DEBAT: Fleksjobbere har også brug for faglig udvikling
af Jeanett Hye, koordinerende jobrådgiver, ressourceforløb
I 2016 fik jeg tilkendt fleksjob på grund af en autoimmun sygdom, og siden er mine drømme for mit arbejdsliv gradvist blegnet. Først var det en hård kamp overhovedet at finde et fleksjob som socialrådgiver, selv om jeg havde mange års erfaring inden for flere forvaltningsområder. Det lykkedes dog, og i dag arbejder jeg fuldstændig som mine kolleger med samme relative sagsmængde, arbejdsbyrde, ansvarsområder og forventninger – blot på nedsat tid.
Jeg er glad for mit arbejde, men jeg vil også gerne være, blive og kunne mere end at sagsbehandle. For eksempel ville jeg gerne fordybe mig i sammenhængen mellem jura og socialfaglige problematikker for at blive klogere på, hvordan vi opfylder lovens krav på en ordentlig, menneskelig og værdibaseret måde. Men ligesom mange andre fleksjobbere, jeg har talt med, har jeg ikke de samme muligheder som mine kolleger for at tilegne mig kompetencerne til at blive for eksempel fagkonsulent eller teamleder. Kurser er den eneste måde, jeg kan få lov til at dygtiggøre mig. Heldigvis kan jeg tage kurserne gennem min arbejdsplads, men hvis de varer længere end min daglige arbejdstid, skal jeg bruge interessetimer. Med andre ord skal jeg bruge min fritid, hvis jeg vil dygtiggøre mig inden for mit arbejde, så jeg kan yde en endnu bedre service, støtte og hjælp til mine borgere. Jeg kender ikke nogen ordinært ansatte, som bliver nødt til at bruge fire til seks timer af deres fritid på udelukkende at blive bedre til deres fag for at imødekomme de øgede faglige krav og konstante omstillinger.
Blot fordi man arbejder i et fleksjob, betyder det ikke, at man har givet afkald på alle sine ønsker og drømme om et frit og udfordrende arbejdsliv. Vi vil også gerne være, blive og kunne mere, men vi får ikke mulighederne. Vi har brug for et rummeligt arbejdsmarked med arbejdsgivere, der kan se mulighederne frem for begrænsningerne ved at ansætte og udvikle en medarbejder i fleksjob.
» Læs også artiklen ”Jeg kan det hele – med lidt hjælp”