Studerende med høje karakterer fravælger socialrådgiverstudiet

Det er primært bekymringer over lønnen og arbejdsvilkårene i faget, der afholder unge med høje karakterer fra at vælge socialrådgiveruddannelsen. Mange vælger en universitetsuddannelse i stedet.

Andelen af studerende med lave karakterer har været støt stigende på professionsbacheloruddannelserne siden 2009. Nu viser en ny undersøgelse, at 18 procent af de studerende, der blev optaget på socialrådgiverstudiet i 2022, havde et adgangsgivende karaktergennemsnit på under 4, mens kun to procent havde 10 eller derover. Den største gruppe ligger mellem 4 og 7 på karakterskalaen.

Undersøgelsen ser også på de studerende, der har overvejet socialrådgiveruddannelsen, men er endt med at blive optaget på en anden videregående uddannelse. De har generelt højere karakterer, og de fravælger primært socialrådgiveruddannelsen, fordi de er bekymrede for fagets arbejdsvilkår og løn.

Men de er også bekymrede for, om uddannelsens faglige niveau er for lavt, og om karrieremulighederne er gode nok, forklarer forskeren bag undersøgelsen, Bella Marckmann, chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Og det fortolker hun sådan, at de studerende med højere karakterer forholder sig mere kritisk til, hvilken uddannelse de vælger.

– Det kan de jo også tillade sig, fordi de har flere muligheder. De er bevidste om, at de står i en mere privilegeret position i forhold til at vælge uddannelse, så de kan tillade sig at have flere krav, siger hun.

Menneskelig mekanisme

De studerende med høje karakterer, som fravælger socialrådgiveruddannelsen, vælger typisk en universitetsuddannelse i stedet. Hvis man vil have flere til at uddanne sig til socialrådgiver, også studerende med højere karakterer, er der derfor to ting, man kan skrue på, forklarer Kristian Bernt Karlson, der er lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og beskæftiger sig med uddannelsesvalg.

De to ting er dels lønnen og arbejdsforholdene i faget, som har stor betydning, når man vælger det fag, man forestiller sig, at man skal arbejde indenfor resten af sit arbejdsliv. Og dels hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der skal have mulighed for at tage en universitetsuddannelse.

– Den første problemstilling ligger jo primært i kommunerne, som ansætter størstedelen af socialrådgiverne. Den anden er en uddannelsespolitisk problemstilling. Den dalende søgning til socialrådgiveruddannelsen og de øvrige professionsbacheloruddannelser hænger jo sammen med, at man i samme periode har udbygget universitetsuddannelserne betragteligt. Så mange af dem, der tidligere ville have taget en professionsbacheloruddannelse, vælger i dag en universitetsuddannelse i stedet, forklarer han.

Hvis man omvendt begrænsede optaget på universiteter, ville der være flere i den pulje, der søger professionsbacheloruddannelser. Når muligheden for at tage en universitetsuddannelse er til stede, er der ikke noget at sige til, at mange vælger det. Det er en helt almindelig menneskelig mekanisme, at man godt kan lide at holde sine valgmuligheder åbne i stedet for at uddanne sig til noget meget specifikt som socialrådgiver.

– Men det betyder ikke, at det nødvendigvis er det bedste, hverken for samfundet eller den enkelte. Vi risikerer at stille de unge dårligere ved at give dem mulighed for at tage en universitetsuddannelse med ringere beskæftigelsesmuligheder, i stedet for at starte med en socialrådgiveruddannelse, hvor de så seneste kan videreuddanne sig, siger han.

Det faglige niveau falder

En helt logisk konsekvens af, at universiteterne optager flere og flere af de studerende med høje karakterer, er, at det faglige niveau daler på de uddannelser, som denne gruppe tidligere ville have valgt, herunder socialrådgiveruddannelsen. Og i takt med, at de ældre socialrådgivere, som havde højere karakterer, går på pension og bliver erstattet af yngre socialrådgivere, som er kommet ind på uddannelsen med lavere karakterer, risikerer det at gå ud over det faglige niveau i hele socialrådgiverstanden, forklarer Kristian Bernt Karlson.

