Nej tak til højere karakterkrav på socialrådgiveruddannelsen
”Det er en kæmpe gevinst, at så mange unge fra uddannelsesfremmede hjem har mod på at tage en videregående uddannelse, fordi de brænder for at blive socialrådgivere.”
Christina Ucar, socialrådgiverstuderende:
Hvis der blev indført højere karakterkrav på uddannelsen, ville vi gå glip af rigtig mange fremtidige dygtige socialrådgivere, som hverken har høje karakterer eller de særlige kvalifikationer, der skal til for at søge ind på kvote 2.
Der kan være omstændigheder som eksamensangst og stress, der gør, at de studerende ikke har gode karakterer med sig. Hvis vi kun fokuserer på resultaterne, så fjerner vi fokus fra, at vi skal have omsorgsfulde og hjertevarme socialrådgivere.
Vi skal selvfølgelig have styr på jura og kunne skrive et ordentligt journalnotat. Og det er vigtigt, at der er studerende med et højt fagligt niveau. Men det har også en værdi, at der er studerende med et lavere fagligt niveau, men som til gengæld kan blive dygtige praktikere, fordi de let kan indgå i relationer til mennesker i alle samfundslag.
Empati er en vigtig egenskab
De borgere, vi skal ud at arbejde med, har jo typisk ikke en videregående uddannelse. Så jeg synes ikke, at man skal se det som et problem, at mange socialrådgiverstuderende kommer fra det, man kalder uddannelsesfremmede hjem.
Den blandede sammensætning giver en rigtig fed dynamik, fordi vi arbejder forskelligt, har forskellige perspektiver og bliver nødt til at lytte til hinandens argumenter. For mig er det vigtigste ikke, hvor dygtige socialrådgiverstuderende bliver til Bourdieu, og lovgivningen kan man jo læse sig til. Men empati er en egenskab, der er svær at lære af en teoribog.
Det kan selvfølgelig blive et problem for den enkelte, hvis vedkommende har virkelig svært ved at følge med i undervisningen og lave det skriftlige arbejde. Der kunne jeg godt tænke mig noget individuel støtte til de studerende, der ikke er så fagligt stærke, lige som man kan få, hvis man har psykiske udfordringer.
Jeg synes, at det er en kæmpe gevinst, at så mange unge fra uddannelsesfremmede hjem har mod på at tage en videregående uddannelse, fordi de brænder for at blive socialrådgivere. Dem skal vi ikke afvise i døren ved at fortælle dem, at de ikke er dygtige nok. Der skulle hellere sættes ressourcer af til at få hjulpet dem godt ind ad døren og igennem uddannelsen.