerhedsnet, trepartsaftaler – der holdt hånden under tusindvis af arbejdspladser – og ikke mindst et fald i antallet af relativt fattige personer. Således faldt antallet af relativt fattige personer fra cirka 250.100 i 2019 til 241.700 i 2020 – hvoraf 56.500 er børn.
Historisk set har niveauet for den relative fattigdomsgrænse været i ret tæt overensstemmelse med opgjorte minimumsbudgetter for at kunne opretholde et nødvendigt, men beskedent forbrug. Der er dog særlige forhold, der kan have påvirket minimumsbudgettet i 2020 (og ligeledes 2021).
Fattigdomsgrænse og minimumsbudget
Det drejer sig blandt andet om hjemsendelse af børn, begrænsede muligheder for rekreation og ferie samt særlige engangsudbetalinger, der isoleret set påvirker den opgjorte medianindkomst og derfor også den relative fattigdomsgrænse.
Fraregner man eksempelvis engangsudbetalingerne og skattefrit tilskud til overførselsmodtagerne, falder antallet af fattige børn med 4.400. Af disse årsager bør opgørelsen af relativ fattigdom i 2020 tolkes med visse forbehold, om end opgørelsen fortsat er valid og anvendelig.
Det er ikke afgørende, om den relative fattigdomsgrænse er i overensstemmelse med opgjorte minimumsbudgetter, da relativ fattigdom er udtryk for, om man på baggrund af sin indkomst har mulighed for at føre en tilværelse, der tilnærmelsesvis ligner den typiske i samfundet. Særlige engangsudbetalinger har nemlig – på trods af at være midlertidige – en meget målbar effekt på forbruget og dermed også den typiske tilværelse blandt familier i Danmark.
Den tidligere officielle fattigdomsgrænse krævede, at man lå under grænsen tre år i træk for at tælle med i opgørelsen som ”økonomisk fattig”. Den nuværende indikator for relativ fattigdom, som Danmarks Statistik har udviklet, kræver kun ét år i fattigdom for at tælle med. Den gamle definition er derfor mere robust end den nuværende over for udsving og særlige forhold, der kun vedrører enkelte år, da den måler på det, man kan kalde vedvarende fattigdom. Der er dog ligeledes ulemper ved et sådan mål, da udviklingen fra år til år kan være svær at tolke, når det kan tage flere år, før en ændring ude i samfundet giver udslag i ændrede fattigdomstal.
Færre fattige børn
Som nævnt er antallet af børn under fattigdomsgrænsen faldet til 56.500.
Udviklingen skal ses i lyset af, at antallet af relativt fattige børn toppede i 2017 på 64.500. Det skete efter to års voldsomme stigninger fra 2015 til 2017. På trods af, at vi nu har haft tre år i træk med et faldende antal børn under fattigdomsgrænsen, er der fortsat flere fattige børn end i 2016, hvor tallet var 52.000.
Top 10 over kommuner
Af tabel 1 fremgår de ti kommuner, hvor andelen af relativt fattige børn er størst. Lolland Kommune har den højeste andel med 9,7 procent af børn i kommunen, der er relativt fattige. Her er antallet af fattige børn uændret i forhold til sidste år, mens andelen er en anelse højere som følge af, at der er færre børn under 18 år i kommunen. Brøndby Kommune er nummer to på listen med en andel på 9,1 procent. Her er der sket et betydeligt fald i antal såvel som andel børn i familier under fattigdomsgrænsen over det seneste år. I Guldborgsund Kommune, hvor andelen af fattige børn er tredjehøjest, er der ligeledes færre fattige børn i 2020 end i 2019. Her er andelen faldet med 0,8 procentpoint til nu at være 8,4 procent.
Tabel 2 viser de ti kommuner, hvor andelen af relativt fattige børn er lavest. Der er i alt otte kommuner, hvor andelen af børn under fattigdomsgrænsen er under 3 procent. De kommuner befinder sig omkring København, i Nordsjælland og omkring Aarhus. Allerød Kommune har den laveste andel relativt fattige børn på 2,1 procent. Det er en forbedring i forhold til sidste år på 0,2 procentpoint. Dragør Kommune, der i år er nummer to på listen, og som tidligere har haft den laveste andel børn under fattigdomsgrænsen, har det seneste år ikke budt på nogen ændringer. Andelen er således fortsat på 2,2 procent. Herefter følger Egedal Kommune, hvor andelen af relativt fattige børn er faldet med hele 0,5 procentpoint i det seneste år, så kommunen nu ligger side om side med Dragør på 2,2 procent.
Fattigdomsgrænse
Danmarks Statistik har som opfølgning på FN’s bæredygtighedsmål (SDG nr. 1) om at reducere fattigdommen udviklet et mål for relativ fattigdom. Målet er en videreudvikling af den officielle fattigdomsgrænse, der blev vedtaget i 2013 på baggrund af ekspertudvalget om fattigdomsanbefalinger og senere afskaffet af Venstre-regeringen i 2015.