– Medmindre man er meget bevidst om, at det kræver noget andet at uddanne socialrådgivere i dag, end det gjorde tidligere, hvor det var en anden gruppe, der søgte ind. Man kunne overveje, om der skulle sættes ekstra ressourcer af til at få løftet den gruppe, der søger ind, til det faglige niveau, man synes, at socialrådgivere skal have, foreslår han.

Der er nemlig ikke i sig selv noget i vejen med, at mange af dem, der bliver optaget på socialrådgiveruddannelsen, har lavere karakterer, mener Kristian Bernt Karlson. Set ud fra et socialt mobilitetsperspektiv er det rigtig positivt. Socialrådgiveruddannelsen er da også en af de professionsbacheloruddannelser, hvor flest studerende kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Det vil sige, at ingen af forældrene har en videregående uddannelse.

– De er jo faktisk mønsterbrydere. Det tyder på, at socialrådgiveruddannelsen er god til at få de studerende til at bryde den sociale arv ved at få en videregående uddannelse, selv om deres forældre ikke havde en. Det kan være, fordi mange fra den gruppe er tiltrukket af at kunne hjælpe andre, siger han.

Det peger undersøgelsen fra EVA også på. Dem med de laveste karakterer er i højere grad end andre motiveret af at få et job, hvor de kan være med til at løse store samfundsudfordringer og gøre en positiv forskel for andre.

– Der er typisk et trade off mellem uddannelsens faglige niveau, og hvor lighedsskabende den er. Hvis en uddannelse er god til at tiltrække mange fra uddannelsesfremmede hjem, vil de også have det sværere fagligt, og så vil niveauet falde. Spørgsmålet er så, hvordan man får løftet dem, der kommer ind, med de forudsætninger de har, siger han.

Sommerkurser inden studiestart

Her kunne man måske skele til de naturvidenskabeligt fag på universiteterne, der tilbyder sommerkurser inden studiestart til de studerende, der har for svage matematikforudsætninger, foreslår Bella Marckmann.

– Man kunne jo sagtens forestille sig, at professionsuddannelserne gjorde noget lignende, hvis de oplever nogle konkrete faglige problemer. Der er også uddannelser, der arbejder med forskellige typer af støtte i studiestarten, siger hun.

Og endelig kan professionsbacheloruddannelserne blive mere opsøgende over for de unge på ungdomsuddannelserne, så de kan få øjnene op for andre muligheder end at læse på universitetet.

– Hvis man går i gymnasiet og synes, at samfundsfag er spændende, så bliver man måske inspireret af sin lærer, der har læst samfundsfag på universitetet. Men måske kunne interessen for samfundsfag lige så godt kommer til udfoldelse som socialrådgiver. Men den idé får man ikke af at tale med sin lærer, det kræver noget mere bevidst vejledning eller brobygning til professionsuddannelserne, påpeger Bella Marckmann.

DS: Flere ressourcer til at støtte den enkelte

Også Dansk Socialrådgiverforening mener, at uddannelserne både skal arbejde for at tiltrække flere af dem, der i dag vælger universiteterne, og skal støtte alle dem, der har potentialet til at blive dygtige socialrådgivere undervejs i uddannelsen, forklarer næstforkvinde Ditte Brøndum.

– At være socialrådgiver er fantastisk spændende og udfordrende. Det kræver stærke relationelle, men også boglige kompetencer, fordi vi skal kunne kommunikere præcist i forhold til at beskrive vores faglige vurderinger overfor borgerne og træffe afgørelser. Det skal alle, der bliver uddannet socialrådgiver, kunne, siger hun.

Men det kræver, at der er ressourcer til at støtte den enkelte, og det kniber i dag, fordi socialrådgiveruddannelsen er den velfærdsprofessionsuddannelse, der får færrest kroner pr. studerende.

