Stå fast på retten til etisk refleksion

REGIONSLEDER: Når kravene fra politikere, chefer, borgerne og deres pårørende bliver store og modsætningsfyldte, kan vi bruge etikken som pejlemærke for godt socialt arbejde.

Vi har i de senere år i Region Øst styrket dialogen med regionens socialrådgiveruddannelser, og vi får i stigende omfang adgang til undervisningen med faglige oplæg. Der er mange gevinster for både professionshøjskolerne, de studerende og Dansk Socialrådgiverforening ved, at vores viden integreres i tilrettelæggelsen og udmøntningen af uddannelsen.

En helt særlig gevinst – og berigelse for mig som regionsformand – er, at vores besøg på skolerne får vores kommende fagfæller til at opleve DS som et fællesskab, der giver mulighed for faglig sparring og udvikling. Konkret munder det ud i flere henvendelser fra studerende, der ønsker at interviewe mig eller relevante videnspersoner i DS om et givent emne.

De studerende kommer ofte med chokolade og udtrykker taknemmelighed for, at jeg gør dem en tjeneste. Men jeg lader dem vide, at interviewet lige så meget er en gave den anden vej. At deres nysgerrighed og kritiske blik på faget og dets rammer er med til at holde mig fagligt skarp – og optimistisk på fagets vegne.

Den røde tråd i de studerendes gode og ind i mellem kritiske spørgsmål er etikken. De grundlæggende etiske værdier og dilemmaer, der kendetegner socialt arbejde, når det er bedst. Det gør mig tryg.

Med etikken kan vi socialrådgivere nemlig stå fast på vores faglighed, når det blæser. Når kravene fra politikere, chefer, borgerne og deres pårørende bliver store og modsætningsfyldte, kan vi bruge etikken som pejlemærke for godt socialt arbejde.

Senest blev jeg interviewet af to studerende, som skriver bachelorprojekt om repatriering og er dybt optagede af de etiske aspekter ved, at jobcentersagsbehandleren er forpligtet til fortløbende at vejlede integrationsborgere om muligheden for at vende tilbage til deres oprindelsesland med en pose penge fra den danske stat.

En forpligtelse, som jeg ved, sætter socialrådgiverne i et dilemma mellem hensynet til lovens bogstav og borgerens tillid til systemet. At dilemmaet er stort og kræver meget af socialrådgiveren og arbejdspladsen at håndtere, fik heldigvis ikke de studerende til at miste håbet for fagets fremtid. De lignede tværtimod nogen, der er klar til at kæmpe for etikken uanset rammerne for deres kommende socialrådgiverarbejde. Jeg gav dem et råd med i bagagen om, at de skal kæmpe kollektivt med kollegerne.

Til alle studerende vil jeg bare sige: Bliv ved med at holde den etiske fane højt! Stå fast på de faglige idealer og retten til etisk refleksion – også når I møder en virkelighed på arbejdspladserne, hvor lovgivning, økonomi og styring til tider er præget af manglende hensyn til borgere og socialfaglighed. DS’ egen professionsetik er et godt sted at starte.

Og skulle du, der er uddannet for længe siden, blive tilbudt et interview med nysgerrige socialrådgiverstuderende, så slå til!

Læs DS’ professionsetik på socialraadgiverne.dk/professionsetik