– Det gør det svært for underviserne at tilrettelægge undervisningen, så den tager højde for det store faglige spænd, der er blandt de studerende. Der skal være ressourcer til at hjælpe den enkelte, men der skal også være et niveau i prøverne, hvor vi sikrer, at dem, der kommer igennem uddannelsen, er dygtige nok. Vi skal stille krav undervejs i uddannelsen, og samtidig skal vi satse mere på tilknytningen til vores fag. Praktikken skal styrkes og integreres mere i undervisningen og afprøvningerne skal altid tage udgangspunkt i de færdigheder, der er brug for i praksis, siger Ditte Brøndum.


Derfor bliver socialrådgiverstudiet valgt til og fra

Kun 1 ud af 5 socialrådgiverstuderende har et karaktergennemsnit over 7. Mange med høje karakterer overvejer socialrådgiverstudiet, men vælger det fra på grund af fagets arbejdsvilkår og løn.

Grunde til at vælge studiet

Studerende med høje karakterer vælger primært socialrådgiveruddannelsen, fordi de har en faglig interesse for faget og uddannelsen. Studerende med lavere karakterer er mere motiverede af, at de igennem socialrådgiveruddannelsen kan være med til at gøre en positiv forskel for andre og løse samfundsudfordringer.

Laveste karakterer:

  1. Job hvor jeg kan gøre en positiv forskel for andre.
  2. Spændende job efter uddannelsen.
  3. Være med til at løse store samfundsudfordringer.

Højeste karakterer:

  1. Spændende job efter uddannelsen.
  2. Faglig interesse for uddannelsen.
  3. Job hvor jeg kan gøre en positiv forskel for andre.

Med laveste karakter menes der under 4, og med højeste karakter menes der 10 eller derover.

Grunde til at fravælge studiet

De studerende, der har overvejet at søge ind på socialrådgiveruddannelsen, eller har søgt ind som en lavere prioritet, men er blevet optaget på et andet studie, er blevet spurgt, hvorfor de har fravalgt socialrådgiverstudiet. De svarer alle, at der var andre uddannelser, der er mere spændende. Derudover angiver de studerende med karaktergennemsnit over 7 følgende forklaringer:

  1. Arbejdsvilkår er ikke gode nok.
  2. Lønnen er for lav.
  3. Ville hellere ind på længere videregående uddannelse.
  4. Karrieremulighederne er ikke gode nok.
  5. I tvivl om det faglige niveau er for lavt.

De studerendes karaktergennemsnit

Her kan du se karaktergennemsnittet for de studerende,
der blev optaget på socialråd­giveruddannelsen i 2022.

Note: De sidste 16 % har ikke et karaktergennemsnit fra en adgangsgivende
eksamen, men er optaget via Kvote 2 på baggrund af andre kvalifikationer som relevant erhvervsuddannelse, gymnasiale enkeltfag eller udenlandsk eksamen.


DS sætter fokus på uddannelsen

  • Dansk Socialrådgiverforenings hovedbestyrelse har nedsat en ressourcegruppe på uddannelsesområdet, som i løbet af efteråret 2023 kommer med deres bud på, hvordan uddannelsen og professionens prestige kan løftes.
  • Det sker på baggrund af, at socialrådgiveruddannelsen er den dårligst finansierede velfærdsprofessionsuddannelse i Danmark. Socialrådgiveruddannelsens prestige er sammen med andre velfærdsuddannelser presset, hvilket påvirker søgningen til uddannelsen.
    Karrieremulighederne er uklare. Der er markant lavere søgning og optag på uddannelsen end tidligere. Næsten hver fjerde optagne studerende færdiggør ikke uddannelsen.
  • Samtidig oplever kommunerne forgæves kvalificerede rekrutteringer til socialrådgiverstillinger, og fremskrivninger siger, at kommunerne kommer til at mangle endnu flere i fremtiden. Derudover er socialrådgiverne en af de mest stressede faggrupper, og næsten hver fjerde nyansatte skifter job indenfor det første år.